Nyheder

DBU søger astronauter

0 anbefalinger
Børne- og ungdomsafdelingen søger astronauter til Pigeraketten, DBUs græsrods-program blandt de første seks med UEFA-godkendelse, kvinder vil hedde kvinder, Lone Smidt Nielsen i FIFA Komité, nye tiltag på dommerområdet, kåringer i kvindefodbolden. Læs nyhedsbrevet Bulletin – på nettet nu.
DBUs græsrodsprogram – breddeaktiviteterne indenfor børne- og ungdomsfodbolden – er netop blevet certificeret af det europæiske fodboldforbund, UEFA.
 
UEFA har udarbejdet europæiske standarder for aktiviteterne og også for de involverede trænere og ledere, og sammen med fodboldforbundene i England, Skotland, Tyskland, Norge og Holland har DBU opnået UEFAs godkendelse for sine aktiviteter og uddannelser indenfor dette område.
 
På tilsvarende måde var DBUs træneruddannelser i 1998 sammen med uddannelserne i Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og Spanien de første, der opnåede UEFAs dengang nyindførte autorisation, da forbundet etablerede sit pan-europæiske samarbejde indenfor træneruddannelser.

I nyhedsbrevet Bulletin for februar måned lægger vi også op til årets repræsentantskabsmøde lørdag den 25. februar og tema-aftenen dagen inden med blandt andet omtale af de kommende ændringer i bestyrelsen og valget af ny formand til Appeludvalget.
 
Pia Schou Nielsen har sammensat en artikel med relation til et dagsordensforslag om at stoppe den sproglige udvikling og gå tilbage til betegnelsen ’dame-fodbold’ for lokalunionernes og forbundets aktiviteter indenfor kvindefodbolden. Artiklen beskriver – bedre end forslagsstillerens argumentation – hvorfor DBU for to år siden valgte at følge den sproglige og samfundsmæssige udvikling – og spillernes ønsker.

Du kan læse om kåringerne af årets træner og leder i dansk kvindefodbold, om DBUs seneste repræsentant i det internationale fodboldarbejde i form af tidligere landsholdsspiller Lone Smidt Nielsen, nye tiltag på dommerområdet.
 
Og så har vi en job-annonce som astronaut på DBUs Pigeraket i nyhedsbrevet.
 
Børne- og ungdomsafdelingen søger astronaut-aspiranter med interesse for fodbold og evne til at inspirere og instruere.
 
Det er 10 år siden, DBUs Pigeraket første gang blev skudt af, og i den periode har mere end 27.000 piger mellem seks og 12 år over hele landet fået en ekstraordinær fodboldoplevelse gennem den omrejsende fodbold-månebase.
 
Pigeraketten består af 10 ’planeter’ (aktivitetsbaser), der skal køres rundt, sættes op, fyres af og tages ned igen. Op- og nedtagningen sker i samarbejde med den arrangerende klub, som også stiller 12 hjælpere til rådighed.

Du finder den elektroniske version af DBUs nyhedsbrev, Bulletin, her.
 

Af: Jacob Wadland

16. februar 2006, 11:21

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: