Nyheder

Allerød mod Brøndby i pokalturneringen

0 anbefalinger
Danmarksserieholdet Allerød FK trak Brøndby IF, da DBU i dag foretog lodtrækning til 2. runde af DBUs pokalturnering. Otte hold med SAS Liga-status indgik i lodtrækningen, hvor det lavest rangerede hold i turnering - serie 3 holdet BPI fra Fredericia - trak Skive fra 1. division.
DBU foretog i dag lodtrækning til 2. runde i Herre-LP. 

Udover de 44 vinderhold fra 1. runde, indtrådte henholdsvis nummer 5-12 fra sidste sæsons SAS Liga og nummer 1-4 fra sidste sæsons 1. division. 

De i alt 56 hold - og dermed 28 kampe - blev fordelt i en øst- og en vestpulje inden lodtrækningen. For at opnå en ligelig geografiske fordeling blev Esbjerg FB og Randers FC blandt SAS Liga-klubberne lodtrukket til øst-puljen.

Laveste rangerende hold har hjemmebane. Derudover er der, som noget nyt, indført seedningsmæssige forbehold i runde 2 og 3 således, at SAS Liga-hold ikke kan trække hinanden mens serieklubber så vidt praktisk muligt heller ikke kan trække hinanden.

Det lavest rangerede tilbageværende hold - serie 3 holdet BPI fra Fredericia - trak Skive fra 1. division.

Serie 2 holdet Hjørring AIK Frem trak Kolding FC fra 1. division.

Tåsinge FB fra Fynsserien trak SAS Liga-holdet AGF.

Allerød FK fra Danmarksserien trak pokalvinderne fra 2005 Brøndby IF, mens et andet sjællandsk hold - FC Lejre - ligeledes hjemme skal møde FC Nordsjælland.

De øvrige SAS Liga-hold, der indgik i lodtrækningen, fik følgende modstander FC Sydvest 05-AC Horsens, Jetsmark-Viborg, Herlev-Randers FC, Vanløse-Esbjerg og
Glostrup-Lyngby.

Se den komplette lodtrækning her.  

Kampene spilles onsdag den 29. august, hvorefter DBU foretager lodtrækning til 3. runde torsdag den 30. august kl. 12.00.

  

Af: Peter Ebbesen

10. august 2007, 00:57

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: