Oldboys-sejr i efterårsstormen

1 anbefalinger
De trodsede efterårsstormen, da det danske oldboys landshold fredag spillede opvisningskamp i Lynge mod Lynge-Uggeløse IF. Et hattrick af Ebbe Sand og to mål af Bent 'Turbo' Arrensøe var med til at sikre en sikker 7-0 sejr til det danske oldboyslandshold.

Vejrguderne drillede i Lynge i Oldboyslandsholdets sidste opvisningskamp i år.

En nærmest hård efterårsstorm og et kraftigt regnvejr lige inden kampstart gjorde det svært for de gamle at spille poleret opvisningsbold. Alligevel fik de trofaste – desværre kun ca. 500 – fremmødte, nogle flotte mål, sat ind af specielt Ebbe Sand og Bent ”Turbo”.Kampen endte 7-0 til landsholdet, efter 4-0 ved pausen.

Det var synd for arrangørerne, at vejrguderne havde manet det sådan, at årets første efterårsstorm, iblandet nogle særdeles kraftige regnbyger netop skulle ramme den dag, hvor LUI (Lynge-Uggeløse IF) i anledning af klubbens 100års jubilæum, havde arrangeret et sådan stort anlagt jubilæumsarrangement.

Men trods vejret – og de heraf afledte svære odds at spille imod – fik de fremmødte på lægterne en rigtig målfest. Hele 7 gange nettede de gamle landsholdsspillere ,og flere af målene var rene perler, hvor hjemmeholdets spillere nærmest lignede statister i en sæbeopera. Ebbe Sand nettede 3 gange, angrebskollagaen Bent ”Turbo” 2 gange, Morten Wieghorst en enkelt gang med et bragende langskud op i det ene målhjørne og endelig det sidste, sat ind på et straffespark af holdets ukueligt fightende – og humørspredende - anfører, Stig Tøfting.

Flot afsluttende bespisningsarrangement.

Efter kampen deltog alle spillere og ledere i et af den arrangerende klub særdeles flot opsat bespisningsarrangement, hvor den jubilerende klubs formand, Thomas Larsen takkede alle for fremmøde og deltagelse, og hvor landsholdets anfører, Stig Tøfting på sædvanlig humoristisk måde causerede over dagens fodboldmæssige begivenhed og lykønskede arrangørerne med jubilæet.
”Nogle af os, kommer sikkert igen når klubben fejrer 150 års jubilæum” – sagde Stig – ”ligesom vi i dag har medbragt et par stykker tilbage fra jeres 50 års jubilæum”, med klar adresse til holdets træner, Allan Michaelsen, der havde den ”frækhed” at sætte sig selv på banen midtvejs i anden halvleg, samt holdets andenmålmand, Per Wind og venstrekantspilleren Kurt Jørgensen.

Det er ikke kun i benene, de stadig ka’ – de gamle. Også på hyggefronten er der fortsat gang i den!

Kampfakta:

Kamp:  Lynge-Uggeløse IF - Danmark
Resultat:  0 – 7  (0-4)(0-3)
Tidspkt.:  Fredag den 17. september 2010 kl. 18.30
Spilletid:  2 x 30 minutter
Sted:  Lynge Stadion
Tilskuere:  ca. 500

Målene:  

3: 0-1(Ebbe sand) – 11: 0-2(Morten Wieghorst – 13: 0-3(Bent ”Turbo” Arrensøe) – 27: 0-4(Bent ”Turbo” Arrensøe)- 49: 0-5, strf. (Stig Tøfting) – 54: 0-6(Ebbe Sand) – 57: 0-7(Ebbe Sand)

Veteranlandsholdets holdopstilling:

Mogens Krogh – Søren Colding – Rene Henriksen – Per Nielsen – Kurt Jørgensen – Michael Schäfer – Michael ”Mio” Nielsen – Stig Tøfting – Morten Wieghorst - Bent ”Turbo” Christensen – Ebbe Sand.


Indskiftet efter pausen: Per Wind – Jeppe Tengbjerg – Allan Michaelsen

 

 

Af: Vagn Christensen

18. september 2010, 11:35

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: