Det lykkedes det danske U/17 landshold at sætte trumf på en meget flot turnering i Polen med en finalesejr på 2-0 over Rumænien. Oliver Korch kåret til turneringens bedste målmand og Viktor Fischer til turneringens bedste spiler.
Til dagens kamp på Wizla Plocks stadion havde landstræneren på forhånd udtrykt sin bekymring for at skulle møde en svær defensiv.
Det skulle vise sig at være en bekymring, der holdt stik.
Det rumænske hold valgte konstant at have 10 mand bag bolden. Til tider mindede kampe om ishockey med rent dansk power play!
Danskerne forsøgte på en regnvåd bane at flytte det rumænske hold fra side til side og se, om der skulle opstå muligheder for indspil i feltet.
Det var få gange, at holdet fik muligheden og i løbet af halvlegen blev til ved lige ved og næsten.
I slutfasen af halvlegen kom danskerne til to gode forsøg, men først Christian Nørgaard og dernæst Danny Amankwaa fik kun bolden lige over målet.
Anden halvleg fortsatte som første. Et defensivt orienteret rumænsk hold brugte alle midler for at sørge for, at danskerne ikke fik spillet til at glide.
Først i det. 74. minut skete der noget. Viktor Fischer sparkede bolden på overliggeren, men det blev ved det.
5 minutter før tid fik Lucas Andersen chancen, men fik ikke fart nok i afslutningen. Kampen ebbede ud og gik til ekstra tid.
Her var billedet det samme. Dansk pres og intet udbytte. Men indskfteren Yussuf Poulsen steg pludselig til vejrs og headede bolden i mål i det 90. minut.
Kort inde i 2. halvleg af omkampen scorede Lucas Andersen, og kampen var afgjort.
Dansk talentudvikling har slået til og vist, at man har en model, der skaber fremragende spillere, for ikke alene vandt Danmark turneringen, men vi fik også kåret Oliver Korch til turneringens bedste målmand og Viktor Fischer til turneringens bedste spiller.
Landstræner Thomas Frank udtaler:
”Det var en dejlig dag i Plock. Vi vandt fortjent i dag mod en ekstremt defensiv modstander. Vi mener, boldbesiddelsen hedder 80-20, hvilket er helt uhørt. Rumænien ville ingenting. Heldigvis udviser vi gennem hele kampen stor tålmodighed og holder os til planen. Vi flytter bolden klogt og hurtigt, og det både trætter Rumænien og skaber gennem kampen 5-6 store chancer, hvor vi bør afgøre tingene.
I ekstratiden forsætter vi og får endelig sparket den ind til stor forløsning for os alle.
Vi vinder turnering fortjent og har været det bedste hold gennem hele turnering og en målscore på 8-0 taler sit tydelige sprog.
Danmark har været med i Syrenca cup i 15 år og har aldrig vundet før.
Denne sejr er med til at vise, at vi er på rette vej hjemme i Danmark. Det skyldes den satsning, der har været fra DBU’s side med projekt talentudvikling 2007-2012, øgede U-landholdsaktiviteter og U15 og U16 talentcentre, samt det store arbejde der bliver gjort ude i klubberne. Det betyder, at vi har fået tingene på op på et niveau, hvor vi kan konkurrere med de lande, vi skal sammenligne os med i Europa.
Den stil, som vi har valgt med at bygge spillet op nede bagfra, er afgørende for vores sejr i Polen. Da vi i alle tre kampe mod Norge, Polen og Rumænien har mødt modstandere som var været meget defensivt orienteret.
Nu ser vi frem mod vores EM-kval med fortrøsning i September i Litauen.”, slutter landstræneren.
Og han havde ret. Set fra dansk synspunkt var det en dejlig dag i Plock!
Kamprapport |
Hold |
U/17-landsholdet |
Kamp |
Rumænien - Danmark |
Tid |
27 august 2010 |
Sted |
Plock, Polen |
Status |
Syrenka Cup - FINALE |
Resultat |
0 - 2 |
Tilskuere |
303 |
Dommer |
Sz. Marciniack |
Linjedommere |
Solkolnicki - Nejman |
4. dommer |
T. Marciniack |
Startopstillingen |
Nr |
Spiller |
Klub |
1 |
Oliver Korch |
FC Midtjylland |
2 |
Derrick Nissen |
Vejle BK |
3 |
Nicolai Johannesen |
Lyngby B |
4 |
Frederik Holst (anf) |
Brøndby IF |
5 |
Riza Durmizi |
Brøndby IF |
6 |
Patrick Olsen |
Brøndby IF |
7 |
Danny Amankwaa |
FC København |
8 |
Lasse Vigen Christensen |
Esbjerg fB |
9 |
Viktor Fischer |
FC Midtjylland |
10 |
Christian Nørgaard |
Lyngby B |
14 |
Mads Aasgaard |
FC Midtjylland |
Kampforløb |
Min |
Status |
Spiller |
90 |
0 – 1 |
Yussuf Poulsen |
94 |
0 – 2 |
Lucas Andersen |
94 |
Gult kort |
Lucas Andersen |
99 |
Rødt kort |
Derrick Nissen |
Ind- og udskiftninger |
Min |
Ind |
Ud |
55 |
11. Lucas Andersen (AaB) |
Mads Aasgaard |
71 |
17. Yussuf Pousen (Lyngby) |
Christian Nørgaard |
92 |
18. Oskar Tranberg (Brøndby) |
Patrick Olsen |
Ikke benyttet |
16. |
Casper Radza |
OB |
12. |
Mikkel Jensen |
Brøndby IF |
13. |
Kristian Andersen |
Brøndby IF |
15. |
Patrick Jensen |
Vejle BK |