Danmark i hvidt

0 anbefalinger
Landsholdet stiller op helt i hvidt mod de afrikanske løver fra Canmeroun i aftenens gruppekamp på Loftus Versfeld i Pretoria. Se startopstillingen her på siderne fra klokken 19.30. Og følg kampen direkte på DR1 fra 20.30.

Landsholdet gennemførte fredag aften den sidste træning inden holdets anden kamp under VM-slutrunden. 

Op til kampen mod Cameroun har truppen været plaget af de velkendte skadesproblemer hos primært Jon Dahl Tomasson og Nicklas Bendtner. Ved fredagens afsluttende træning på kampbanen Loftus Versfeld trænede alle 23 spillere med, nogle mere kontrolleret end andre, som landstræner Morten Olsen efterfølgende udtalte.

Vi bringer den danske startopstilling her på siderne fra klokken 19.30.

Stadions kapacitet er 49.000, men arrangørerne forventer et tilskuertal, der ligger 10.000 under kapaciteten.

DBU har formidlet køb af billetter til omkring 900 danske tilskuere, men FIFA forventer direkte opbakning til Olsens Elleve fra op mod 4.000-5.000 tilskuere med tilknytning til Danmark, som har sikret sig billetter via FIFA og gennem køb i Sydafrika.

Mens det danske landshold som udebanehold stiller op helt i hvidt, stiller Cameroun op i grønne trøjer, røde shorts og grønne sokker.

Du kan allerede nu følge landsholdets program for kampdagen:

08.30-10.30:  Morgenmad
12.00: Taktikmøde
12.30: Frokost
13.30-17.00: Hvile og behandling
17.30:  Let måltid
18.30: Transport til stadion
20.30 Kampstart Danmark vs. Cameroun
23.15-23.45: Transport til OR Tambo International Airport
00.00: Afgang med charterfly til George
02.00: Ankomst til George
03.00: Ankomst til basecamp-hotel Simola Golf and Resort,

Knysna

   

Fakta:

Landskamp:     Danmark-Cameroun

Status:
2010 FIFA World Cup Sydafrika

Officiel Herre A-landskamp,
 
Dato:
 Lørdag den 19. juni 2010 klokken 20.30
 
Stadion:
Loftus Versfeld, kapacitet 49.000
 
By/land:
Pretoria/Tshwane, Sydafrika
 

Dommer:

Jorge Larrionda, Uruguay

 
Spilledragter:

Danmark:
 Hvide trøjer, hvide shorts, hvide sokker
 
Cameroun:
Grønne trøjer, røde shorts, gule sokker
 

Numre:

Spillerne optræder med faste numre under VM-slutrunden uanset startopstilling.

 

Udskiftninger:

Tre udskiftninger. Alle spilleberettigede spillere i truppen kan benyttes som indskiftningsspillere.

 

Billetsalg:

Billetsalg til danske tilskuere til VM-slutrunden

 

Tv-transmission:

Kampen vises direkte på DR1.

 

Landsholdstruppen:

Se den aktuelle landsholdstrup her

 

Af: Lars Berendt

19. juni 2010, 13:43
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: