Nyheder

16 unge ”landsholdsspillere” til træning

0 anbefalinger
Når landsholdet går på træningsbanen mandag eftermiddag klokken 16.30 bliver det sammen med 16 unge, kommende landsholdsspillere i alderen otte til 14 år. Det er alle sammen deltagere fra DBUs Fodboldskoler i sommerferien.
Når landsholdet mandag eftermiddag går på træningsbanen i Helsingør, bliver det sammen med 16 nye ”landsholdsspillere” på mellem otte og 14 år.
 
De 16 kommende landsholdsspillere er alle deltagere fra nogle af DBUs i alt 235 Fodboldskoler i sommerferien.
 
De var blandt de 25.500 deltagere, som tilmeldte sig dette års udgave af DBUs Fodboldskoler indenfor de første to uger af tilmeldingen tilbage i marts måned. Dermed indgik de automatisk i konkurrencen om at komme op og træne lidt med landsholdet før kampen mod Spanien onsdag aften i Parken.

Glade børn i landsholdstrøjer på årets DBU Fodboldskole

Nicoline på 11 år kommer fra Silkeborg og var i år på DBUs Fodboldskole for tredje gang.
 
”Jeg kan godt lide at spille fodbold, så fodboldskolen er lige noget for mig. Vi spiller kampe og laver tricks og driblinger. Man er sammen med sine venner, og så havde vi vandkrig”, fortæller Nicoline i telefonen hjemmefra og fortsætter; ”Jeg er fan af landsholdet, så jeg glæder mig meget til at træne med dem!”
 
Daniel Smolt på 10 år kommer hele vejen fra Storvorde i Nordjylland og ser også frem til mødet med stjernerne.
 
”Jeg blev helt vildt glad, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet en træning med landsholdet. Det var sjovt, at være på DBUs Fodboldskole, hvor vi spillede en masse fodbold, trænede 'hurtige fødder' og øvede driblinger. Nu er jeg bare spændt, og jeg håber især, at jeg får lov at møde Dennis Rommedahl,” fortæller Daniel.
 
DBU har gennem alle Fodboldskolernes 16 år hver sommer haft et specielt emne på skemaet.
 
I år hvor landsholdet har 100 års jubilæum, var det naturligt for DBU, at årets tema på DBUs Fodboldskole var "landsholdet".
 
Derfor trak DBU lod om i alt 16 pladser på træningsbanen med det rigtige landshold mandag den 18. august.
 
Alle, der tilmeldte sig én af DBUs Fodboldskoler i løbet af de første to uger (uge 11 og 12) af salget, deltog automatisk i lodtrækningen om de i alt 16 pladser på træningsbanen. De første otte pladser blev trukket efter den første uge af billetsalget i uge 11 (tirsdag den 11. til og med søndag den 16. marts), de sidste otte pladser blev trukket blandt dem, der tilmeldte sig i den anden uge af salget i uge 12 (mandag den 17. til og søndag den 23. marts). 

Inden Jon Dahl Tomasson, Dennis Rommedahl, Thomas Sørensen og de andre "rigtige" landsholdsspillere går i gang med den hårde træning, som kun er for de voksne, professionelle fodboldspillere under ledelse af landstræner Morten Olsen og assistenttræner Peter Bonde, er der lagt op til en uforglemmelig oplevelse med landsholdsspillerne på træningsbanen.

Derefter fortsætter træningen af Fodboldskole-vinderne på banen ved siden af landsholdet under ledelse af DBUs U/15-talenttræner, Thomas Slosarich. 

DBUs Fodboldskole, der er den originale af nu flere udgaver af fodboldskoler, blev første gang gennemført med 84 skoler i sommerferien 1993. Siden har over en kvart million børn og unge deltaget på DBUs Fodboldskoler.
 
Landsholdets tidligere anfører, Michael Laudrup, er ambassadør for DBUs børne- og ungdomsaktiviteter og dermed også for DBUs Fodboldskoler.
 
 

Af: Pia Schou nielsen

15. august 2008, 02:16

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: