Fra forårssæsonens start bliver dommertrioen i landets bedste række til kvartet, når DBU påsætter fjerdedommere til samtlige kampe i SAS Ligaen. Klubberne enige med dommerne om honorering for den ekstra mand i sort.
Dommertrioerne bliver afskaffet i SAS Ligaen.
Kampene i landets bedste række vil fra starten af forårssæsonen i stedet blive ledet af en dommerkvartet.
Anvendelsen af en fjerdedommer, som kendes fra internationale kampe og en række andre europæiske ligaer, har til formål at sikre en kvalitativ bedre gennemførelse af kampene.
Fjerdedommeren overtager således en række administrative opgaver fra dommeren og linjedommerne, der dermed kan koncentrere deres indsats endnu bedre om spillet på banen.
Han kommer også til at fungere som nærmeste kontaktperson mellem dommerkvartetten på den ene side og den arrangerende klub og de to hold på den anden side.
Dertil kommer, at fjerdedommeren får en dommerrelateret kompetence i forhold til forseelser på banen, som populært sagt er foregået ”bag dommerens ryg”, og som der derfor bliver endnu bedre mulighed for at reagere overfor og straffe i den pågældende kamp.
Den ekstra mand i sort er også tillagt kompetence til at sikre god ro og orden blandt de personer, der opholder sig i det tekniske område, ligesom han skal notere og bemærke eventuelle overtrædelser af sikkerhedscirkulærer med mere.
Reserve fra banen, ikke tribunen
Endelig kommer fjerdedommeren til at fungere som reserve for kampens dommer og linjedommere i tilfælde af skader hos én af de tre aktive.
Dermed undgår man eksempelvis en situation som den, hvor daværende SAS Liga-dommer René Christensen 22. maj 2005 blev ramt af et ildebefindende under kampen mellem OB og FC Midtjylland.
Han fuldførte sin dommeropgave i første halvleg, men måtte i pausen meddele sine kolleger, at han ikke kunne fortsætte.
I stedet måtte OB benytte pausen til at lokalisere en ny linjedommer, således at linjedommer Bo Blankholm Pedersen kunne overtage fløjten i anden halvleg. Ham fandt man på tilskuerpladserne i form af Fynsserie-dommeren Carsten Beck.
Med dyb respekt for Becks indsats er der ikke tvivl om, at kvaliteten i dommertrioens arbejde på banen alt andet lige bliver forringet, og rytmen hos trioen brudt, når kampens FIFA-linjedommer skal forlade sidelinjen og ind på banen for at overtage fløjten.
Pædagogisk aspekt
De kommende fjerdedommere bliver rekrutteret fra den nuværende gruppe af Elitedommere – det vil sige dommere fra SAS Ligaen, Viasat Sport Divisionen eller 2. Division.
Dermed for den nye ordning et pædagogisk aspekt, idet de oftest mindre erfarne fjerdommere vil opnå et værdifuldt erfaringsgrundlag fra deres deltagelse omkring kampene i landets bedste række, ligesom de vil få udvidet deres kontaktnet.
Elitedommergruppen påpeger samtidig, at påsætningen af fjerdedommere til kampene i SAS Ligaen ikke får negativ indflydelse på afviklingen af kampene i hverken den næstbedste række, Viasat Sport Divisionen, eller 2. Division.
Evaluering
DBUs Elitedommere, FIFA- og DBU-linjedommere samt dommerudviklere har alle deltaget i drøftelserne om funktionsbeskrivelsen for de kommende fjerdedommere.
Størstedelen af dommerne og linjedommerne i SAS Ligaen har allerede erfaring med fjerdedommer-funktionen gennem deres internationale opgaver.
Klubberne er blevet tilbudt at få en SAS Liga-dommer på besøg for at fortælle om det nye tiltag.
Efter forårssæsonen vil DBUs Elitedommergruppe som led i dens generelle evaluering foretage en speciel evaluering af forløbet med implementeringen af fjerdedommere.
I den forbindelse vil gruppen også tage kontakt til SAS Liga-klubberne for deres kommentarer.
Aftalen mellem Divisionsforeningen og dommernes forhandlere blev indgået sidste år, og medfører fast anvendelse af fjerdedommer til samtlige kampe i SAS Ligaen og fra 5. runde i DBUs Landspokalturnering (kvartfinalerne).
|
Dommer- og linjedommerhonorarer: |
|
|
|
|
|
|
|
|
Niveau 1 |
|
|
|
|
|
- SAS Liga samt kvartfinaler, semifinaler og finalen i DBUs Landspokalturnering: |
|
|
|
|
|
Dommer med FIFA-status: |
7.700 |
|
Dommer med over 2 års erfaring fra SAS Liga: |
6.360 |
|
Dommer med under 2 års erfaring fra SAS Liga: |
5.850 |
|
|
|
|
Linjedommer med FIFA-status: |
4.670 |
|
Linjedommer: |
4.000 |
|
|
|
|
Fjerdedommer: |
1.375 |
|
|
|
|
|
|
|
Niveau 2 |
|
|
|
|
|
Viasat Sport Divisionen samt |
|
|
3., 4. og 5. runde i DBUs Landspokalturnering: |
1.375 |
|
|
|
|
|
|
|
Niveau 3 |
|
|
|
|
|
2. Division samt |
|
|
1. og 2. runde i DBUs Landspokalturnering: |
1.065 |
|
|
|
|
|
|
|
(Kroner per kamp. Tallene er de p.t. gældende honorarer (2006/2007.) |
| |
Læs mere: