Kender du Cotonou-aftalen?

 

Det er den aftale, der betyder, at der kan blive brugt et ubegrænset antal afrikanske kontraktspillere i Danmarksturneringen dette forår.

 

Cotonou-aftalen er en partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab (EU) og dets medlemsstater på den ene side og medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet på den anden side.

 

Sidstnævnte stater er organiseret i AVS-samarbejdet, hvis relationer til EU bliver varetaget af AVS-Ministerrådet, som mødes to gange om året, og Det Paritetiske Udvalg, som mødes én gang om året.

 

 

 

Cotonou-aftalen blev indgået i Benin den 23. juni 2000 og trådte i kraft 1. april 2003 som en afløser for den seneste udgave af Lomé-konventionen, som oprindeligt blev indgået i 1975.

 

Lomé-konventionerne var en række aftaler, som fastsatte rammerne for det udenrigspolitiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og den såkaldte AVS-lande (udvalgte lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet) med henblik på at udrydde fattigdom, fremme bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien.

 

Aftalekomplekset fastsætter blandt andet rammerne for det udenrigspolitiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og AVS-landende. Herunder en sidestilling af arbejdstagernes vilkår og rettigheder.

 

Og det er her, Cotonou-aftalen pludselig bliver aktuel for Danmarksturneringen i fodbold.

 

I propositionerne for Herre-DM fremgår det således blandt andet, ”et hold i turneringen kan anvende et ubegrænset antal spillere med statsborgerskab i følgende lande : (1) EU-lande (2) EØS-landene Norge, Island & Liechtenstein samt (3) de lande der til enhver tid måtte have indgået en i EF-Tidende offentliggjort samarbejds- eller associeringsaftale med EU. Dette forudsætter dog, at samarbejds- eller associeringsaftalen foreskriver en behandling af aftalelandets arbejdstagere på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse.”

 

 

 

Randers FC har i en henvendelse til DBU bedt det danske fodboldforbund bekræfte, at klubben med henvisning til Cotonou-partnerskabsaftalen er berettiget til at kunne bruge alle dens afrikanske spillere på banen samtidigt på linje med udlændinge fra EU-lande.

 

Det har DBU bedt fodboldforbundets advokat om en juridisk vurdering af i forhold til, om partnerskabsaftalen skal sidestilles med en associeringsaftale på det relevante område.

 

I sin redegørelse til DBU skriver advokatfirmaet Norrbom Vinding blandt andet, at ”aftalens artikel 13, stk 3 må forventes at kunne påberåbes af hel- eller halvprofessionelle fodboldspillere, der i forvejen er lovligt beskæftiget i Danmark”.

 

”Vores propositioner er fleksibelt indrettet, så de harmonerer med de til enhver tid gældende associeringsaftaler med EU. De har bare ikke forudset, at EU nærmest vil gøre afrikanere til europæere i arbejdsmarkedssammenhænge,” udtaler generalsekretær Jim Stjerne Hansen med henvisning til Cotonou-aftalen.

 

Den fri anvendelse af spillere i henhold til Cotonou-aftalen bliver naturligvis af overskueligt omfang dette forår.

 

Dels er der fortsat kun et begrænset antal afrikanske spillere i de enkelte klubber, dels er det danske transfervindue som bekendt lukket, og der vil således ikke kunne blive tale om tilførsel af yderligere spillere fra Afrika med EU-statsborgerskabslignende status.

 

 

 

Det er DBUs målsætning at videreudvikle dansk fodbold.

 

Den målsætning ville det danske fodboldforbund naturligvis kunne få vanskeligt ved at opfylde, hvis det danske fodboldmarked blev oversvømmet af et ubegrænset antal udlændinge fra EU-landene. Og nu også fra det afrikanske kontinent. For ikke at tale om Vestindien og Stillehavsområdet.

 

”DBU har modtaget en henvendelse fra Randers FC, som angiveligt vil forsøge at sidestille afrikanere med europæere, så klubben frit kan bruge alle dens afrikanske kontraktspillere i SAS Ligaen samtidigt,” forklarer generalsekretær Jim Stjerne Hansen, og uddyber:

 

”Vi har i forvejen måttet acceptere, at alle statsborgere i EU kan spille fodbold på kontrakt her i landet på lige fod med danske spillere. Men det har aldrig været DBUs intentioner eller i dansk fodbolds interesse også at åbne op for et ubegrænset antal afrikanske statsborgere.”

 

”Vi vil fortsat stå for udviklingen af dansk fodbold og som arrangør af det danske mesterskab i fodbold. Hverken det bulgarske eller afrikanske. Til gengæld må vi acceptere juristernes vurdering af, at lovgivningen er gældende, indtil vi får tilrettet propositionerne og stoppet dette hul inden næste års turnering,” slutter Jim Stjerne Hansen.

 

Således hedder det også i redegørelsen fra advokatfirmaet, at ”ovenstående ikke nødvendigvis udelukker, at der for at fremme antallet af lokale spillere vil kunne opstilles lovlige begrænsninger på antallet af spillere fra lande uden for EU/EØS, som klubberne må have på kontrakt”.

 

 

 

DBU har derfor en række reguleringsmuligheder i forhold til antallet af udlændinge i dansk fodbold.

 

Både fra fodboldpolitisk hold og fra den sportslige sektor er der enighed om at finde løsninger, der kan tilgodese og motivere til udviklingen af danske talenter.

 

Eksempelvis er DBUs bestyrelse meget interesseret i modellen for lokalt trænede talenter, som det europæiske fodboldforbund, UEFA, i andre sammenhænge arbejder med, ligesom landstræner Morten Olsen ved flere lejligheder har efterlyst reguleringsmodeller med henblik på at sikre den fortsatte udvikling af talentfulde danske spillere.

 

Forbundet kan eksempelvis inkludere en ren geografisk begrænsning i propositionerne, således at det kun er spillere fra europæiske lande, der per automatik kan opnå spilletilladelse i Danmark.

 

DBU vil også kunne vælge en økonomisk begrænsning, der sikrer, at spillere fra andre kontinenter skal oppebære en løn på et nærmere fastsat beløb for at opnå opholds- og arbejdstilladelse. Denne regulering kendes fra hollandsk fodbold.

 

Eller et rent sportsligt kriterium om, at spillerne fra andre kontinenter end det europæiske skal have spillet et nærmere bestemt antal landskampe for sit land for at komme i betragtning til at få en kontrakt godkendt af DBU, som det kendes fra England.

 

Det er således rent juridisk værd at notere sig, at det kun er hvis eller når en borger fra et afrikansk land har opnået opholds- og arbejdstilladelse, at den pågældende har krav på at blive behandlet på lige fod med nationens egne borgere for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse.

 

 

 

Propositionerne paragraf 14.1 blev senest ændret i 2002.

 

Den nuværende formulering har til formål at sikre, at de danske fodboldregler til enhver tid er i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

 

Den seneste justering af propositionerne kom som følge af, at AB i en Superligakamp mod Vejle den 14. april 2002 havde benyttet både en ægyptisk (Mohammed Zidan), nigeriansk (Abdul Sule), polsk (Piotr Stokowiec) og kenyansk (Ali Akida) spiller på banen samtidigt.

 

Til trods for, at klubben selv var fuldt ud klar over reglerne – højest tre ikke EU-statsborgere på banen samtidigt - henviste klubben alligevel til en associeringsaftale mellem Polen og EU fra 11 år tidligere, som forhindrede forskelsbehandling mellem EU-borgere og borgere fra europæiske lande med associeringsaftaler med EU indenfor arbejdsvilkår, aflønning og afskedigelse.

 

Ved den lejlighed afsagde DBUs øverst dømmende organ, Appeludvalget, en kendelse, som med henvisning til associeringsaftalen mellem Polen og EU fra 1991 betød, at den polske spiller blev betegnet som spilleberettiget som sidestillet med andre EU-borgere i den pågældende kamp.

 

Appeludvalgets jurister kunne i deres kendelse derimod ikke tage højde for Cotonou-aftalen, som først trådte i kraft godt et år senere.

 

Den ene af de afrikanske spillere, Ali Akida, blev i øvrigt senere afsløret i dokumentfalsk og for socialt bedrageri, og han var den direkte årsag til, at hans klub blev frataget ni points i SAS Ligaen og 11 points i Danmarksserien i sæsonen 2001/2002.

 

Spilleren, hvis rigtige navn angiveligt er Emmanuel Ake Richard Muttendango, blev personligt idømt en bøde på 50.000 kroner og idømt et halvt års karantæne.

 

Klubberne i Danmarksturnering er tirsdag eftermiddag blevet orienteret om situationen per mail.