Nyheder

Kursen sat mod Kina

0 anbefalinger
De danske kvinder spillede tirsdag eftermiddag en flot kamp mod Frankrig og vandt overbevisende 4-0 i Algarve Cup. Cathrine Paaske-Sørensen, Maiken Pape, Johanna Rasmussen og Merete Pedersen danske målscorere.

To af de danske målscorere i kampen mod Frankrig - Johanna Rasmussen og Merete PedersenDet danske kvindelandshold er kommet godt fra start i den internationale turnering, Algarve Cup i Portugal.

Danmark startede kampen offensivt mod Frankrig, og fik et mindre overtag, der allerede efter knap 5. minutter udmøntede sig i en hovedstødschance til Cathrine Paaske-Sørensen, men den franske målmand fik bolden vippet over overliggeren. Herefter blev spillet lidt mere nervøst, men alligevel med Danmark som bedste hold. Franskmændene var farligst på et hjørnespark, hvor der opstod lidt klumpspil inden det danske forsvar fik bolden væk fra farezonen.

Halvlegen bød ikke på de store chancer, men i det 30. minut fik Danmark frispark på midten af banen, og på indlægget opstod en masse uro i det lille felt og Cathrine Paaske-Sørensen udnyttede dette til at bringe Danmark 1-0, på et mål som den franske målmand nok ikke var helt uforskyldt i.

Frankrig benyttede pausen til at skifte tre spillere ind mens det danske hold startede anden halvleg med samme opstilling. Om udskiftningerne fik afgørende betydning, kan være svært at afgøre, men det danske hold fik nu rigtigt fat i midtbanen blandt andet ved en stærkt spillende Anne Dot Eggers. Alligevel var det igen dårligt fransk forsvarsspil, der reelt afgjorde kampen. Maiken Pape opsnappede en dårlig tilbagelægning fra en fransk forsvarsspiller, og Brøndby-spilleren sparkede resolut bolden i mål.

Kort efter fik Johanna Rasmussen en friløber, men skød bolden forbi mål. I det efterfølgende angreb fik samme Johanna Rasmussen igen en friløbsbold fra Anne Dot Eggers, og denne gang svigtede Fortuna spilleren ikke og bragte Danmark foran 3-0. Inden da havde Danmark udskiftet tre spillere og netop de indskiftede Stine Kjær Dimun og Merete Pedersen lavede i kampen sidste minut et flot mål. På højrekanten spillede førstnævnte bolden perfekt ind i feltet til den hovedstødstærke OB-spiller og Merete Pedersen føjede endnu et mål til sin rekord.

Efter åbningskampen var landstræner Kenneth Heiner-Møller naturligvis særdeles tilfreds med holdets indsats. "Første halvleg var ikke så god, vi tabte alt for mange bolde og spillet var usammenhængende, men efter pausen må jeg sige at pigerne gjorde det flot. Spillet flød som det skulle og på midten syntes jeg Anne Dot Eggers gør det rigtigt rigtigt godt med et stort løbepensum og nogle fine afleveringer. Frankrig er i gang med at opbygge et nyt hold efter at de missede VM-kvalifikationen, og de har mistet et par profiler, det ses, men alligevel syntes jeg at sejren og størrelsen af sejren er i orden," slutter landstræneren.

Danmark spiller sin næste kamp mod Norge på fredag klokken 14.45 dansk tid.
 

Kamprapport
Hold Kvindelandsholdet
Kamp Danmark-Frankrig
Tid 7. marts 2007 kl. 13.45 (lokal tid)
Stadion Estadio Dr. Francisco Viera
Sted Silves
Status Algarve Cup
Tilskuere 112
Dommere Anna De Toni (Ita), Romina Santuari (Ita), Christina Cini (Ita), Christina Ionescu (Rom)
Startopstillingen
Nr Spiller Klub
1 Heidi Elgård Johansen Fortuna Hjørring
2 Mia Olsen Brøndby IF
3 Katrine S. Pedersen Asker
4 Gitte Andersen Brøndby IF
6 Bettina Falk Brøndby IF
7 Cathrine Paaske- Sørensen Brøndby IF
8 Julie Rydahl Bukh Brøndby IF
9 Maiken Pape Brøndby IF
10 Anne Dot Eggers Brøndby IF
13 Johanna Rasmussen Fortuna Hjørring
20 Line Røddik Hansen Skovlunde IF
Kampforløb
Min Status Spiller
30 1-0 Cathrine Paaske-Sørensen
68 2-0 Maiken Pape
73 3-0 Johanna Rasmussen
89 4-0 Merete Pedersen
Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
69 Merete Pedersen, OB (11) Maiken Pape
69 Ditte Larsen, Asker (15) Line Røddik Hansen
69 Stine Kjær Dimun; Brøndby IF (19) Julie Rydahl Bukh
Ikke benyttet
5 Mariann G. Knudsen Fortuna Hjørring
12 Christina Ørntoft Skovlunde IF
14 Dorte Dalum Jensen Djurgården/Älvsjö
16 Tine Cederkvist Brøndby IF
17 Nanna Johansen Malmø FF
18 Janne Madsen Fortuna Hjørring

 

Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
46 Elodie Thomis 12 Sandrine Bretigny 7
46 Hoda Lattaf 18 Corine Franco 20
46 Elise Bussaglia 15 Elodie Ramos 9
84 Gaetane Thiney 3 Camille Abily 10
     

Af: Anders Johansen

07. marts 2007, 06:49

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: