Nyheder

Skotland stoppede U/17-landsholdet

0 anbefalinger
Skotland gav det nye, danske U/17-landshold sit første nederlag i den tredje gruppekamp efter to sejre ved Inter Nordisk turnering i Sverige. Møder lørdag England i kampen om tredje- og fjerdepladsen.

Det lykkedes ikke for U/17-landsholdet at gøre arbejdet færdigt i puljen ved Inter-Nordisk turnering i det vestlige Sverige, hvor holdet var kommet fremragende fra start med sejre i sine første to kampe mandag og tirsdag.

Torsdag aften blev det til et 1-0 nederlag mod Skotland, der ikke viste meget initiativ, men til gengæld stod så godt organiseret på banen, at de med en enkelt scoring efter en dødboldsituation kunne sikre sejren 10 minutter før tid.

”Det var selvfølgelig skuffende, at vi ikke formår at gøre arbejdet færdigt efter en flot start på turneringen. Specielt i en kamp, hvor vi har bolden 70% af tiden,” forklarer U/17-landsholdsræner Thomas Frank fra Sverige, og uddyber:

”Selv om vi har meget boldbesiddelse, formår vi ikke at få tempo i spillet. Vi spiller for langsomt og omstændeligt. Vi var opmærksomme på farerne ved deres dødbolde, men det var et hold, vi skulle slå, eller som minimum få uafgjort imod, som havde givet os finalepladsen. Så det er skuffende.”

Med nederlaget til Skotland fik den debuterende landsholdstræner, Thomas Frank, lige præcis ikke kvalificeret sit hold til finalen i turneringen.

U/17-landsholdet møder i stedet England i kampen om tredje- og fjerdepladsen lørdag klokken 13.00.

”Nu gør vi hvad vi kan for at få skuffelsen lagt bag os, og ser vi frem til England, som vi forventer vil spille med i kampen i modsætning til de to seneste modstandere, der har stået tilbage på banen,” slutter Thomas Frank.

 

Kamprapport
Kamp
Skotland – Danmark
Hold
U/17-landsholdet
Status
Inter-nordisk turnering i Sverige
Dato
Torsdag den 31. juli 2008, kl. 19:00
Resultat
1 – 0 (0 – 0)
Dommer
Ransin Djuurhus (FAR)
Linjedommere
Jan Lidarenda (FAR) og Daniel Wärnmark (SWE)
Reservedommer
Michael Oliver (ENG)
Sted
Hällevi i Henån
Tilskuere
300
Startopstilling
1
David Raagaard Jensen (GK)
FC Nordsjælland
2
Mourad El Bariaki
B. 93
3
Nicolai Møller Boilesen (anfører)
Brøndby
6
Dario Dumec
Hvidovre
7
Christian D. Eriksen
OB
8
Frederik Gytkjær
Lyngby
9
Alexander Nissen Green
Lyngby
10
Mads Dittmer Hvilsom
FC Midtjylland
14
Daniel Norouzi
Brøndby
17
Nicolaj Ritter
FC Midtjylland
18
Kristian Auken Skov
Esbjerg fB
Kampforløb
Min
Status
Spiller
69
1 – 0
Ross Smith, Dundee United
Ind og udskiftninger
Min
Ind
Ud
50
Nr. 5 – Nicolai Christensen, AGF
Frederik Gytkjær
50
Nr. 12 – Jonas Jørgen Larsen, Brøndby
Mourad El Bariaki
71
Nr. 4 – Martin Rauschenberg Brorsen, EfB
Alexander Nissen Green
78
Nr. 13 – Morten Koch Nielsen, LF Alliancen
Nicolai Møller Boilesen
Ikke benyttet
16
Nicolaj Bjerregaard (GK)
Lyngby
11
Mads Kørup Høgel
FC Midtjylland
15
Casper Offenberg,
AB

Af: Lars Berendt

01. august 2008, 10:33

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: