Nyheder

FodboldTøzer 08 – fodbold kun for piger!

0 anbefalinger
DBUs pigeblad ’FodboldTøzer’ udkommer for anden gang i dag torsdag den 24. april. Alle fodboldglade piger kan godt glæde sig til masser af sjove og gode historier fra fodboldens verden.

I årets udgave af ’FodboldTøzer’ kan du blandt andet møde X-Factor værten Lise Rønne, der var og er vild med at spille fodbold. Hun fortæller, om de mange oplevelser hun fik gennem fodbold i den lokale klub hjemme i Viborg og om, hvorfor hun og veninderne stadig elsker en god dyst på fodboldbanen.

Du kan også møde en af Danmarks kommende store stjerner, 16-årige Katrine Veje samt den rutinerede, tidligere landsholdsspiller, Thomas Helveg. De to spiller i samme klub, men det er ikke det eneste, de har tilfælles. Det kan du læse mere om i vores ’Stjernetræf’-interview.

Vidste du i øvrigt, at to af tidens hotteste Hollywood-stjerner, Mary-Kate & Ashley Olsen, også spiller fodbold, så snart de har tid? Læs mere om dette samt DBUs mange pige og børneaktiviteter i ’FodboldTøzer 08’.

Bladet udkommer som tillæg i Olivia den 24. april samt på DBUs Pigeraket 2008. Du kan også downloade ’FodboldTøzer 08’ på www.landsholdsklubben.dk eller ved at klikke her.

Af: Lise Daugaard

24. april 2008, 05:32

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: