Nyheder

UEFA-priser til danske fodboldaktiviteter

0 anbefalinger
Både Dansk Handicap Idræts-Forbunds Fodboldskoler og Streetsoccer League Denmark (KBU) har modtaget UEFA-hæder som årets græsrodsfodboldaktiviteter 2005. Begge aktiviteter var indstillet af DBU.
Fodboldskoler skal være for alle. Derfor indstillede DBU Dansk Handicap Idrætsforbunds, DHIF, initiativ til at lave fodboldskoler for handicappede til UEFAs pris for bedste græsrodsaktivitet for handicappede 2005. UEFA var enig og gav DHIFs fodboldskoler prisen ’Best Disabled Grassroots Football Event 2005’.
 
Også Streetsoccer League Denmark - en gadefodboldturnering administeret af KBU blev af UEFA hædret som årets græsrodsfodboldaktivitet 2005 i Danmark.

DHIFs Fodboldskoler
 
Fodboldskolen har været afholdt siden 2001 og inspirationen til fodboldskolen skolen var DBUs succes med fodboldskoler over hele landet, hvor boldglade børn mødes en uge i sommerferien.
     Foto Streetsoccer League Denmark

DHIF-fodboldskolen afholdes som sommerlejr af flere årsager: lang transport der betyder, at deltagerne ikke kan køre frem og tilbage hver dag, det er vigtigt at trænere/ledere og børnene lærer hinanden at kende og så selvfølgelig alle de ting som følger med en sommerlejr: nye kammeratskaber, bålaften og festaften.

Deltagerne – ca. 25 - er mellem 12-18 år og mange har deltaget på alle de fodboldskoler, der har været afholdt. Trænere og hjælpere på fodboldskolen er klubtrænere i DHIF eller forældre til nogle af deltagerne.
 
Hidtil har der kun været afholdt fodboldskole øst for Storebælt, men det er planen, at der også skal afholdes fodboldskoler vest for Storebælt.
 
Streetsoccer League
 
Streetsoccer League Denmark - en gadefodboldturnering, der henvender sig til piger og drenge i alderen 10 til 18 år. Turneringen administreres og afvikles af KBU ved konsulent Jens Højberg og streetsoccerkonsulent Lennart Boel.
 
Turneringen blev i 2005 afviklet for anden gang og havde deltagelse af cirka 200 hold fordelt over hele københavnsområdet.
 
I 2006 bliver der ændret en smule på turneringsstrukturen således at turneringskampene udelukkende spilles i weekender, og det tilstræbes desuden at lave mere jævnbyrdige puljer/kampe fremover.
 
Læs mere om UEFAs græsrodspriser 2005 på www.uefa.com

Af: Pia Schou Nielsen

13. januar 2006, 03:19

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: