Nyheder

Kampflytninger i Landspokalturneringen og SAS Ligaen

0 anbefalinger
Glostrup flytter sin pokalkamp mod Lyngby onsdag den 29. august fra Glostrup Idrætspark, der ikke har de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger grundt ombygning, til Lyngby Stadion. AaB-Brøndby flyttet en halv time i SAS Ligaen søndag den 16. september.
Når Glostrup onsdag den 29. august spiller pokalkamp mod Lyngby, bliver det ikke på klubbens normale hjemmebane i Glostrup Idrætspark.

DBUs Programudvalg har imødekommet en ansøgning fra Glostrup om at flytte kampen fra hjemmebanen til Lyngby Stadion, da Glostrup Idrætspark i øjeblikket er under ombygning og derfor ikke lever op til de større krav til sikkerhedsforholdene
som DBU stiller når modstanderen er et SAS Liga-hold.

DBUs Programudvalg har med beslutningen lagt vægt på den manglende mulighed for sektionering af de to holds tilskuere, hvilket i sig selv ville kunne udgøre en risikofaktor.


Flere flytninger i landspokalen


Foruden flytning af kampen Glostrup-Lyngby er fire kampe blevet rykket frem til afvikling tirsdag den 28. august. Det drejer sig om opgørene BPI-Skive, Søhus-FC Hjørring, Raklev-Skjold, Holbæk-HIK.

Endelig er kampen Svendborg-Silkeborg flyttet til onsdag den 5. september.

Du kan se det samlede program for anden runde i DBUs Landspokalturnering her.


Flytning i SAS Ligaen

DBUs Programudvalg har samtidig godkendt at flytte kick off for SAS Liga-kampen AaB-Brøndby søndag den 16. september fra kl. 18.00 til kl. 18.30.

Af: Henrik Andersen

22. august 2007, 03:09

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: