Stort nederlag til U17 mod Skotland

0 anbefalinger
Det danske U/17-pigelandshold havde store problemer med at få kontrol over de hurtige og tændte skotske angribere i gårsdagens kamp på Essex Park.

Der var ellers en livlig start på kampen. Inden for de første 5 minnutter får skotterne scoret, danskerne er helt fri foran det skotske mål og skotterne brænder et straffe.

Efter 2 min. får skotterne tildelt et frispark uden for det danske felt. Den skotske skytte vælger at sparke direkte på mål og får bolden udenom den danske mur og bringer dermed skotterne foran allerede i det 3. min. Få sekunder efter er der dog en god mulighed til danskerne for at få udlignet. Marie-Louise Knudsen kommer godt igennem i venstre side og spiller fladt ind til Natasha B. Rathkjen, som desværre får afsluttet lige ved siden af mål.

Efter 4 min. får skotterne tildelt straffe, men Maria Christensen i det danske mål redder flot.

Efter 11 min. er der et skotsk indlæg fra højre. Igen er det Maria Christensen, der redder flot for Danmark. Hun går frygtløst ud i feltet mellem venner og fjender og griber bolden sikkert.

Efter et kvarters spil har Pernille Madsen et godt skud på mål efter et samarbejde med Marie-Louise Knudsen. Skotterne scorer dog kort efter i den anden ende til 2-0.

I det 29. min er der igen en super redning af den danske målvogter Maria, efter at en skotte er gået igennem hele den danske venstre side.

Gæsterne fra Skotland viser ingen nåde overfor de danske piger. I det 37 min bliver det 0-3. Lidt heldigt og tilfældigt lander bolden ved en skotte inde i det lille felt, og hun tøver ikke men sparker resolut bolden i nettet.

Kort før pausen har danskerne en kæmpe mulighed. Pernille Madsen dribler sig igennem i højre side og sparker et præcist indlæg ind til Marie-Louise Knudsen, som header til bolden. Desværre lige på den skotske målmand. Første halvleg afsluttes med to danske skud ved hhv. Pernille Madsen og Julie Trustrup Jensen.

2. halvleg starter lidt som første med skotterne i hovedrollen, og den første mulighed er til da også til skotterne, men igen redder Maria Christensen i det danske mål. Desværre må samme Maria bæres fra banen efter 50 min efter et sammenstød med en skotte. Det betyder, at 2. keeper Simone Mølsted fra Hjerting får debut som ungdomslandsholdsspiller. 

I det 56. min bliver Marie-Louise Knudsen spillet helt fri, men afslutningen falder desværre igen lige på målmanden.

Kampens sidste scoring falder i det 62. min. En skotte dribler sig alt for let igennem det danske forsvar og afslutter fladt til venstre for den danske debutant.

Den danske landstræner udtalte efter kampen: ” Vi oplever i dag en total offday fra samtlige spillere. Vi får en dårlig start, både med mål imod, men også spillemæssigt. Vores normalt rigtig gode genpres og aggressivitet formår vi slet ikke at bringe ind i kampen, især i første halvleg. Rent offensivt mangler vi i dag også skarphed. Dog skaber vi reelt fire 100 % chancer, som vi ikke får omsat til mål. Dette skal vi tage med os til revanchekampen på tirsdag, hvor vi har mulighed for at rette op på dagens dårlige resultat. Kampen spilles kl. 11.30 på Essex Park”.

Bedste dansker i kampen i dag var Pernille Madsen, som kampen igennem kæmpede godt.

I kampen var der desuden debut til Louise Søgaard fra Brøndby IF og Laura Joest Jakobsen fra Fortuna Hjørring.

 Kamprapport
Hold
U/17 pigelandsholdet
Kamp
Danmark – Skotland
Tid
19. september 2010 kl. 15:00
Sted
Essex Park, Randers
Status
Venskabskamp
Resultat
0-4 (0-3)
Tilskuere
192
Dommer
Rasmus Møller Bøjer
Linjedommere
Lars Winther Nielsen og Stefan Kirkedal
4. dommer
Michael V. Jensen
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Maria Christensen
Team Viborg
2
Rikke Ilkjær
KoldingQ
3
Nikoline Frandsen
Varde IF
4
Stine Ballisager Pedersen
Team Viborg
5
Luna Nørgaard Gewitz
IK Skovbakken
6
Caroline Rask
Fortuna Hjørring
7
Anna Fisker
Fortuna Hjørring
8
Julie Trustrup Jensen (anfører)
Brøndby IF
9
Pernille Madsen
Team Viborg
10
Natasha Bach Rathkjen
KoldingQ
11
Marie-Louise Knudsen
Fortuna Hjørring
Kampforløb
Min
Status
Spiller
3. min
0-1
Mairead Fulton
17. min
0-2
Heather Richaros
3. min
0-3
Abbi Grant
62. min
0-4
Foina Brown
69. min
Advarsel
Pernille Madsen
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
50. min
16 Simone Mølsted, Hjerting
Maria Christensen
54. min
13 Louise Søgaard, Brøndby IF
Natasha B. Rathkjen
54. min
18 Laura Joest Jakobsen, Fortuna Hjørring
Anna Fisker
69. min
12 Nadja Bryld, SønderjyskE
Nikoline Frandsen
69. min
14 Rikke Randrup Kristensen
Marie-Louise Knudsen
72. min
17 Mie Leth Jans, Brøndby IF
Caroline Rask
Ikke benyttet
15
Sofie Birch,
Spjald IF

20. september 2010, 09:32

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: