Efter blot tre måneders træning forbedrede en gruppe utrænede mænd mellem 20 og 40 år deres kondital med 12%, deres fedtprocent faldt fra 24 til 20%, muskelmassen steg med to et halvt kilo og blodtrykket faldt.
Helt nye forskningsresultater viser ikke alene, at fodboldtræning på helt almindeligt motionsplan er mere effektivt end tilsvarende motionsløb, men at fodboldtræning også minimerer risikoen for livsstilssygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme og sukkersyge.
”Vores resultater viser, at fodbold er en fantastisk kombinationstræning, der både giver kondition og styrke. Kort fortalt er fodbold fremragende sundhedsfremmende, og nedsætter risikoen for livsstilssygdomme ved at virke forebyggende på blandt andet hjertekarsygdomme og sukkersyge,” forklarer lektor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet, Peter Krustrup.
Gennem de seneste to år har han og nogle kolleger undersøgt de trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold for utrænede mænd mellem 20 og 45 år år.
Forskergruppen har kortlagt den fysiske belastning under træning og kamp for mere end 100 motionsfodboldspillere ved brug af videofilmninger, pulsmålinger og udtagning af blod- og muskelprøver.
De har tillige undersøgt effekten af fodboldtræning på den fysiske form og sundhedstilstand ved blandt andet ved at måle kondital, muskelmasse, fedtprocent, blodtryk og insulinfølsomhed før og efter afgrænsede træningsforløb.
I projektgruppen er undersøgt et stort antal personer med forhøjet risiko for livsstilssygdomme som følge af lavt kondital, overvægt og forhøjet blodtryk. De undersøgte spillere inkluderer både nybegyndere såsom FC Zulu holdet og spillere med mange års fodbolderfaring såsom seriehold fra Vanløse og Frederiksværk.
I et netop afsluttet studie blev effekterne af fire og 12 ugers motionsfodbold sammenlignet med effekterne af gængs løbetræning. 40 utrænede, mandlige forsøgspersoner på gennemsnitligt 30 år blev delt i henholdsvis en fodboldgruppe, en løbegruppe og en passiv kontrolgruppe. De to træningsgrupper trænede 3 gange 1 time om ugen i 12 uger, fodboldgruppen gennem spil 7 mod 7 til to mål. Løbegruppen og fodboldgruppen arbejdede ved samme gennemsnitspuls. En række fysiske tests, scanninger og udtagninger af blod- og muskelprøver blev gennemført efter nul, fire og 12 uger.
Blandt konklusionerne er at:
”under fodboldtræning er pulsen høj, uanset hvor mange der spiller og hvem der spiller, og spillerne udfører mange intense aktioner i form af hurtigt løb, retningsskift, hop, tacklinger og skud”
”fodbold er en effektiv og alsidig træningsform, der på kort tid forbedrer udholdenhed, kondital, intervalarbejdsevne, styrke, hurtighed og balance.”
”selv kort tids fodboldtræning viste sig at have betydelige sundhedsmæssige effekter i form af forbedret kondital, reduceret fedtprocent, lavere blodtryk, større muskelmasse og højere insulinfølsomhed.”
”12 ugers fodboldtræning gav større forbedringer end løbetræning hvad angår kondital, fedtprocent, muskelmasse, hurtighed, intervalarbejdsevne og fedtprocent, og lige så store effekter på blodtryk og insulinfølsomhed.”
”de trænings- og sundhedsmæssige effekter var lige så imponerende for de fodboldmæssigt uerfarne
som for spillere med stor erfaring og kunnen; og det var spillerne med markant overvægt (>25% fedt) der oplevede den største fremgang i kondital, fedtprocent og muskelmasse.”
”fodboldspillerne oplevede ikke fodboldtræningen som værende nær så hård, som løberne opfattede løbetræningen”
”i kampen om at gøre danskerne mere fysisk aktive kan et lystbetonet og medrivende holdspil som fodbold vise sig at være et vigtigt alternativ til fitness og lange løbeture. Fodbold har et stort potentiale for at tiltrække unge og midaldrende mænd og hvis det sjove kombineres med det sociale er der gode muligheder for at skabe en permanent idrætstilknytning”
Find en klub nær dig!
”Jeg er rigtig glædeligt overrasket over de nye resultater. Det er et fantastisk stykke forskningsarbejde og ikke mindre fantastiske resultater for fodbolden,” udtaler læge Per Bjerregaard, der er formand for DBUs nye, medicinske udvalg, som blev dannet i foråret, og fortsætter:
”Vi vil kigge nærmere på undersøgelsen i medicinsk udvalg, og vil med sikkerhed bringe konklusionerne videre i vores arbejde med at positionere fodbolden som et sundhedsfremmende tilbud til ikke kun voksne mænd men også børn, unge og kvinder.”
Hvis forskningsresultaterne skulle få motionsløbere til at lægge løbeskoene på hylden og finde fodboldstøvlerne frem, så står det fleste af landets 1.620 fodboldklubber klar til at tage imod nye spillere i alle aldre og på alle niveauer.
Hvis den mere organiserede form for fodbold ikke er tilstrækkelig fleksibel i en travl hverdag, står DBU også klar med anbefaling til venner og bekendte eller kolleger om at benytte grønne områder i lokalområdet eller nogle af DBUs nyanlagte mini-kunstgræsbaner til at spille fodbold.
DBU har siden 2004 etableret 38 kunstgræsbaner i en lang række byer landet over, mens 57 nye mini-kunstgræsbaner er projekteret. Det vil sige, at der er projekteret i alt 95 mini-kunstgræsbaner på nuværende tidspunkt, et tal der dog forventes at stige, når de mange kommunesammenlægninger falder på plads.
Du finder de allerede etablerede baner, som det er gratis at benytte på dbu.dk under ’Klubservice’ eller ved at klikke
her
Erfaren forsker
Peter Krustrup er lektor i Boldspil og viceinstitutleder på Institut for Idræt ved Københavns Universitet.
Han har publiceret 50 artikler i internationalt, anerkendte tidsskrifter indenfor muskel- og træningsfysiologi.
Hans fodboldforskning inkluderer blandt andet studier af mandlige og kvindelige topfodboldspilleres fysiske form, præstation og træthed under kamp, effektiv træning og sammenligning mellem græs- og kunstgræskampe. Han har også taget initiativer til et fodbold-forskningssamarbejde mellem universiteter i Rom, Bruxelles, Bilbao, Porto, Liverpool, Odense og København.
Peter Krustrup har været tilknyttet DBU som fysisk rådgiver (siden 1997) og fysisk træner (siden 2003) for de danske topdommere, og har fungeret som testningskonsulent for landsholdet i forbindelse med VM-slutrunden i Japan og Sydkorea i 2002 og EM-slutrunden i Portugal i 2004. Og helt aktuelt fungerer han som træningsrådgiver og -konsulent for Kvindelandsholdet i forbindelse med forberedelserne til VM-slutrunden i Kina i næste måned.
Han har spillet omkring 200 DS- og divisionskampe for Vanløse i perioden 1992 til 2000, og spiller i dag selv motionsfodbold for et af Vanløses serie 4-hold.
Forskergruppen på Institut for Idræt i København, som udover Peter Krustrup består af Jens Jung Nielsen, Birgitte Krustrup, Lars Nybo, Jesper Frank Christensen og Henrik Petersen, fik økonomisk støtte af Kulturministeriets udvalg for Idrætsforskning og samarbejdede med Læge Anne Marie Petersen fra Rigshospitalet, Professor Per Aagaard fra Bispebjerg Hospital og Lektor Preben K. Pedersen fra Syddansk Universitet i Odense.