Sikker sejr over Island

0 anbefalinger
Det danske U/17 landshold vandt fuldt fortjent 3-0 over Island i Internordisk turneringen i Finland. Sejren blev sikret på en fremragende 2. halvleg, hvor Lasse Vigen Christensen, Christian Nørgaard og Kristian Lindberg scorede 3 kanon-mål.

Det nyudklækkede danske U/17 landshold med spillere fra årgang 1994 deltager i denne uge i den traditionsrige Internordiske turnering, som afholdes i og omkring Vaasa i Finland. De øvrige deltagende lande er Sverige, Norge, Færøerne, Skotland, England og Danmarks første modstander tirsdag aften, Island.
 
Turneringen afholdes på skift mellem de 6 nordiske lande og for 6 år siden blev turneringen også afviklet i Vaasa, og ved denne lejlighed vandt de danske drenge turneringen efter en 3-0 sejr over netop Island med et mandskab fra årgang 1988 med velkendte navne som Frederik Krabbe, Matti Lund Nielsen, Mike Jensen og Nicklas Bendtner.
 
U/17 landstræner Thomas Frank er taget til Finland med en stærk trup, hvor der kun er set bort fra den skadede OB keeper Casper Radza og FCK bomber Kenneth Zohore, som er rykket op på U/19 landsholdet.
 
De danske drenge ville ikke stå tilbage for årgang 88, og i en meget overbevisende 2. halvleg blev 3-0 sejren gentaget, da Lasse Vigen Christensen, Christian Nørgaard og Kristian Lindberg scorede 3 vaskeægte kanon-mål
 
De første 40 minutter går ikke over i fodboldhistorien. De danske drenge havde svært ved at dirke en kompakt islandsk defensiv op, og begge mandskaber begik en del tekniske fejl. Meget passende kunne de to mandskaber gå til pausen med 0-0 efter en chancefattig og noget rodet 1. halvleg, hvor spillerne tydeligvis skulle vende sig til topfodbold efter sommerpausen.
 
Fra starten af anden halvleg ændrede kampen karakter, og Danmark styrede fuldstændig de sidste 40 minutter. De danske drenge var boldbesiddende og total spilstyrende, og det islandske mål blev ofte truet. Presset gav fortjent bonus efter 55 minutter, da en velspillende Lasse Vigen Christensen fik bolden i feltet, og med et smart træk satte han det islandske forsvar af og bankede sikkert bolden i kassen.
 
Danmark forsatte dominansen og efter 66 minutter, udbyggede indskiftede Christian Nørgaard føringen, da han fra 25 meters afstand kanonerede kuglen i kassen med imponerende fart og præcision.
 
Fem minutter senere lukkede Kristian Lindborg opgøret, da han med et knaldhårdt frispark på kanten af feltet bankede 3-0 målet i netmaskerne.   
 
U/17 landstræner Thomas Frank var tilfreds med sejren og den flotte start på Internordisk 2010;
”Vi havde lidt startvanskeligheder i første halvleg, hvor vi spillede for utålmodigt og stresset, og hvor der var for lidt kvalitet i pasningerne og boldomgangen”.
 
”I anden halvleg får vi justeret nogle småting, og finder tilbage til den oprindelige plan med fokus på tålmodighed i spillet, at spille 3 mod 2 i bagkæden for at finde åbninger og indspilsmuligheder og at veksle spillet med diagonalpasninger”.
 
”Efter pausen vælger vi nogle langt bedre løsninger og vi får en meget højere kvalitet i spillet, og scorer 3 fantastisk flotte mål. Det var ligeledes meget positivt, at vi lykkedes at holde Island fra scoringer i hele kampen”.
 
U/17 landstræneren er optimistisk inden onsdagens møde mod fodboldstormagten England, som knuste Finland 5-0 i tirsdagens opgør:
”Det ser meget lovende ud, hvis vi kan holde det niveau og den aggressivitet vi viste i 2. halvleg i dag. Det bliver en helt anden kamp i morgen, men jeg tror på, at vi kan besejre England, hvilket vil være afgørende for at indfri vores ambition om at spille finale i turneringen på søndag”, slutter Thomas Frank.
 

Kamprapport
Hold
U/17-landsholdet
Kamp
Danmark – Island
Tid
3. august 2010 kl. 18:30
Sted
Lapua Stadium, Lapua
Status
Internordisk 2010
Resultat
3-0 (0-0)
Tilskuere
432
Dommer
K. Clancy (Skotland)
Linjedommere
M. Culum (Sverige) & V. Koskiniemi (Finland)
4. dommer
J. Petersen (Sverige)
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Oliver Korch
FC Midtjylland
2
Mads Aaquist
FC København
3
Joachim Hassing
AB
4
Nicolai Johannesen
Lyngby Boldklub
6
Frederik Holst (anfører)
Brøndby IF
8
Lasse Vigen Christensen
FC Midtjylland
9
Viktor Fischer
FC Midtjylland
11
Lucas Andersen
AaB
13
Patrick Olsen
Brøndby IF
17
Jacob Laursen
AaB
18
Kristian Lindberg
FC Nordsjælland
Kampforløb
Min
Status
Spiller
33
Advarsel
Mads Aaquist
55
1-0
Lasse Vigen Christensen
59
Advarsel
Kristian Lindberg
66
2-0
Christian Nørgaard
71
3-0
Kristian Lindberg
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
54
5. Riza Durmisi, Brøndby IF
Jacob Laursen
54
10. Christian Nørgaard, Lyngby Boldklub
Patrick Olsen
64
7. Danny Amankwaa, FC København
Lucas Andersen
79
14. Casper Nielsen, Esbjerg fB
Frederik Holst
79
15. Hakan Redzep, FC København
Lasse Vigen Christensen
Ikke benyttet
16
Christian Schultz
Silkeborg IF
12
Jacob Kammer
AGF

 
 
03. august 2010, 22:45

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: