Nyheder

Flot dansk afslutning i Chile

0 anbefalinger
Det blev til to sejre og flot dansk spil, da det danske U/21-landshold onsdag aften mødte to chilenske klubhold, heriblandt mesterholdet Union Espanola i en uofficiel træningsturnering. Debutant i målet, Jesper Hansen, reddede straffespark.

Jesper Hansen da han redder straffespark i kampen mod Audax ItalianoEstadio Santa Laura, hjemmebane for mesterholdet Club Union Espanola og den bedste bane, som det danske U/21-landshold hidtil har spillet på i Chile. Det var dog ikke kun banen, der var af højere standard, også varmegraderne nåede onsdag aften det hidtil højeste på turen. 35 grader viste temperaturen.

Tre chilenske klubhold deltog, udover Danmark, i den uofficielle træningsturnering i Santiago - Audax Italiano, Palestino og Union Espanola. Der blev spillet 45 minutter og i tilfælde af uafgjort, skulle tre straffespark afgøre kampen.

I første kamp mødte Danmark Audax Italiano.

Danmark kom godt fra start, og stadionuret viste kun to minutter, da både Morten Duncan Rasmussen og Simon Bræmer var få centimeter fra at sende bolden i mål. Danmark viste fornuftigt spil med fin spilkontrol og godt pasningsspil, og fire hjørnespark i kampens første fem minutter vidnede om god kontrol over kampen.

Og de store danske chancer fortsatte i kampens første kvarter, hvor Duncan blandt andet havde en stor dobbeltchance, men flotte redninger af Audax Italianos målmand betød, at der stadig stod 0-0 efter et kvarters spil.

I det 16 minut blev Steffen Kielstrup stemplet i skridtet og måtte erstattes af Mikkel Thygesen. Det danske pres fortsatte, hvilket resulterede i flere store danske chancer. Desværre for både de danske spillere og de cirka 20 fremmødte danskere på tribunerne, stod der stadig 0-0 med 20 minutter tilbage.

Men Italiano havde også deres chancer i kampen, og kun en superredning af Jesper Hansen, der stod flot i det danske mål, betød, at der ikke blev scoret på Italianos største chance i kampen.

Som tiden skred frem gik tempoet i kampen dog ned, og i denne del af kampen blev de de danske problemer ved dødboldsituationer udstillet. Ved kampens slutning viste Danmark dog flot angrebsspil, alligevel kneb det dog med at få bolden over stregen, hvilket resulterede i resultatet 0-0. Kampen måtte ud i straffespark - både Jakob Poulsen og Michael Jacobsen scorede sikkert. Og da Jesper Hansen tog andet straffespark, og den debuterende anfører, Morten 'Duncan' Rasmussen  også scorede sikkert, var Danmark klar til finalen mod Club Union Espanola, der vandt den anden kamp mod Palestino.

Flot finish giver dansk sejr

Morten 'Duncan' Rasmussen, da han scorer til 1-0 i kamoen Danmark-Union EspanolaOm det havde nogen betydning at temperaturen var faldet lidt er svært at sige, i hvert fald viste danskerne masser af fight og energi fra kampens start. Anden kamp mod Club Union Espanola startede som den første med flere gode danske chancer. Og allerede i 5. minut resulterede en af chancerne sig i et flot dansk mål, da Morten 'Duncan' Rasmussen erobrer bolden, dribler forbi Espanolas målmand og sikkert scorer til 1-0 til Danmark.

Og få minutter senere var det tæt på at blive 2-0 til de jublende danske tilskueres store fornøjelse, da 'Duncan' efter hjørnespark rammer stolpen. De danske spillere viste masser af gejst og intensitet, samt sikkert pasningsspil, og efter et kvarters spil var det Jonas Kampers tur med et flot indlæg fra højrekanten, men det blev kun lige ved og næsten.

Club Union Espanola fik dog så vist at de var et mesterhold. Kun en flot redning af Jesper Hansen, der stod sikkert i det danske mål, sikrede, at der stadig stod 1-0 til Danmark, da en chilensk spiller forsøgte sig med en afslutning på tæt hold. Chile får kort efter endnu en chance ved et frispark uden for feltet, men flot dansk forsvarsspil.

Danmark fortsatte de gode takter i resten af kampen og viste flot angrebsspil med tætte markeringer og gode tekniske detaljer. Og det er tæt på at blive til endnu en dansk scoring, da Jakob Poulsen, der spillede en flot kamp, blev spillet fri af af Martin Bergvold, men en flot redning af Union Espanolas målmand. Kampen sluttede 1-0, og Danmark vandt den chilenske mini-turnering, der dog var uofficiel.

"Jeg synes vi i dag fandt frem til det spil og den spillemæssige form, som vi har vist i mange foregående kampe, vi har spillet frem mod kvalifikationen til EM-slutrunden. Det var vigtigt, at holdet fik vist, at vi kan spille både flot angrebsspil og flot teknisk fodbold. Og det synes jeg virkelig, vi får fundet frem i de to kampe vi spiller i aften," sagde Flemming Serritslev efter kampen.

'Debuterende' målmand, Jesper Hansen, stod i følge landsholdstræneren også en rigtig flot kamp.

"Jesper havde nogle rigtig gode redninger, og så tager han jo også et straffespark i første kamp. Men han overrasker mig ikke, da jeg jo har fulgt ham på U/20-landsholdet," lød det fra Flemming Serritslev om Jesper Hansens første kamp på U/21-landsholdet.

Torsdag formiddag flyver AaB-spillerne Simon Bræmer, Rasmus Würtz, Jeppe Curth, Michael Jacobsen og Jacob Sørensen tilbage til Danmark, da de igen i weekenden skal på træningslejr i Tyrkiet. Resten af truppen har almindelig restitutionstræning torsdag formiddag.

Af: Pia Schou Nielsen

26. januar 2006, 05:26

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: