Nyheder

Debutantens aften i Brøndby

0 anbefalinger
Flot generalprøve for U/21- landsholdet i den sidste testkamp før afrejsen til EM slutrunden i Portugal. Efter overbevisende spil og to debutantmål af Nicklas Bendtner vandt Danmark 2-0 over Spanien onsdag aften på Brøndby Stadion. 'Duncan' og Leon Andreasen klar til EM.

Jubel efter Nicklas bendtners scoring til 1-0Det var så sandelig debutantens aften på Brøndby Stadion! 18-årige Nicklas Bendtner sagde tak udtagelsen og krydrede en god dansk indsats med to mål til en sikker dansk 2-0 sejr.

"Det er selvfølgelig rigtig dejligt at score i sin debutkamp. det var en stor oplevelse. Men det var også holdets fortjeneste, at jeg fik scoret to mål, de har vist mig stor tillid,og jeg synes vi spillede godt," lød det bagefter fra en glad debutant. 

Før kampen var der store spørgsmålstegn ved flere af holdets profiler, og både Leon Andreasen og Morten 'Duncan' Rasmussen var derfor ikke at finde i startopstillingen. Det gav altså plads til Nicklas Bendtner.

4.565 tilskuere var mødt op for at støtte spillerne i den sidste testkamp før EM, men der blev hilst ekstra hjerteligt på Daniel Agger, der spillede på Brøndby Stadion for første gang siden sit skifte til engelske Liverpool FC. Agger selv var tydelig tændt og spillede med sædvanlig sikkerhed og overblik.

Kampens første 10 minutter blev præget af afventende spil fra begge hold, dog krydret med sporadiske gode detaljer, især fra Kahlenberg, der befandt sig vel på sin gamle hjemmebane.

Danmark fik dog hurtigt et lille overtag og kom til flere chancer, der blandt andet udmøntede sig i flere frispark lige uden for feltet. Første store chance tilfaldt Danmark efter syv minutter, hvor først Absalonsen, og dernæst Kahlenberg er meget tæt for at bringe Danmark foran. Allerede tre minutter senere kom Bergvold alene igennem på venstrekanten, men desværre for Danmark, skød han over mål.

Halvvejs igennem første halvleg fik spanierne en forsmag på, hvad der var i vente, da Nicklas bendtner med et spark lige på kanten af feltet var tæt på at score til 1-0 til Danmark, det blev dog flot pareret af den spanske målmand. Danmark turde at spille og kort efter, via et flot og velfungerende pasningsspil og gode individuelle præstationer, kom det første konkrete resultat af anstrengelserne.

Nicklas Bendtner afdriblede på fornemste vis i 38. minut flere spaniere, tager chancen og skyder selv, og heldigvis for det. Bolden sidder perfekt og debutanten scorer Danmarks første mål - 1-0 til Danmark.

2. halvleg startede stille, men med et mindre spansk overtag. Langsomt får Danmark spillet sig ind i kampen igen, og i 63. minut får publikum endnu en gang den kun 18-årige debutant at se på måltavlen. Et præcist placeret frispark fra Thomas Kahlenberg rammer første målscorer Nicklas Bendtner præcist, der således endnu en gang er på pletten og på imponerende og kynisk vis header bolden i mål til på 2-0.

Efter det andet danske mål presser spanierne mere og i 74. minut er det tæt på spansk reducering, da spanierne for en sjælden gangs skyld slap igennem det danske forsvar og Álvaro Sánchez's skud går stolpe ud. Danmark er heldige med, at der stadig står 2-0 med et kvarter tilbage.

I 81. minut er Nicklas Bendtner tæt på hattrick i sin debutkamp efter et indlæg fra Simon Poulsen, men skuddet blev blokeret.

Danmark vinder fortjent 2-0 i en kamp, hvor de danske spillere spillede med stor selvtillid og kaptajn Rasmus Würtz viste stor kontrol med midtbanen.

"Vi har med kampen i aften fået et rigtig godt afsæt til EM. Vi viste i perioder rigtig god fodbold, og så var det som træner rigtig dejligt at se den gejst som har kendetegnet vores hold gennem hele kval'en," lød det fra en tilfreds træner efter kampen.

"Samtidig viser kampen i aften også at vi har en fantastisk trup med en masse kvalitetsspillere. Selv om vi har nogle småskader er der andre der kan gå ind og gøre det rigtig godt. Spillerne viste i aften en god forståelse for hinanden,og det tegner godt" sluttede Flemming Serritslev, der også kunne fortælle, at både Leon Andreasen og Morten 'Duncan' Rasmussen kommer med til EM, da begge er i stor bedring. 'Duncan' er således meldt spilleklar.

Truppen træner igen torsdag i Helsingør før de fredag rejser til Portugal.

 

Kamprapport

Hold

U/21-landsholdet

Kamp

Danmark - Spanien

Tid

18.00

Sted

Brøndby Stadion

Status

Venskabskamp

Resultat

2-0 (1-0)

Tilskuere

4565

Dommere

Mark Whitby, Wales

Linjedommere

Philip Bates and Michael Jones, Wales

4. dommer

Lars Christoffersen, Danmark

Startopstillingen

Nr

Spiller

Klub

1

Kevin Stuhr Ellegaard (GK)

Hertha Berlin

2

Henrik Kildentoft

Brøndby IF

3

Jonas Troest

SV Hannover 96

4

Daniel Agger

Liverpool FC

5

Michael Jakobsen

AaB

6

Rasmus Würtz (anf.)

AaB

7

Martin Bergvold

FC Købengavn

8

Jacob Sørensen

SønderjyskE

9

Johan Absalonsen

Brøndby IF

10

Thomas Kahlenberg

AJ Auxerre

11

Nicklas Bendtner

Arsenal FC

Kampforløb

Min

Status

Spiller

26

gult kort 

Alexis Delgado 

38 

 1-0

Nicklas Bendtner 

58 

gult kort 

Johan Absalonsen 

63

2-0

Nicklas Bendtner

67 

gult kort

César Amposta 

76 

 gult kort 

Michael Jakobsen 

88

gult kort

Iago Castro

Ind- og udskiftninger

Min

Ind

Ud

 46

15 Mikkel Thygesen (FC Midtjylland)

7. Martin Bergvold (FC København)

 60

14 Jonas Kamper (Brøndby IF)

8. Jacob Sørensen (SønderjyskE) 

 73

13 Simon Busk Poulsen (FC Midtjylland)

9. Johan Absalonsen (Brøndby IF)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke benyttet

12

Frank Hansen

Esbjerg fB

16

Theis F. Rasmussen (GK)

Vejle BK

22

Jesper Hansen (GK)

FC Nordsjælland

Af: Pia Schou Nielsen

17. maj 2006, 08:36

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: