Nyheder

Engelsk dommer i Portugal

0 anbefalinger
Landsholdet lægger ud med dommere fra Luxembourg og England i de første to VM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Ungarn og Portugal i næste måned i skikkelse af den erfarne Alain Hamer og EM-dommer Howard Webb.
Det internationale fodboldforbund, FIFA, har udpeget dommerne til landsholdets to VM-kvalifikationskampe mod Ungarn og Portugal i næste måned.
 
Kampen mod Ungarn i Budapest lørdag den 6. september vil blive ledet af den internationalt erfarne Alain Hamer fra Luxembourg. Den 42-årige dommer, som har været FIFA-dommer siden 1993, har blandt andet opbygget sin store erfaring gennem udvekslingsprogrammer mellem fodboldforbundet i Luxembourg og kollegerne i Belgien og Frankrig. Det har givet Alain Hamer ugentlig erfaring fra kampe i såvel den bedste belgiske liga og op mod 30 kampe i den bedste franske liga.
 
Dette erfaringsgrundlag har på trods af nationale tilhørsforhold til én af Europas mindste stater fået ham op blandt de bedste dommere i Europa med over 100 internationale kampe på sit CV. De fleste af kampene er opnået i UEFA Cup’en og i Champions league, som han har dømt kampe i siden sæsonen 1999/2000. Han var eksempelvis med som én af fire fjerdedommere under EM-slutrunden i Portugal i 2004, og i den seneste VM-kvalifikationsturnering dømte han syv kampe.
 
Alain Hamer, der civilt er investeringsrådgiver, får sine landsmænd Francis Crelo og Christian Holtgen som linjedommere og Luc Wilmes som fjerdedommer.
 
Når landsholdet fire dage senere stiller op mod Portugal i Lissabon, bliver kampen fløjtet i gang af den engelske dommer, Howard Webb, der senest har optrådt ved EM-slutrunden i Østrig og Schweiz i juni måned.
 
Tidligere på sæsonen dømte han eksempelvis UEFA Cup-kvartfinalen mellem tyske Bayern München og spanske Getafe med klubbens danske islæt. Webb har ligesom Hamer stor international erfaring fra både kampe i Champions League og andre landskampopgaver gennem årene.
 
Den 37-årige Premier League-dommer får også sine linjedommere fra EM-slutrunden, Darren Cann og Michael Mullarkey, på linjerne på José Alvalade stadion i Lissabon samt Martin Atkinson som fjerdedommer. Atkinson har gennem flere sæsoner fungeret som fjerdedommer for Webb, mens konstellationen med linjerdommerne Cann og Mullarkey er af nyere dato.

Af: Lars Berendt

14. august 2008, 09:08

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: