DBU søsatte i 2007 projekt "Talentudvikling i Danmark 2007-2012". Her tre år inde i processen evalueres talentudviklingen med henblik på en eventuel videreførelse og optimering. I den forbindelse er der blevet sendt et oplæg til høring til alle interessenter. Høringsmøder den 22. og 27. september i henholdsvis Brøndby og Vejle.
Den 1. august 2007 indledte DBU projektet, der overordnet har til formål at gøre den gode talentudvikling i Danmark endnu bedre.
Det er blandt andet sket ved at samle talentudviklingstiltagene i DBU, sætte fokus på U-landsholdsaktiviteterne og indføre DBUs Licenssystem, Ungdom.
DBUs bestyrelse har besluttet at evaluere projektet 'Projekt Talentudvikling 2007-2012' og i den forbindelse udvalgt DBUs Herreeliteungdomsudvalg til at styre processen på drengesiden. På pigesiden har man således allerede lavet en evaluering sidste af projektet. En nedsat arbejdsgruppe herunder har udarbejdet høringsoplægget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt interessenter, input fra licensklubber, drenge, og en rapport fra talent- og landstrænere.
På baggrund af det indsamlede data er det evalueringsgruppen klare indstilling, at såvel Talentprojekt som Licenssytem skal bibeholdes og udvikles. Samtidig har gruppen udarbejdet en række udkast til ændringsforslag, som kan inddeles i 2 hovedområder:
- Talentprojekt og U-landsholdsaktiviteter
- Licenssystem
Blandt forslagene er blandt ønsket om en overordnet talentchef for samtlige landshold, et styrket arbejde med de 13-15 årige spillere og et loft på 26 licensklubber.
Høringen finder sted på to høringsmøder:
- 22. september klokken 18.00 hos DBU i Brøndby
- 27. september klokken 18.00 på Vejles nye træningsanlæg
Oplægget er sendt i til samtlige klubber i Danmark, DBUs lokalunioner, Divisionsforeningen samt DBUs Talent- og og landstrænere.
Læs mere om processen og se oplægget og evalueringsrapport her.