Nyheder

Kielstrup afløser Agger

0 anbefalinger
Flemming Serritslev udtog fredag Steffen Kielstrup fra Vejle til U/21-landsholdets træningstur til Chile i stedet for Daniel Agger efter den tidligere Brøndbys-spillers skifte til Liverpool torsdag.

U/21-Landsholdstræner Flemming Serritslev har fredag formiddag udtaget Vejles midtbane-spilleren Steffen Kielstrup som erstatning for Daniel Agger, der torsdag skiftede til de engelske Champions League mestre Liverpool FC og som konsekvens af dette ikke skal med på U/21-landsholdets tur til Chile.
 
”Jeg har valgt at tage Steffen Kielstrup med, da han er en spiller, der lige som Daniel Agger kan dække flere pladser. Han har været med nogle gange før på U/21-landsholdet, og han kan spille både på den centrale midtbane, højre back og i midterforsvaret," siger U/21-landsholdstræner Flemming Serritslev om udtagelsen af 21-årige Steffen Kielstrup.  
 
Steffen Kielstrup har spillet tre kampe på U/21-landsholdet. Sidste gang han var i den rød-hvide trøje var den 16. august sidste år, hvor han blev skiftet ind i stedet for Mikkel Thygesen i Danmarks venskabskamp mod England, der blev spillet i Herning.
 
Bemærk! ændrede kamptidspunkter
 
Danmarks to kampe mod Chile spilles den 19. januar klokken 19.00 (23.00 dansk tid) i Antofagasta og den 22. januar klokken 19.00 (23.00 dansk tid) i Temuco. Den sidste kamp spilles den 26. januar mod Club Unión Española. Her er tidspunktet uændret. Kampen spilles klokken 22.00 lokal tid.
 
U/21-landsholdet tager lørdag til Chile. På www.dbu.dk og http://www.landsholdsklubben.dk/ vil du dagligt kunne følge nyheder fra Chile, samt læse spillerportrætter med mere.
 
Se U/21-landsholdets trup til Chile her
Læs tidligere nyhed om U/21-landsholdets tur her

Af: Pia Schou Nielsen

13. januar 2006, 01:19

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: