U/21-landsholdet tabte lørdag eftermiddag 2-0 i træningsturens andet opgør mod Sydafrikas U/23-landshold. Seks nye i startopstillingen i forhold til i onsdags.
Startopstillingen til U/21-landsholdets anden kamp mod SydafrikaU/21-landsholdet sluttede årets træningstur lørdag eftermiddag med den anden kamp mod Sydafrikas U/23-landshold. I forhold til det første opgør havde U/21-landstræner Keld Bordinggaard seks ændringer i startopstillingen, og kun Janus Drachmann, der har døjet med feber i de sidste dage, nåede ikke at få en kamp fra start på træningsturen.
Første halvleg bød på flere åbne chancer end i det første målløse opgør - blandt andet havde sydafrikanerne to forsøg på overliggeren. Kort før pausen var det dog danskerne, der var tæt på at komme foran, men Jesper Lange nåede ikke at få bolden videre til en helt udækket Thomas Enevoldsen.
Samme spillere var umiddelbart efter pausen tæt på at lykkes med en god kombination, men Thomas Enevoldsens forsøg endte i sidenettet.
I det 49. minut blev Eleazor Rodgers spillet fri i feltet, og han scorede sikkert bag en chanceløs Michael Tørnes i det danske mål.
Resten af kampen blev en seværdig affære med mange flotte tekniske detaljer fra værternes side, men først i kampens allersidste minut blev sejren slået fast, da Kermit Erasmus flot sparkede et langskud op i det ene målhjørne.
”Varmen og den tynde luft satte atter dagsordnen for kampen”, forklarer U/21-landstræner Keld Bordinggaard.
”Det kræver mange kræfter at fastholde og generobre bolden, og det var sydafrikanerne bedre til end os. Jeg har dog stor ros til spillerne for deres indsats under træningsturen, og i kampene der krævede meget teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. Det eneste minus er vor manglende skarphed i de afgørende situationer,” slutter Keld Bordinggaard.
Da Sydafrika efter aftale med DBU stillede med deres U/23-landshold, der i marts skal spille den sidste OL-kvalifikationskamp, registreres kampen ikke som officiel U/21-landskamp.
U/21-landsholdet flyver umiddelbart efter kampen tilbage til Danmark, hvor holdet lander søndag morgen. Allerede mandag aften samles U/21-landsholdet igen med henblik på onsdagens venskabskamp i Holland.
|
Kamprapport |
|
Hold |
U/21-landsholdet |
|
Kamp |
Sydafrika - Danmark |
|
Tid |
2. februar 2008 |
|
Sted |
Caledonian Stadium, Pretoria |
|
Status |
Venskabskamp |
|
Resultat |
2-0 (0-0) |
|
Tilskuere |
1.700 |
|
Dommer |
Victor Hlungwani, Sydafrika |
|
Linjedommere |
Sandile Dilikane & Andrew Mdluli, Sydafrika |
|
4. dommer |
Assistance Tsokela, Sydafrika |
|
Startopstillingen |
|
Nr |
Spiller |
Klub |
|
1 |
Michael Elvers Tørnæs |
Brøndby IF |
|
2 |
Michael Jakobsen, anfører |
AaB |
|
3 |
Frederik Krabbe |
AGF |
|
4 |
Anders Degn Randrup |
Brøndby IF |
|
5 |
Michael Lumb |
AGF |
|
6 |
Bo Storm |
FC Nordsjælland |
|
7 |
Søren Christensen |
FC Nordsjælland |
|
8 |
Jonas Damborg |
Randers FC |
|
9 |
Thomas Enevoldsen |
AaB |
|
10 |
Jens Gjesing |
AGF |
|
11 |
Jesper Lange |
Esbjerg fB |
|
Kampforløb |
|
Min |
Status |
Spiller |
|
49 |
1-0 |
Eleazor Rodgers |
|
90+3 |
2-0 |
Kermit Erasmus |
|
Ind- og udskiftninger |
|
Min |
Ind |
Ud |
|
46 |
12, Leon Jessen, FC Midtjylland |
Michael Lumb |
|
46 |
14, Magnus Troest, FC Midtjylland |
Anders Randrup |
|
62 |
17, Søren Rieks, Esbjerg fB |
Michael Jacobsen |
|
69 |
15, Ken Ilsø, SønderjyskE |
Bo Storm |
|
78 |
13, Janus Drachmann |
Jonas Damborg |
|
Ikke benyttet |
|
16 |
Lasse Heinze |
FC Midtjylland |
|
18 |
Nicklas Pedersen |
FC Nordsjælland |