Nyheder

Landsholdet træner for åbne tribuner i Århus

0 anbefalinger
DBUs Landsholdsklub inviterer til landsholdets træning for åbne tribuner på NRGi Park i Århus fredag den 26. maj klokken 18.00. Spillerne skriver autografer inden træningen, skyder DONG-bolde ud til publikum og gennemfører en times træning dagen inden landskampen mod Paraguay.
 


DBUs Landsholdsklub inviterer dig ind og se landsholdets træning på NRGi Park i Århus fredag den 26. maj klokken 18.00.
 
Landsholdet kører fra træningslejren i Vedbæk nord for København til Århus fredag formiddag forud og for landskampen mod Paraguay lørdag den 27. maj klokken 20.00.
 
Tidligt fredag aften træner landsholdet på NRGi Park. Når spillerne løber på banen, vil de først løbe ud og sparke nogle DONG-fodbolde ud til publikum. Derefter vil de fordele sig i små grupper ved hegnet mellem banen og tribunerne og skrive et rimeligt – i forhold til vejret og træningens start - antal autografer.
 
Herefter træner landsholdet i cirka en time, og hele træningen er åben for publikum.
 
Den ”åbne træning”, der er gratis at overvære, gennemføres i samarbejde mellem Århus Elite og DBUs Landsholdsklub.
 
Landsholdsklubben.dk er landsholdets officielle fanklub på internettet, og har en række tilbud til medlemmerne i form af interviews, konkurrencer og downloads.
 
Det er gratis at blive medlem af landsholdsklubben.dk, som allerede har over 13.500 medlemmer.
 
Det er fortsat muligt at købe billetter til landskampen Danmark-Paraguay.
 
 

Af: Lars Berendt

08. maj 2006, 01:05

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: