Nyheder

Brøndby igen mest fair

0 anbefalinger
Mens de i SAS Ligaen måtte nøjes med sølv, topper Brøndby IF igen i år listen over det mest fair spillende hold, FC København blev nummer to. Silkeborg IF har med en tredjeplads chance for europæisk deltagelse.

Det er andet år i træk, at Brøndby IF topper fairplay-listen. Her ses anfører Per Nielsen ved overrækkelsen sidste årDet kan godt være at Brøndby måtte se FC København tage guldmedaljerne i dette års SAS Liga, men på fairplay-siden er det Brøndby IF, der vinder titlen. Med en koefficient på 7,674 kan Brøndby IF således igen kalde sig mest fair i SAS Ligaen. FC København kom ind på andenpladsen med en koefficient på 7,649 efterfulgt af Silkeborg, der med deres sidste kamp mod FC København sneg sig forbi Esbjerg, der endte på fjerdepladsen med 7,470. Med titlen følger en check på 50.000, der overrækkes til Brøndbys første hjemmekamp i den nye sæson.

Men det er ikke kun på den københavnske vestegn, at man nyder godt af fairplay-konkurrencen, der kan være en genvej til europæisk fodbold. Da både Brøndby og FC København allerede deltager i henholdsvis Champions League og UEFA Cup’en, er det altså Silkeborg IF, der lukrerer, hvis Danmark på den europæiske fairplay-liste ligger over en koefficient på 8, og dermed får adgang til lodtrækningen om to ekstra pladser i 1. kvalifikationsrunde til UEFA Cup’en.

Siden 1999 har det europæiske fodboldforbund, UEFA, således reserveret tre pladser til de fodboldforbund, det lykkedes indenfor et givent år at opnå en fairplay-koefficient på over otte. En førsteplads på listen giver automatisk adgang, mens der trækkes lod blandt de resterende lande.

UEFAs fairplay-liste offentliggøres først 1. juni, mens der den 4. juni trækkes lod om de to pladser i pausen i U/21 EM-finalen. Danmark ligger på sidste offentliggjorte fairplay-liste i april lige under de 8 med en koefficient 7.990. Vurderingen på den europæiske liste bygger på landskampe og internationale klubkampe frem til den 31. maj 2006.

Fairplay- listen herhjemme baserer sig på fairplay-bedømmere, følger alle 33 runder i SAS Ligaen og udfylder efter hver kamp et fairplay-skema i samarbejde med dommeren. Skemaet udfyldes med udgangspunkt i seks kriterier.
 
• Gule og røde kort
• Positivt spil
• Respekt for modstanderen
• Respekt for dommeren
• Træner og leders opførsel
• Publikums opførsel

Alle fairplay-kriterier kan ses her

Slutstilling efter 33. runde 2005/2006
Nr. Klub
Fair play-koefficient
1 Brøndby IF
7,674
2 FC København
7,659
3 Silkeborg IF
7,485
4 Esbjerg fB
7,470
5 FC Nordsjælland
7,303
6 FC Midtjylland
7,295
7 OB
7,295
8 SønderjyskE
7,265
9 AaB
7,258
10 Viborg FF
7,197
11 AC Horsens
7,083
12 AGF
7,045


 

Af: Pia Schou Nielsen

17. maj 2006, 01:09

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: