Nyheder

To 'hollændere' på U/21-landsholdet

0 anbefalinger
Bo Storm og Timmi Johansen, SC Heerenveen, var blandt de fem spillere som i dag blev udtaget til U/21-landsholdets venskabskamp på tirsdag i Holland efter seks afbud. De var begge med i U/20-landsholdets nederlag mod Norge torsdag eftermiddag.

Timmi Johansen er blandt de nye spillere i U/21-truppenU/20 landsholdets træner Keld Bordinggaard har blandt andet grundet afbud fra de skadede Brøndby-spillere Morten Rasmussen og Kasper Lorentzen samt FC Københavns Martin Bernburg, set sig nødsaget til at udtage nye spillere til U/21-landsholdstruppen, der på tirsdag spiller i Holland.

Endvidere har Keld Bordinggaard efter samråd med klubberne valgt at se bort fra Michael Jakobsen, AaB, Martin Spelmann, Brøndby IF, og Simon Busk Poulsen, FC Midtjylland

"I ærgrelsen over de afbud, der er kommet til vor kamp mod Europamestrene fra Holland, kan vi glæde os over, at vi får mulighed for blandt andet at give nogle af de kommende U/21-landsholdsspilere chancen for at få endnu en landskamp", forklarer Keld Bordinggaard. 

"Bo Storm får hermed belønningen for en meget fin U/20-landskamp mod Norge, og Timmi Johansen og Leon Jessen får chancen for at lære system og spillestil på U/21-landsholdet endnu bedre, og er dermed med til 'at bygge bro' mellem de to U-landshold".

Jonas Troest, SV Hannover 96, er atter blevet helt spilleklar, og har mulighed for at fejre 25 kamps jubilæum, hvis det bliver til spilletid i Enschede.

Jonas Borring, OB, og Thomas Kortegaard, AaB, har derimod sin debut på det danske U/21-landshold til gode.

U/21-landsholdet, der er for spillere født den 1. januar 1984 eller senere møder de forsvarende hollandske europamestre tirsdag den 10. oktober kl. 19.30 i Entschede.

Truppen:


Af: Jacob Wadland / Christian Bordinggaard

06. oktober 2006, 00:25

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: