U/19-landsholdet krydser i starten af oktober Øresund for at spille tre EM-kvalifikationskampe mod Ukraine, Rusland og værtsnationen Sverige. Landstræner Per Andersen har i dag udtaget truppen til kampene.
U/19-landsholdet står over for tre hårde kampe i jagten på kvalifikation til EM-slutrunden. Lodtrækningen har nemlig placeret holdet i gruppe med Ukraine, Rusland og Sverige.
Holdet spiller henholdsvis den 7, 9, og 12. oktober, og landstræner Per Andersen forventer tre store udfordringer.
"Ude i Europa er det blevet døbt "Dødens pulje", og der er da heller ingen tvivl om, at vi er havnet i en meget vanskelig gruppe. Ingen af de fire hold kan på forhånd regnes som favoritter, og jeg vil være meget overrasket, hvis et af landene ender med 9 point.", siger Per Andersen.
Han har udtaget den stærkest mulige trup bortset fra Casper Sloth fra AGF, som de seneste uger har været skadet og ikke bliver klar til kampene, samt Christian Eriksen der nu spiller for A-landsholdet.
"Vi har et godt mandskab, så det er helt klart muligt at kvalificere os, hvis alt klapper både teknisk, taktisk og mentalt. Kan vi bevare truppen uden at løbe ind i skader, er der bestemt grund til optimisme. Samtidig skal vi huske på, at det drejer sig om talentudvikling, og det er der virkelig tale om, når vi bliver matchet mod tre så gode modstandere. Det bliver en god udfordring", slutter Per Andersen.
Se U/19-landsholdets program her.
Følgende trup er udtaget til EM-kvalifikationskampene