Herrelandshold

Europamesterskaberne

6 anbefalinger

Foto: www.fodboldbilleder.dk

Turneringen om Europamesterskabet i fodbold arrangeres af det europæiske fodboldforbund, UEFA. 

DBU har deltaget med A-landsholdet i samtlige kvalifikationsturneringer siden starten i 1958. I 1964 kvalificerede landsholdet sig for første gang til EM-slutrunden, men med undtagelse af turneringen i Schweiz/Østrig i 2008, har landsholdet siden 1984 sikret sig deltagelse ved samtlige slutrunder.
 
Danmark vandt Europamesterskabet i 1992 ved at besejre Tyskland 2-0 i finalen.
 
Du kan læse mere om turneringens historie og Danmarks deltagelse her.
 

UEFA EURO 2016
 

På et møde i UEFA's Executive Comitee den 28. maj 2010, blev det besluttet at tildele UEFA EURO 2016 til Frankrig. Frankrig blev foretrukket frem for både Tyrkiet og Italien.

Der vil være ni værtsbyer; Lens, Lille, Bordeaux, Lyon, Marseille, Nice, Toulouse, St. Etienne og Paris, hvor der både vil blive spillet på Parc des Princes og nationalstadionet Stade de France, som blev bygget i forbindelse med Frankrigs værtsskab for VM-slutrunden i 1998.

Den kommende EM-slutrunde spilles i sommeren 2016. Nærmere datoer vil følge.  

UEFA har i 2016 valgt at udvide slutrunden fra det kendte format med 16 deltagende lande til 24.

Kvalifikationsturneringen spilles i perioden fra september 2014 til november 2015.


Kvalifikationsturneringen


UEFA vil trække lod til kvalifikationsgrupperne. Nærmere dato følger.
Værtsnationen Frankrig er automatisk deltager. De øvrige 52 europæiske landshold deltager i kvalifikationsturneringen om de resterende 23 pladser til slutrunden.

Kvalifikationskampene skal spilles på de datoer i perioden fra september 2014 til november 2016, som bliver afsat til kvalifikationskampe.


Intern placering

Hvis to eller flere hold slutter kvalifikationsturneringen med samme points i deres respektive grupper, bliver slutstillingen internt i grupperne afgjort ud fra følgende kriterier:

1. Højeste antal points opnået i gruppekampe mellem de pågældende hold.
2. Målforskel fra gruppekampe mellem de pågældende hold.
3. Flest scorede mål i gruppekampe mellem de pågældende hold.
4. Flest scorede mål på udebane i gruppekampe mellem de pågældende hold.

Hvis disse kriterier ikke afgør stillingen mellem to eller flere hold, følgende yderligere kriterier tilføjes for at afgøre placeringen mellem disse hold:

5. Målforskel fra alle gruppekampe.
6. Flest scorede mål i alle gruppekampe.
7. Flest scorede mål på udebane i alle gruppekampe.
8. Fairplay-resultat efter alle gruppekampe.
9. Lodtrækning.

 
Billetsalg

Billetsalget til landsholdets kvalifikationskampe foregår fra Billetnets mere end 200 on line-salgssteder eller via internettet (billenet.dk).

Salget starter uanset salgskanalen samtidigt typisk på fredage klokken 10.00. Billetsalget annonceres altid på dbu.dk.

TV-transmission

Alle landsholdets kvalifikationskampe på hjemmebane transmitteres direkte på TV2.

DBU har derimod ingen formel indflydelse på hvilken dansk tv-station, der køber rettighederne til transmission af udebanekampe af det pågældende udenlandske fodboldforbund eller dets agentur.

DR og TV2 vil have rettighederne til transmission af landsholdets kampe under EM-slutrunden til visning i Danmark, såfremt Danmark kvalificerer sig.

EM-turneringens historie og fremtid

Den første turnering blev indledt med kvalifikationsturneringen i 1958 med den første slutrunde i 1960 og slutrunden i 2012 som nummer 14.

Den kommende slutrunde bliver den tredje EM-slutrunde i Frankrig og den femte slutrunde i alt. Frankrig afholdt EM i 1960 og 1984 og VM i 1938 og i 1998, hvor de selv vandt Verdensmesterskabet.

Slutrunden i 2016 vil blive spillet i Frankrig, efter UEFA foretrak et bud fra det franske fodboldforbund foran et nyt tilbud fra det italienske og et bud fra det tyrkiske fodboldforbund.

UEFA har besluttet at udvide antallet af deltagere i slutrunden om Europamesterskabet fra 16 til 24 deltagere gældende fra slutrunden i Frankrig i sommeren 2016.


 
Senest opdateret 22. august 2012, 12:49

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: