Nyheder

Efterlysning: Flere fodbolddommere, tak!

0 anbefalinger
Nye fodbolddommere efterlyses, når projekt ’Aspirantjægere 2008’ i denne måned fløjtes i gang. Både nuværende dommere og fodboldklubberne inddrages i jagten på den nye fodbolddommergeneration.
Dansk fodbold mangler fodbolddommere!
 
Sådan har det lydt gennem de senere år, hvor flere kampagner og projekter har sat fokus på dommermanglen i dansk fodbold. Kampagner, der sidste år resulterede i at over 300 nye dommere fik papir på at, de nu må fløjte fodboldkampe. På trods af sidste års succes, er dommermanglen stadig et problem for dansk bredde-, og dermed også elitefodbold. Derfor fortsætter jagten ufortrødent på nye danske dommeraspiranter.
 
En af de succesfulde kampagner hed ’Aspirantjægere’ og DBU fortsætter derfor også i den kommende tid jagten på at sikre den nye generation af fodbolddommere. Kampagnen retter sig mod både eksisterende dommere, samt de fodboldklubber, der har brug for dommerne til at dømme deres kampe.

Et stort fælles ansvar

”De danske fodboldklubber har et medansvar, og vi håber selvfølgelig, at vi ved at give klubberne mulighed for selvstændigt eller i samarbejde med naboklubber at afholde dommergrundkurser, får klubberne til føle og tage et ansvar for at være med til at skaffe dommere til kampene,” lyder det fra projektansvarlig og medlem af DBUs Breddedommergruppe, Poul Johan Christensen.

Men også de nuværende dommere er inddraget, når nye kollegaer skal findes.
Samtlige nuværende dommere i Danmark har derfor i august måned modtaget et brev fra DBU, hvor de opfodres til at være med til at skaffe nye kollegaer fra eget netværk som familien, vennerne eller måske arbejdskammeraterne.
 
”Vi har med tidligere projekter fundet ud af at den personlige kontakt er noget af det vigtigste, når vi taler om at rekruttere nye dommere. Det viste især evalueringen af sidste sæsons ’ Projekt Aspirantjæger’. Det er det som vi nu forsøger at styrke yderligere,” forklarer Poul Johan Christensen. 

Store muligheder og oplevelser som dommer

Den danske og internationale topdommer Claus Bo Larsen opforder de danske unge til at give dommergerningen en chance:

"Det gode ved at være dommer er, at du er stadig en del af fodboldfamilien. Jeg var aldrig blevet spiller i Superligaen, men nu dømmer jeg i superligaen. Det er jo fedt at være med til den slags kampe næsten hver eneste uge og mærke det kick, det giver, når man løber på banen. Og så giver det også nogle kompetencer jeg bruge i andre situationer"
 
Kampagnen for at skaffe flere fodbolddommere kører over hele landet dette efterår. 
Informationer om kommende møder og kurser fås ved henvendelse til DBUs lokalunioner, klik her 
Læs mere om hvordan du bliver dommer på www.dbu.dk/blivdommer

Af: Pia Schou Nielsen

24. august 2007, 10:54

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: