Indledningsvis skal jeg traditionen tro henvise til den skriftlige beretning. Den giver et godt billede af DBUs daglige virke, og den indeholder en grundig beskrivelse af en række af de aktiviteter og problemer, som vi har beskæftiget os med i årets løb og af vores daglige samarbejde med og forhold til bl.a. DIF, Team Danmark, Politiet, Udlændingestyrelsen, Tipstjenesten og den danske spillelovgivning, som jeg derfor ikke vil berøre i min mundtlige beretning.

 

Min mundtlige beretning vil generelt være et fremadskuende supplement til den skriftlige beretning, hvor jeg bl.a. vil berøre de aktuelle fodboldpolitiske spørgsmål og udfordringer, som vi står over for at skulle løse i de kommende år.

 

Men også de mere langsigtede udfordringer, som ikke kan løses inden for en kort tidshorisont, men hvor det er vigtigt, at vi sætter et langt sejt træk i gang ved at opstille nogle langsigtede visioner og målsætninger for vores virke.

 

 

Lad mig først vende blikket mod de sportslige resultater, som er meget grundigt beskrevet i den skriftlige beretning, hvorfor jeg her alene vil ønske de klubber tillykke, som i det forgangne år vandt et dansk mesterskab eller en pokaltitel.

 

En speciel hyldest og tillykke til Brøndby, som skrev sig ind i fodboldhistorien som den første klub herhjemme, som samme år på herre- og kvindesiden vandt både det danske mesterskab og pokaltitlen.  

 

En særlig lykønskning skal også lyde til FC København med titlen som skandinavisk mester – den første i historien. For dansk klubfodbold var det glædeligt, at et dansk hold var med helt fremme i den første udgave af den skandinaviske turnering Royal League.

 

Efter de seneste års skuffende indsats i UEFAs klubturneringer var det et lyspunkt for dansk klubfodbold, at Brøndby efter at have misset kvalifikationen til gruppespillet i Champions League, kvalificerede sig til gruppespillet i UEFA Cup’en – om end Brøndby efter en god indsats måtte sande, at der internationalt endnu er et stykke vej for dansk klubfodbold.

 

 

Landskampåret sluttede desværre med, at vi ikke kvalificerede os til VM-slutrunden i Tyskland næste sommer. Ærgerligt for dansk fodbold, men vi kan ikke gøre det om. Nu ser vi fremad mod kvalifikationskampene til EM i Østrig/Schweiz i 2008.

 

Vi har en god trup, unge talentfulde spillere på vej, og med aftalerne med Morten Olsen og Keld Bordinggaard har vi sikret os et godt team omkring vores landsholdsarbejde og et godt udgangspunkt for at vinde fodboldkampe og opnå resultater, der kan fastholde dansk landsholdsfodbolds position i international fodbold.

 

Fremtidsperspektiverne ser lovende ud. Ikke mindst set i lyset af U-21 landsholdets succes. For første gang siden 1992 kvalificerede holdet sig til en slutrunde, og det viste gennem hele kvalifikationsturneringen en indstilling, som gør, at vi tror på et godt resultat i Portugal her til sommer.

 

Kvindelandsholdet deltog i dette års EM-slutrunde i England i sommeren 2005. Der er ingen grund til at skjule, at holdet ikke indfriede forventningerne, men holdet viste, at der er sket en stor udvikling inden for mange områder, og at satsningen fra DBUs og klubbernes side er begyndt at vise sig. Vi har en tro på, at holdet vil være med helt fremme ved VM i Kina i 2007.

 

 

Fodbolden i Danmark er – heldigvis – i stadig udvikling. Der er nok at tage fat på, hvis vi vil følge trit med udviklingen. Det handler om hele tiden at finde nye veje til målet - nye måder at udfordre os selv og omverdenen på.

 

Vi har på vores årlige bestyrelsesseminar prioriteret en række udviklingsområder, som vi sætter fokus på i de kommende år. Områder, hvor vi skal skabe øget fremdrift:

 

 

Og - vi skal fortsat have stor fokus på kommunalreformen. De nye storkommuner skal nu til at finde fodfæste, og nu gælder det om at sikre, at fodbolden bliver repræsenteret i de nye idrætsråd, så fodbolden kan bevare og udbygge de gode forhold, der er blevet opbygget gennem årene.

 

Og så skal vi fortsat slå til lyd for øget solidaritet indenfor fodboldfamilien og samtidig advare mod en række negative tendenser, der i øjeblikket truer fodbolden.

 

De rige klubber bliver rigere og rigere, og gabet mellem fodboldens rige og fattige øges. Antallet af udlændinge i ligaerne vokser og vokser, og der ses en stigende mangel på national identitet på klubniveau. En tendens som i visse lande har udviklet sig til at være en hæmsko for lokale talenters udviklingsmuligheder og dermed til en samtidig trussel mod landsholdsfodbolden.

 

Der er også grund til at advare mod visse ligaers vedvarende krav om kompensation, rigmænds indtog i klubberne, og de store klubbers grådighed etc. For mange, der er involveret i fodbold både som klubber og enkeltpersoner, er for grådige, og det er et problem, at for mange kun ser fodbold som forretning.

 

Charlerois sag mod FIFA og den danske spillerforenings sag mod DBU er trusler mod fodboldens værdier og oprindelige struktur, og det truer i sidste ende ikke kun de nationale fodboldforbund, men også fodboldens græsrødder.

 

Men det hører med i det samlede billede, at meget er sat på skinner, og at der er meget at glæde sig over i øjeblikket i dansk fodbold. Lad mig blandt mange ting blot nævne:

 

 

Og set i lyset af, at det som det hele drejer sig om er fodboldkampe, er der også grund til at glæde sig over, at vi har fået aftaler på plads med spillets aktører og interessenter for de kommende år:

 

 

Vi er nået langt – men vi vil videre!

 

 

I bunden af pyramiden arbejder vores børne- og ungdomsudvalg sammen med lokalunionerne og klubberne med mange aktiviteter og megen nytænkning. Vi har sat mange initiativer i gang for at sikre, at det hele foregår i trygge og sikre rammer, og vi sender derigennem et klart og tydeligt signal til forældrene om, at de trygt kan sende deres børn i vores fodboldklubber.

 

Og børnene strømmer til vores fodboldklubber. I år bevægede vi os atter over de magiske 300.000 medlemmer og satte dermed en tyk streg under, at fodbold er Danmarks foretrukne og største idrætsgren.

 

 

Men bag de flotte tal skjuler der sig et problem, der kan blive alvorligt for dansk fodbold. Flere og flere børn og unge i aldersgruppen 13-18 år forlader vores klubber. Det er især drenge, der falder fra, og de gør det i en stadigt tidligere alder.

 

Det er en udvikling, der i de senere år har optaget og bekymret mange fodboldledere. Vi har diskuteret og analyseret uden indtil dato at have fundet brugbare svar på årsagen.

 

Konsekvenserne kan allerede aflæses. Færre og færre junior- og ynglingehold bliver tilmeldt. Og antallet af tilmeldinger til lokalunionernes seniorturneringer i serie 4-6 dykker voldsomt i disse år. En situation der kan blive alvorlig for dansk fodbold, fordi sekundaspillerne mange steder er klubbernes fundament.

 

Men også talentudviklingen er truet. Når flere og flere fodboldspillere stopper som 13-14 årige, så er risikoen for, at dansk fodbold mister potentielle landsholds- og superligaspillere, også øget væsentligt.

 

Vi har fokuseret og troet på, at vi ville opnå bedre og bedre resultater ved at indføre samme professionelle principper i de yngste årgange som på topplan. Men vi må konstatere, at de professionelle modeller ikke virker, når vi taler børn og unge, fodbold og læring. I de kommende år er vi nødt til at inddrage andre elementer for at finde brugbare forklaringer på fravalget.

 

Vi er nødt til at forholde os til eksempelvis de ændrede familiemønstre, til en stadig stigende forandring i børns og unges fritidsinteresser, til de unges behov for fleksibilitet. For en teenager kommer der andre vigtige ting ind i livet, når han eller hun skal prioritere sin tid.

 

Det er vigtigt, at vi skaber gode attraktive tilbud til de unge. Det er baggrunden for, at vi i dag bruger så mange penge som vi gør på at uddanne fremtidige ledere og trænere, og at vi i de kommende år har besluttet at prioritere fastholdelse af spillere i aldersgruppen 13-25 højt.

 

Vi har forankret opgaven i DBU Børne- og Ungdom, og der arbejdes hen imod, at vi medio 2006 kan have en strategi og handlingsplaner for en overordnet indsats på plads med henblik på, at vi allerede i løbet af det kommende år kan intensivere dette vigtige arbejde.

 

 

Et af de projekter vi håber kan være med til at øge fastholdelsen i børne- og ungdomsfodbolden og på sigt det stagnerende, eller faldende, internationale niveau hos vores topspillere og topklubber er projektet ”Holdninger og handlinger”, som vi blev præsenteret for i går aftes.

 

Det er et visionært opgør med den traditionelle måde at tænke og spille fodbold på blandt børn og unge langt op i teenagealderen, og et koncept der tager sigte på at skabe en bedre børne- og ungdomsfodbold.

 

Der vil selvfølgelig både i og udenfor egne rækker være modstandere. Dertil er kun at sige, at så må de dokumentere, at deres opfattelse og holdninger er de rigtige. Vi har nemlig dokumentationen i ”Holdninger og handlinger” i orden, og vi tror det er vejen frem.

 

Med udgangspunkt i, at det skal være sjovt at spille fodbold uanset niveau, vil vi med det nye projekt sikre en positiv udvikling af vores børne- og ungdomsfodbold og meget gerne med den sidegevinst, at børn og unge tilegner sig færdigheder og kompetencer, som kan være med til at fostre den type fodboldspillere og dermed det fodboldspil, som vi danskere gerne ser, at vores landshold og vores topklubber spiller og skaber resultater på.

 

Men fakta er, at vi kan vedtage nok så mange velmente tanker og ideer, men hvis vi ikke får vores klubber som medspillere, nytter det hele ikke noget. Heldigvis er konceptet blevet positivt modtaget rundt om i landet på lokalunionernes årsmøder, så nu trækker vi i arbejdstøjet. 

 

 

Bevæger vi os videre op i pyramiden, kommer vi til vores talentudvikling. Et arbejde vi altid internationalt har fået og fortsat får megen ros for, og som også er rosværdig. Vi kan se det på de opnåede resultater.

 

Men hvis vi ikke løbende ændrer og justerer på vores model for talentudvikling, kan vi heller ikke gøre os forhåbninger om at styrke kvaliteten og fodboldproduktet på højeste niveau.

 

Det er baggrunden for, at vi sidste år bad Keld Bordinggaard nedfælde sine og Kasper Hjulmands tanker om nye principper for børne- og ungdomsfodbold og vores Herre-Eliteungdomsudvalg om at gennemføre en gennemgribende analyse af ungdomsfodbolden i Danmark, og med baggrund i den definere en klarere struktur og kompetencefordeling på det elitesportslige område indenfor vores organisation.

 

Udvalget har netop fremlagt sit strategioplæg og visioner og mål for vores fremtidige talentudvikling til debat. Et oplæg som tager sigte på at videreudvikle de kompetencer, som børnene og de unge har erhvervet i deres første år i fodboldsystemet, og som sætter fokus på såvel det fremtidige organisatoriske som operationelle niveau.

 

Med vores aftaler med Morten Olsen, Peter Bonde, Keld Bordinggaard, Per Andersen og Glen Riddersholm har vi sikret os trænere med stor kapacitet indenfor hver deres område. For talentudviklingsarbejdet sikrer det en høj grad af kontinuitet, at vi har aktive trænere på det niveau, der er med til at planlægge og implementere arbejdet med talentudviklingen i de kommende år.

 

Vi ser store muligheder i en endnu bedre kombination af Morten Olsens indsigt i moderne international fodbold og den know-how, vores talent- og ungdomslandsholdstrænere repræsenterer.

 

Med disse fremadrettede initiativer og det nyeste skud på stammen af udviklingsprojekter – GTU grundlæggende teknisk træning - har vi lagt op til at skabe en kobling mellem den fundamentale del af spillerpyramiden og den absolutte elitære top.

 

Et fremadrettet arbejde, der bygger på principper, der i sidste ende afgør spillernes og dermed dansk fodbold niveau og fremtid. Og en kobling som er helt afgørende, hvis vi skal fastholde et højt internationalt niveau med landsholdet og styrke vores topklubbers internationale konkurrencemuligheder.

Det er store mål vi har sat os med den nye vej, fastholdelse af spillere mellem 13-25 år og talentudvikling. Og det er et langt sejt træk vi har foran os, men hvis vi står sammen og ikke vakler i troen på, at det vi gør, er det rigtige, så er det en langsigtet investering, som jeg føler mig overbevist om vil tjene dansk fodbolds bedste.

 

 

Vi har gennem årene ofte diskuteret anvendelsen af DBUs formue og i den forbindelse fremført, at DBUs formue skal investeres/bruges, og investeres/bruges til gavn for dansk fodbold som helhed, og at bestyrelsen er parat til at finansiere, når gode initiativer dukker op, initiativer som kan være med til at løse visse problemer til fordel for fodbolden, og som kan gavne udviklingen i hele landet.

 

Med udgangspunkt i UEFAs Hattrick program og UEFAs medfølgende 17 millioner kroner, så vi en mulighed for at sætte handling bag ordene og lagde selv yderligere 17 millioner kroner i puljen og traf samtidig beslutning om at satte pengene i spil i en spændende udvikling indenfor fire områder:

 

Stadionforbedringer for at fremme vores egne stadionkrav; Etablering af kunstgræsbaner primært for at forbedre vintertræningen; Klubudvikling for at klæde vores klubber bedre på til løsningen af hverdagens mange opgaver og udfordringer; Og etablering af minikunstgræsbaner i byområder for at bringe elementer af tidligere tiders gadefodbold tilbage i fodbolden.

 

Vi har indtil dato fået gennemført stadionforbedringer af forskellig art på 14 stadions. Vi har fået anlagt eller projekteret 8 kunstgræsbaner geografisk fordelt landet over. Vi har foreløbig fået anlagt eller projekteret 41 minikunstgræsbaner. Og vi er i gang med udvikling af to spændende projekter indenfor området klubudvikling.

 

Det drejer sig om et ambitiøst E-lærings program, som skal understøtte uddannelsen af først og fremmest vores ledere, og som vi håber vil medvirke til, at flere vil finde det nemmere at gå i gang med uddannelse.

 

Og dernæst etablering af formandsklubber og netværker, hvorigennem vi håber, at vi vil kunne øge den værdifulde udveksling af erfaringer klubberne imellem, og som samtidig kan fungere som inspirationskilde og rugekasse i andre sammenhænge.

 

Sidstnævnte kan ikke stå alene, men er tænkt som en ”fødselsstue”, hvor klublederne med jordmoderassistance fra os forhåbentlig vil inspirere hinanden og i anden omgang klubbernes øvrige ledere til at gå i gang med den uddannelse, der er nødvendig for at sætte en udviklingsproces i gang i klubberne og derigennem sikre fødekæden i dansk fodbold.

 

Vi er overbeviste om, at den kontante støtte fra DBU og UEFA har været med til at fremme lysten til at renovere stadions, anlægge kunstgræsbaner etc., og at vi med en fornuftig anvendelse af egne midler kan gøre en forskel.

 

Vi håber vi kan fortsætte dette udviklingsarbejde, og vi har en forventning om, at UEFA har i sinde at forlænge og endda øge midlerne til Hattrick programmet, når det udløber i 2008. Vores egne muligheder for at spæde til afhænger meget af udfaldet af den kommende EM-kvalifikation.

 

Vi har gennem de seneste år igangsat en række tiltag i et forsøg på at styrke fundamentet for dansk fodbolds bedste klubber og derigennem medvirke til at forbedre vores bedste klubbers nationale og internationale udviklings- og konkurrencemuligheder.

 

Klublicenssystemet og stadionkravene har indtil dato haft den tilsigtede virkning og klart dokumenteret, at der er perspektiver i at arbejde med sådanne standarder og licensordninger.

 

Royal League har på trods af de forventelige og naturlige ”fødselsveer” og diverse skønhedspletter både i år 1 og her i forbindelse med opstarten på anden sæson vist sin berettigelse.

 

Og sidste år indførte vi en ny turneringsstruktur omfattende 2. division, Herre-DS og Kvalifikationsrækken, hvori indgår ”et løft” for de bedste klubbers 2. hold. Vi etablerede ”Udvalg for professionel fodbold”. Og vi forhandlede en ny aftale om samarbejdsrelationerne for de kommende fire år på plads.

 

En aftale, der på den ene side er et ”Memorandum of Understanding” omkring kompetence, DBUs turneringer, DBUs landshold, fælles rettigheder etc. Og på den anden side tager sigte på at medvirke til at skabe rammerne for en positiv udvikling for dansk klubfodbold på eliteniveau. 

 

Der ligger ingen hurtige eller nemme løsninger ligefor, men det langsigtede mål er at fastlægge en fælles strategi for dansk professionel klubfodbolds fremtid, og vi har givet hinanden håndslag på, at vi åbent og fordomsfrit vil drøfte et hvert tiltag som formodes at kunne forbedre klubbernes udviklings- og konkurrencemuligheder.

 

Vi kan og skal ikke være enige om alting, men vi har gennem de seneste par år haft en god dialog om tingene og derfor også opnået resultater.

 

Jeg vil her i dag appellere til, at vi fortsætter arbejdet i den ånd, og at vi koncentrerer kræfterne om at finde en model der vil gavne helheden i dansk fodbold bedst. Og at vi i tilfælde af uenighed gør brug af det forum – udvalg for professionel fodbold – som vi i fællesskab har etableret for at skabe det bedst mulige samarbejde mellem os.

 

 

Kvindefodbolden er i dag den hurtigst voksende idrætsgren internationalt, og er herhjemme årsagen til vores stigende medlemstal. Vores børne- og ungdomsudvalg har sammen med pigegrupper landet over gennem de seneste år udført et fantastisk stykke arbejde og er langsomt men sikkert i færd med at opbygge det fundament, hvorpå vi i fremtiden kan skabe en god og stærk såvel national som international elite.

 

Vi fik i sin tid startet bagvendt, og derfor har der sideløbende været gjort diverse tiltag på at etablere en fornuftig og nødvendig udvikling af vores landshold og eliteklubber. Senest i form af projektet ”Dansk kvindefodbold i verdenseliten via udvikling af kraftcentre”, en satsning på udvalgte elitedivisionsklubber med spilleren i centrum.

 

Set i bagklogskabens klare lys vil der selvfølgelig altid være ting, som vi i dag ville have grebet anderledes an, men det ændrer ikke ved, at der er bred enighed om, at projektet generelt har haft en positiv effekt på udviklingen af kvinde-elitefodbolden, og at det sportslige grundlag for en fortsat udvikling er til stede.

 

Omvendt står det også klart for enhver, at en satsning i den størrelsesorden ikke er holdbar set i al fremtid. Men vi skal finde en løsning, hvor vi sikrer en fortsat udvikling af pige- og kvindeelitefodbolden.

 

Vi har derfor haft en arbejdsgruppe til at analysere pige- og kvindefodboldens nationale og internationale udvikling med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for en beslutning om en fremtidig bæredygtig struktur og strategi på pige- og kvindeeliteområdet.

 

Arbejdsgruppen fremlægger sin rapport ved udgangen af denne måned, og det er vores håb, at vi med den som afsæt vil være i stand til at etablere en bæredygtig generel elitestruktur og skabe forudsætningerne for en eliteklubdel, der er bæredygtig og selvfinansierende for egen elitesatsning – til glæde og gavn for dansk kvindefodbold.

 

For at give os selv den fornødne tid til at bearbejde de foreløbig indhøstede erfaringer og tid til at debattere arbejdsgruppens rapport har vi forlænget projektet, som oprindeligt var 4 årigt, med 2 år.

 

 

Siden sidste års temaaften om kunstgræs har en arbejdsgruppe indsamlet og bearbejdet alle eksisterende analyser og rapporter vedrørende anvendelsen af kunstgræsbaner, herunder beskrevet muligheder, begrænsninger, fordele og ulemper indenfor både det sportslige, driftsmæssige og kommercielle område og ikke mindst skadesrisikoen ved brugen af kunstgræsbaner.

 

Som et led i beslutningsprocessen sender vi nu rapporten i høring hos alle interessenter i dansk fodbold. Jeg vil opfordre jer til at diskutere og forholde jer til rapportens konklusioner og anbefalinger.

 

Giv jeres mening til kende og hjælp os med at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for at træffe den endelige beslutning om, hvorvidt vi skal åbne op for at tillade kunstgræsbaner til turneringskampe i vores øverste rækker og til internationale kampe.

 

Grænserne for etik og moral udfordres og flyttes konstant, men det er på alle planer os selv, der som fodboldledere må sige fra og opstille regler for, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert samt sikre, at vi opretholder den rette balance mellem fodboldforretningen og de positive værdier, vores sport indeholder.

 

Vi har en fælles og vigtig opgave i at bekæmpe de trusler vi står overfor i form af doping, racisme, snyd med kampresultater og betting, korruption, spilleres ”film” under spillet, dårlig opførsel på og udenfor banen etc. Trusler som alt andet lige på sigt vil påføre fodbolden ubodelig skade, hvis vi ikke foretager os noget.

 

En arbejdsgruppe har netop lagt sidste hånd på et oplæg til en etisk kodeks for fodbold i Danmark – en såkaldt ”Code of Conduct” for dansk fodbold. En kodeks som opstiller nogle etiske grundregler og nogle normer og standarder for en række etiske problemstillinger.

 

Som i så mange andre sammenhænge kan vi overordnet vedtage nok så mange velmente regler og retningslinier, men hvis vi ikke har alle fodboldens interessenter som medspillere, opnår vi ikke den fornødne respekt for kodeksen og dermed den ønskede effekt.

 

Derfor er det vigtigt, at I giver jeres meninger og synspunkter til kende, når vi her i løbet af kort tid sender oplægget i høring. For at opnå fælles fodslag er det vigtigt, at vi alle står bag kodeksen. Kun ad den vej kan vi stå fælles om at værne om de værdier dansk fodbold bygger på.

 

 

Integration er en svær størrelse. Mange klubber gør en kæmpeindsats, men der er endnu problemer, der skal findes løsninger på. Men der er ingen tvivl om, at fodbold er et unikt og brugbart redskab til at forene folk.

 

Anders Levinsens fodboldskoler på Balkan og i Kaukasus er et godt eksempel herpå. Jeg har personlig haft fornøjelsen at følge en af hans skoler i Bosnien og se børnenes og de voksne frivilliges glæde over at være med.

 

I årets løb har jeg tillige haft fornøjelsen at aflægge besøg i en af vores fodboldklubber – IHF Århus - som gør en stor indsats for at integrere flygtninge og indvandrere i deres klub.

 

Her mødte jeg bl.a. irakeren, Falah, som udover at gøre en stor indsats som frivillig i IHF, under ophold i sit hjemland også har taget initiativ til at samle et større korps af frivillige i Baghdad og under primitive og vanskelige forhold arrangeret stævner for ungdomshold som alternativ til ungdommens gadefodbold.

 

Anders Levinsen og Falah er gennem deres eksempler med til at synliggøre, at over hele verden betyder fodbold håb for mange og fornøjelse for endnu flere.

 

Gennem forståelse og respekt for forskelligheder er fodbold på alle niveauer med til, at vi kommer hinanden nærmere og lærer af mennesker vi ellers aldrig ville træffe. På den måde bliver fodbolden katalysator for møder mellem forskellige kulturer og forskellige overbevisninger. Det har den seneste tids ”skærmydsler” om nogle tegninger vist, at der er endog et stort behov for.

 

Vi skal tro på, at selv den mindste indsats gør en forskel. Det er derfor vigtigt, at vi bliver ved med at bruge bolden til at give integrationen en chance og derigennem give vores flygtninge og indvandrere muligheden for at se lyset og finde glæden ved den danske foreningskultur som Falah udtrykte sig overfor mig.  

 

 

Futsal udvikler sig i øjeblikket med rivende hast overalt i verden. Også i vore nordiske lande, som vi plejer at sammenligne os med. Herhjemme har det endnu ikke fundet fodfæste - måske fordi vi i modsætning til andre lande gennem årtier har haft tradition for indendørs fodbold på en bane med bander.

 

Vi følger udviklingen tæt for at indhøste erfaringer om spillet. Vi har i årets løb deltaget i workshops arrangeret af UEFA, og her i det kommende år afholder Finland et seminar, hvor de vil informere de nordiske lande om spillets succes i Finland.

 

Vi ser, at flere og flere på seniorplan i Københavnsområdet deltager i futsal turneringer. Og jeg har i den seneste tid fået tilkendegivelser fra forskellig side om, at vi burde teste spillet på ny – i første omgang på seniorplan som et supplement til det indendørs fodboldspil vi kender.

 

Men hvordan ser klubberne og I på det. Er det noget vi skal arbejde hen imod at tage på programmet?

 

 

Vi har siden 2002 haft et godt samarbejde med de nordiske fodboldforbund om strategierne for vores internationale muligheder og tillige udført et solidt lobbyarbejde med det klare mål atter at blive repræsenteret i de formelle organer hos både UEFA og FIFA, og dermed udfylde det tomrum, der opstod, da Poul Hyldgaard i 1996 mistede sine internationale tillidsposter.

 

Vores arbejde har båret frugt. Vi er i DBUs politiske ledelse tilbage i udvalgsarbejdet under såvel UEFA som FIFA. Efter FIFAs kongres i september blev jeg selv udpeget til FIFAs Associations Committee, og senest har vi her først i det nye år fået Lone Smidt Nielsen indvalgt i FIFAs Committee for Women’s Football.

 

Nu gælder det om at fastholde og støt og roligt udbygge vores positioner med henblik på at øge dansk fodbolds internationale indflydelse. Det er hævet over enhver tvivl, at det at være ude giver ny inspiration og nye synspunkter, og det at gøre Danmark kendt, i en afgørende situation vil lade vægtskålen dreje til vores fordel.

 

For eksempel som det var tilfældet med FIFAs og UEFAs 4 årige godkendelse af Royal League og UEFAs beslutning om ikke at indføre en uges ekstra hvilepause forud for EM-slutrunderne i 2008 og 2012. Og - vi arbejder fortsat på at overbevise FIFA om, at der bør være mulighed for, at reglen om en uges ekstra hvilepause op til VM i 2010 i Sydafrika kan tilpasses det enkelte medlemslands turneringsforløb.

 

 

For at stå bedst mulig rustet til at håndtere de udfordringer og opgaver vi står overfor, indledte vi for to år siden et serviceeftersyn af vores organisation. Et eftersyn, som foreløbig har involveret vores Kvinde- og Herreeliteungdoms sektioner og resulteret i, at vi har fastlagt vores fremtidige kerneopgaver og en budgetstrategi indeholdende brugbare ledelsesværktøjer.  

 

I vores bestræbelser på at komme videre med serviceeftersynet er vi gang på gang endt op i, at vi burde have et organisatorisk eftersyn med udgangspunkt i den politiske struktur.

 

Med afsæt i en fordomsfri tankegang opnåede vi hen over året enighed om at tage dette eftersyn, og at vi vil få tilvejebragt det bedste beslutningsgrundlag, hvis vi bragte eksterne konsulenter på banen. En landvinding og resultatet af en positiv udvikling i vores politiske miljø gennem de seneste år.

 

Vi har netop indgået aftale med konsulentvirksomheden Rambøll Management om at forestå opgaven – en analyse af og forslag til DBUs fremtidige politiske og administrative struktur.

 

I kommissoriet har vi fra bestyrelsens side defineret opgaven og de forudsætninger som en fremtidig organisationsmodel skal baseres på, herunder at fodboldfamilien skal forblive forenet.

 

Tidshorisonten for denne proces ligger indenfor dette kalenderår, og Rambøll forventer at kunne præsentere rapporten og forslag til modeller i september måned.

 

Centrale spørgsmål i forhold til DBUs fremtidige udvikling er: Hvor skal DBU og dansk fodbold være om 10 år; Hvad skal der til for, at dansk fodbold når derhen.

 

I deres arbejde vil Rambøll gøre brug af bl.a.. en pengestrømsanalyse, en grundig dokumentanalyse, interviews, en spørgeskemaundersøgelse, workshops og regionale præsentationer.

 

Tag godt imod Rambøll, når de henvender sig til jer i de kommende måneder. Det er set med mine øjne en enestående mulighed for så mange til at give sin mening og synspunkter til kende og til at få indflydelse på, hvor man gerne ser DBU og dermed dansk fodbold om 10 år.

 

 

Til slut vil jeg benytte lejligheden til på DBUs bestyrelses vegne at rette en tak til alle i dansk fodbold - det være sig frivillige som ansatte. Tak for et rigtig godt stykke arbejde for dansk fodbold i 2005.

 

Tak til vores samarbejdspartnere og sponsorer uden hvem det ikke ville være muligt for os at holde vores høje sportslige niveau.

 

Også en tak til medierne, der formidler information om og resultater fra vores sportsgren.

 

Tak til mine bestyrelseskolleger for et godt samarbejde såvel i det år, som nu er gået, som i gennem min første periode som formand.

 

Sidst men ikke mindst tak til DBUs administrative personale under ledelse af vores generalsekretær Jim Stjerne Hansen. Tak for den iver og glæde I går til arbejdet med og tak for god sparring i hverdagen.

 

Jeg har i beretningen trukket nogle områder frem, som vi i årene frem mod 2010 vil sætte fokus på. Det er ingen facitliste, men er det de rigtige ting vi har fokus på og er kursen rigtig.

 

Tak for jeres interesse.