Nyheder

Brøndby IFs kvinder taberdømt 0-3

0 anbefalinger
Brøndby IFs forsvarende Danmarksmestre i 3F Ligaen taberdømt 0-3. Brøndby IF henvendte sig selv til DBU efter ulovlig anvendelse af spilleren Tanja Mejer Christensen i turneringspremieren mod Varde IF.
Da Brøndby IF vandt turneringspremieren i 3F Ligaen ude mod Varde IF med en storsejr på hele 12-1, debuterede Tanja Mejer Christensen samtidig for Brøndby IF, efter sit klubskifte fra Fortuna Hjørring. 

Tanja Mejer Christensen scorede hele 6 mål i kampen mod Varde IF og fik derfor den tilsyneladende bedst tænkelige start for sin nye klub. 

Imidlertid have Brøndby IF ikke rettidigt sikret sig Tanja Mejer Christensens spillercertifikat fra Fortuna Hjørring inden kampen i Varde. Dette reagerede Brøndby IF selv på og henvendte sig til DBU for at erkende fejlen. 

Herefter taberdømmes Brøndby IF med 0-3 og Varde IF tildeles tre points og målscoren 3-0. 

"Vi påtager os det fulde ansvar i denne sag og beklager fejlen. Udover konsekvenserne for vores egen klub og spillertrup beklager vi hvis resultatet i sidste ende får betydning for andre hold i rækken, udtaler Gert Andersen, sportschef hos Brøndby IF".    

3F Ligaen har i år fået ny turneringsform således, at holdene efter et grundspil får sine optjente points halveret og herefter opdeles rækken i henholdsvis et slutspil for de fire bedste hold samt et kvalifikationsspil for seks nederste hold. 

Se den korrigerede stilling i 3F Ligaen her 


Af: Peter Ebbesen

14. august 2007, 10:55

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: