Nyheder

U/20 tabte seværdig kamp

0 anbefalinger
U/20-landsholdet tabte fredag eftermiddag 4-2 til Chile i NI Milk Cup, og dermed deres tredje kamp. Mike Jensen og Nicki B. Nielsen scorede de danske mål.
U/20-landsholdet tabte også den tredje kamp i NI Milk Cup. Mod et chilensk hold med mange teknisk dygtige spillere blev det til et 4-2 nederlag efter en kamp med mange flotte mål og tekniske detaljer.
 
Som i onsdagens kamp mod Tyrkiet fik Danmark den værst tænkelige start, da Felipe Abara i kampens andet minut scorede direkte på frispark fra kanten af straffesparksfeltet.
Men allerede efter et kvarters spil udnyttede Mike Jensen sikkert et straffespark begået imod Frederik Krabbe efter dansk hjørnespark. Kort før pausen bragte Sebastian Barrientos atter chilenerne foran og umiddelbart efter pausen scorede Angel Orellana til 3-1 efter et kontraangreb. Felipe Abara omsatte et straffespark til chilensk 4-1 føring, inden Nicki B. Nielsen afsluttede et flot dansk kontraangreb med at reducere til slutstillingen 4-2.
 
”Formålet med NI Milk Cup er at introducere potentielle U/20 spillere for næste niveau,” forklarer U/20-landstræner Keld Bordinggaard og fortsætter: 

”De mange afbud gav flere spillere i anden række mulighed for at deltage, og indstillingen kan vi ikke klage over. Men vores tre kampe viser, at god fysik, vilje og indstilling ikke rækker på dette niveau. Den gode førsteberøring og evnen til at træffe rigtige beslutninger er afgørende, når tempoet er højt. Vi spiller og løber, men glemmer at tænke. Derfor stresser vi os selv for meget, mister for mange bolde og resultatet er tre tabte kampe. Vi har heldigvis set fremgang fra kamp til kamp, men kan ikke være tilfredse med vores resultater,” slutter Keld Bordinggaard, der nu sender spillerne hjem til deres klubber med vigtige internationale erfaringer.

Kamprapport
Hold
U/20-landsholdet
Kamp
Chile - Danmark
Tid
3. august 2007
Sted
Ballymena Showgrounds, Nordirland
Status
Venskabskamp, NI Milk Cup
Resultat
4-2 (2-1)
Tilskuere
167
Dommer
Arnold Hunter, Nordirland
Linjedommere
Evan Boyce og Billy Stuart, Nordirland
4. dommer
Frankie Hiles, Nordirland
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
16 Frederik Vang Larsen KB
2 Daniel Kenn Stenderup Brøndby IF
3 Frederik Krabbe AGF
4
Joakim Steiness Esbjerg fB
6 Mikkel Buur Simonsen Silkeborg IF
8 Janus Drachmann AC Horsens
10 Matti Lund Nielsen OB
11 Mike Lindemann Jensen, anfører Brøndby IF
13 Sune Gundersen Esbjerg fB
15 Christian Sivebæk Skive IK
17 Dennis Høegh AGF
Kampforløb
Min
Status
Spiller
2 1-0 Felipe Abara
15 1-1 Mike Jensen, straffespark
38 2-1 Sebastian Barrientos
50 3-1 Angel Orellana
57 4-1 Felipe Abara, straffespark
60 4-2 Nicki B. Nielsen
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
46 18, Nicki B. Nielsen, Regina Calcio Christian Sivebæk
46 5, Lasse Nielsen, AaB Frederik Krabbe
58 9, Jesper Jensen, SønderjyskE Sune Gundersen
     
     
Ikke benyttet
1
Mikkel Andersen Reading FC
7 Jacob Neestrup Hansen FC København
12
Rasmus Mathiesen Næstved IF
14 Anders K. Jacobsen OB

Af: Christian Bordinggaard

03. august 2007, 03:07

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: