Nyheder

Michael Silberbauer i landsholdstruppen

0 anbefalinger
Landstræner Morten Olsen har udtaget Michael Silberbauer, FC København, som den 23. og sidste spiller i truppen til EM-kvalifikationskampen mod Spanien på lørdag og venskabslandskampen mod Tyskland næste onsdag.
Landstræner Morten Olsen satte onsdag navne på de 22 spillere i bruttotruppen til EM-kvalifikationskamp mod Spanien på lørdag.
 
Søndag aften supplerede han truppen med Michael Silberbauer, FC København, som den 23. spiller i bruttotruppen til både kvalifikationskampen mod Spanien lørdag aften på Estadio Santiago Bernabeu og venskabslandskampen mod Tyskland onsdag den 28. marts.
 
”Michael Silberbauer er en alsidig spiller, som dækker mange pladser. Vi har haft ham i truppen mange gange tidligere, og han har netop den erfaring fra Landsholdet og Ligalandsholdet, som kan vise sig gavnligt i en kamp mod en modstander som Spanien,” begrunder Morten Olsen valget.
 
Michael Silberbauer har således spillet otte A-landskampe og syv kampe for Ligalandsholdet, som han også var selvskreven til i år, men netop på grund af hans erfaring blev fravalgt til.
 
 
Truppen
 
 
Søren Larsen og Peter Løvenkrands, begge Schalke 04, Martin Laursen, Aston Villa, og Thomas Helveg, OB, har alle været ude af betragtning på grund af skader eller manglende kamptræning efter skader, ligesom landstræneren har valgt at se bort fra Claus Jensen og Per Krøldrup på grund af manglende spilletid i deres respektive klubber.
 
Kasper Bøgelund, som ikke har været på banen for landsholdet siden VM-kvalifikationskampen mod Ukraine i Parken for to et halvt år siden på grund af længere skadespauser, var udset til en plads i landsholdstruppen, men lykkelige omstændigheder i familien – hans kone har termin i kommende uge - betyder imidlertid, at hans comeback er udsat.
 
Spillerne og trænerne med bopæl i Danmark samles i Københavns Lufthavn mandag morgen klokken 8.15, hvorfra de flyver med SAS til Madrid og videre derfra med Spanair til Malaga. De øvrige spillere og trænere rejser direkte fra deres bopæl i udlandet til træningslejren i Marbella.
 
De 23 spillere i truppen til EM-kvalifikationskampen mod Spanien er de samme, som dagen efter kampen i Madrid flyver direkte videre til venskabslandskampen mod Tyskland i Duisburg.
 
 
Følg landsholdet i Spanien med landsholdsklubben.dk
 
Du kan som sædvanligt følge landsholdet med daglige nyheder her på dbu.dk.
 
Men denne gang sender DBUs Landsholdsklub også en medarbejder med til den spændende EM-kvalifikationskamp mod Spanien.
 
Du vil derfor kunne komme endnu tættere på landsholdet allerede fra træningslejren i Marbella fra på mandag eftermiddag sammen med de andre medlemmer af landsholdsklubben.dk.
 
Lise er med i truppen, og vil rapportere flere gange dagligt i både ord, lyd og billeder.
 
 
Yderligere oplysninger:
 
22 spillere mod Spanien” (nyhed fra onsdag den 14. marts)
Læs mere om landskampen Spanien-Danmark her.
Læs mere om landskampen Tyskland-Danmark her.
 

Af: Lars Berendt

18. marts 2007, 08:16

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: