Nyheder

Årets Fanpris - nominér din favorit

0 anbefalinger
Fans er en central del af fodboldmiljøet, og de er ligesom sidste år en del af Dansk Fodbold Award. Du kan nu være med til at nominere en person eller et bemærkelsesværdigt fantiltag, som du mener fortjener at modtage Årets Fanpris. Læs mere her
Brøndby Support er sammen med AGF Fanclub de første to nomnieredeDBU og TV2|SPORTEN følger 12. november op på sidste års store succes i Wallmanns Cirkusbygningen, hvor hele fodbolddanmark hyldede toppen af dansk elite- og breddefodbold.
 
Fans er en central del af fodboldmiljøet, og de er ligesom sidste år en del af Dansk Fodbold Award. Årets Fanpris præsenteres i samarbejde mellem DBU og Ekstra Bladet, og er én af blot tre priser, som afgøres af befolkningen.
 
Fankomiteen, der består af repræsentanter fra DBU, Ekstra Bladet og De Danske Fodboldfanklubber (DFF), har udvalgt de første to nominerede til Årets Fanpris, og nu er det jer derude, der skal nominere de sidste tre. Årets Fanpris bestemmes af brugerne på eb.dk ved afstemning i november.
 
Kriterierne for kåringen af Årets Fanpris er som følger;
”Årets Fanpris uddeles til den bedste og mest bemærkelsesværdige præstation og/eller fantiltag, det være sig fra en enkeltperson eller gruppe af personer.”
 
Bedømmelsesperioden er fra 1. oktober 2006 til 31. september 2007.
 
Kender du til et tiltag eller en bemærkelsesværdig fanpræstation indenfor perioden, som du mener bør nomineres, har du nu chancen på eb.dk. Alt såvel stort som småt er velkommen blandt de nominerede. Kender du til et sjovt tiltag i din lokale klub, eller husker du et specielt godt tiltag for f.eks antiracisme, fairplay eller andet, så skriv ind med en kort motivation, for hvorfor det bør være nomineret til Årets Fanpris.
 
Du kan nominere fra torsdag den 11. oktober til og med den 24. oktober. Fankomiteen udvælger herefter de tre nominerede, som i alt bliver til fem nominerede. 
Fra den 25. oktober til den 5.november afvikles afstemningen blandt de fem nominerede på eb.dk. Vinderen afsløres under Dansk Fodbold Award 2007 den 12. november.
 
De nominerede er…
 
Brøndby Support

Fanklubben har på trods af klubbens historiske nedtur vokset sig stærkere og større. Brøndbys officielle fanklub er fanebærer for en fankultur, der forsøger at vise vejen ud af mørket for spillerne.

Brøndby Support er den fanklub i Danmark med mest modgang på banen, men samtidigt den med mest medgang på medlemssiden. Siden den sportslige nedgangs begyndelse har fanklubben modtaget hele 2500 indmeldelser, i dag tæller foreningen over 12.500 medlemmer.

Den berømte Brøndby-ånd, som på overfladen ser ud til at have forladt holdet for en stund, er i den grad tilstede blandt Brøndby Supports medlemmer. En gruppe, som altid har været kendt for deres store engagement, men som nu står tættere sammen om klubben end nogensinde før.

AGF Fan Club

AGF Fan Club kæmpede indædt i forrige sæson for at hjælpe holdet til at forblive i Superligaen. Men forgæves – det gik som bekendt ikke, og det betød, at fodboldholdet og fanklubben måtte en tur ned i 1. division.

Trods holdets manglende status som SAS Ligahold har AGF's fanklub ufortrødent fortsat deres flotte støtte. Såvel på udebane som hjemme har AGF's fans været trendsættende for stemningen og ydet en opbakning langt ud over, hvad man kan forvente.

Holdet var hårdt pressede hen imod slutningen af sæsonen i Viasat Sport Divisionen. Alligevel lavede fanklubben en meget flot markering imod racisme, en markering der gav genlyd blandt alle AGF fans.

Resultatet er ikke udeblevet – AGF rykkede op igen.

Af: Peter Ove Brix

11. oktober 2007, 10:07

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: