Serieklubber på svære opgaver mod 3F Liga-hold. ASA Århus trak Team Viborg mens BK Frem trak BK Skjold ved dagens lodtrækning til 5. runde.

DBU trak her til middag lodtrækning til 5. runde (1/8 finaler) i 3F Cup 2007/2008.
Det udmøntede sig bl.a i en ren "seriekamp" idet vinderen af kampen GVI/Brede IF, som afvikles næste uge, skal møde Sundby Boldklub fra Danmarksserien.
To andre seriehold, ASA Århus og BK Frem trak modstandere fra 3F Ligaen, henholdsvis Team Viborg og BK Skjold.
Danmarksmestrene og de forsvarende pokalvindere fra Brøndby IF skal en tur til Skovlunde IF, mens et andet spændende opgør bliver mellem 3F Liga-holdene fra Fortuna Hjørring og Skovbakken.
Kampene afvikles onsdag den 22. august 2007.
Der er lodtrækning til 6. runde (Kvartfinaler) torsdag den 23. august kl. 12.00.
Se hele programmet for 3F Cup
her