FIFA Fair Play dag: Der vil være ekstra fokus på fairplay, når SAS Liga-spillerne løber på banen i weekenden den 23. og 24. september samt til kvindelandskampen mellem Danmark og Finland onsdag den 27. september i Viborg. Alle 1600 fodboldklubber modtager et fairplay-banner til at markere dagen.

Fairplay vil være med helt i front under de seks kampe, der spilles i den danske SAS Liga i weekenden den 23. og 24. september. Det sker, når det internationale fodboldforbund, FIFA, for tiende år i træk markerer FIFA Fair Play dag verden over. Dagen markeres i år i et samarbejde mellem DBUs fairplay-sponsor, Thiele, samt kampagnen ’Giv racismen det røde kort’.
Dagen vil desuden som noget nyt også blive markeret i forbindelse med kampe i Viasat Sport Divisionen, to kampe i 2. division, samt i forbindelse med kvindelandsholdets sidste og afgørende VM-kvalifikationskamp mod Finland i Viborg onsdag den 27. september kl. 18.00.
Se hvilke kampe, hvor FIFAs Fair Play dag markeres
her.
Til disse i alt 11 kampe vil FIFA Fair Play dag blive markeret med blandt andet fairplay-bannere, plakater, fairplay-bolddrenge, fælles indmarch, en konkurrence og meget mere.
Download FIFA Fair Play dag-plakaten 2006
her (pdf.)
Udover ovennævnte aktiviteter, håber DBUs Fair Play-udvalg, at alle 1600 danske fodboldklubber vil gøre en indsats for fairplay i disse to dage. Således vil der blive udsendt et nyt fairplay-banner i samarbejde med Thiele til at markere dagen på de danske stadions.
Vind flotte præmier i fairplay-konkurrencen!

Men det er ikke kun spillerne og klubberne, der skal være med til at markere fairplay. Flere aktiviteter er rettet mod det brede fodboldinteresserede publikum.
Til alle SAS Liga-kampe informeres publikum derfor om DBUs forskellige fairplaytiltag og publikum har desuden mulighed for at deltage i en konkurrence på www.dbu.dk om flotte præmier.
Til samtlige af de 11 fodboldkampe i den pågældende periode informeres om DBUs forskellige fairplay-aktiviteter, og der opfordres til at deltage i en konkurrence om flotte præmier. Således trækkes der lod om nedenstående præmier blandt alle rigtige besvarelser:
10 DBU landsholdstrøjer fra Adidas, 10 gavekort fra Thiele samt 10 klubtrøjer efter eget valg fra kampagnen ’Giv racismen det røde kort’
De heldige vindere får direkte besked.
Konkurrencen starter d. 23. september og slutter onsdag d. 4. oktober 2006. Find den på
www.dbu.dk under kategorien
’FIFA Fair Play dag’. Se den aktuelle fairplay-stilling
her, samt informationer om DBUs andre fairplay-aktiviteter
her