Tilmelding
Hvis I vil deltage på Fodboldskolen, skal du tilmelde dit barn via BILLETnet, hvor du har disse to købsmuligheder.
Guide til tilmelding
- Start med at udvælge den fodboldskole I helst vil på. Det er vigtigt også at vælge alternativer, såfremt der bliver udsolgt på førstevalget inden man får købt billet.
- Undersøg hvilken dag salget åbner til den/de fodboldskoler, I helst vil på.
-
Ved køb af din billet skal du have følgende forældre- og deltagerdata klar: Navn, adresse, telefon nr., email adresse og tøjstørrelse + fødselsdato på deltager. Ved tilmelding via Internettet skal du være opmærksom på at data i ’min profil’ er forældre data og data i skemaet er dit barns oplysninger.
- Vælg tilmeldingsmåde. Der er fordele og ulemper ved begge måder.
- En stor og stigende del af billetsalget foregår via Internettet. Ved køb at mere end 1 billet ad gangen skal man indtaste brugeroplysninger for hver billet.
- Der kan ofte være kø på telefonerne, når salget starter.
- I 2012 er der ikke muligt, at tilmelde sig via Billetnet salgssted og posthuse.
Billetter
Billetterne sælges efter ”først-til-mølle-princippet”. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser til salg hvert sted. Antallet af pladser varierer mellem 32 og 320. Når der er udsolgt hos en værtsklub, er der ikke længere mulighed for at købe billet. Det er derfor en god idé, at du køber billet hurtigst muligt, da vi har erfaring for, at der flere steder bliver udsolgt på meget kort tid.
Billetsalget
Bemærk, at man den første salgsdag højst kan købe fire billetter ad gangen.
- Billetsalget for uge 27 starter tirsdag d. 6. marts 2012 kl. 10.00
- Billetsalget for ugerne 28-29-30 starter onsdag d. 7. marts 2012 kl. 10.00
- Billetsalget for ugerne 31-32 starter torsdag d. 8. marts 2012 kl. 10.00
- Billetsalget slutter, når der er solgt 31.000 billetter, dog senest torsdag den 19. april. Eventuelle restbilletter vil være til salg frem til mandagen ugen før afvilklingen. (Eks. skole der afvikler i uge 28, salg af restbilletter til mandag i uge 27)
- Prisen for DBU Fodboldskole er kr. 730,- kr. (BILLET net gebyr udgør kr. 30,-)
Selv om du har købt billet til en DBU Fodboldskole, forudsætter gennemførelsen at der mindst er 32 deltagere. Sker dette ikke, må den desværre aflyses. Du får i så fald skriftlig besked herom fra DBU Børn & ungdom.
Billetten refunderes kun ved aflysninger.
Ombytning og ændring af billetoplysninger
Ved følgende tilfælde skal du kontakte BILLETnet på tlf. 70 15 65 65.
- Du vil bytte billetten til en anden Fodboldskole, hvor der stadig er ledige pladser.
- Hvis du vil overdrage/overtage billetten af en anden deltager/forældre end den oprindelige.
- Ændring af tøjstørrelse, i forhold til det der blev tastet ved det oprindelige køb.
Ved ovenstående koster det et gebyr på kr. 30
Du skal også kontakte BILLETnet på tlf. 70 15 65 65
- Hvis billetten skal overtages af et andet barn, MEN med samme forældre
- Du efter dit køb skifter adresse, ændrer tlf. nr. eller mailadresse
Dette koster ikke et gebyr.
Det er ikke muligt, at få pengene retur, hvis du bliver forhindret i at deltage på Fodboldskolen.
Fordeling af billetter
Der kan i 2012 deltage 31.000 børn på årets 269 Fodboldskoler.
Skolerne beslutter selv, ud fra bane- og klubkapacitet, hvor mange deltagere der kan deltage på deres skole, minimum antal deltagere er 32 børn og maksimum er 320 børn. Børnene inddeles i grupper af 16 deltagere.
DBU's værtsklubber har mulighed for at forhåndsreservere billetter til egne medlemmer, for at tilgodese det arbejde som den enkelte klub yder med at arrangere en fodboldskole. Desuden er det dog vigtigt for DBU, at fastholde princippet i fodboldskolerne, at aktiviteten er for alle. Derfor har DBU nedenstående reserveringsgrænser, så der kan være mulighed for at sikre sig en billet til en fodboldskole i sit nærområde.
Skoler, der har mindre end 100 deltagere, kan maksimalt forhåndsreservere 50% af det samlede antal pladser til egne klubmedlemmer.
Skoler, der har mere end 100 deltagere, kan maksimalt forhåndsreservere 75% af det samlede antal pladser til egne klubmedlemmer.
DBU’s Fodboldskole sponsorere har mulighed for at bestille i alt 200 billetter.
Billetter til internt DBU-køb er i alt 100 billetter.
Fotografering
Alle deltagere på Fodboldskolen bliver fotograferet af firmaet FotoiT ApS til såvel et gruppebillede som et portrætfoto. Deltagerne fotograferes iført den nye landsholdstrøje.
Gruppebilledet og portrætfotopakken kan bestilles på www.fodboldskolefotos.dk efter fodboldskolens afslutning. Dette kræver login og password som beskrevet dels på ovenstående webadresse, dels i den mail der sendes direkte til alle der ønsker dette, og endelig i den fodboldskoleavis der udleveres til deltagerne på fodboldskolen. Hvis du har spørgsmål skal du ringe til FotoiT på 86 18 45 18.
Gruppebilledet i A4 størrelse koster kr. 49,- i ekspeditionsgebyr og porto.
Portrætfotopakken som koster kr. 159,- excl. ekspeditionsgebyr på kr. 49,- består af:
- 1 holdfoto, A4 cm.
- 1 portrætfoto, 15x21 cm.
- 1 ark med 2 portrætfotos, 10x15 cm.
- 1 ark med 4 portrætfotos, 7x10 cm.
Endelig vil det være muligt for kr. 12,- at downloade portrætbilledet til mobiltelefon.
Husk derfor at sætte kryds på tilmeldingskuponen, for disse portrætfotos af dit barn.
DBU forbeholder sig retten til at anvende fotos af situationer med alle deltagere, trænere, ledere og tilskuere på DBUs aktiviteter i markedsføringsmæssig sammenhæng uden beregning.