Nyheder

Peter Bonde tror på VM-kvalifikation

0 anbefalinger
Opstramning: Assistenttræner Peter Bonde tror på dansk VM-kvalifikation. Har ikke udtalt sig om VM-titel i fødselsdagsinterview med Sjællandske Næstved


Peter Bonde tror på landsholdets muligheder for at kvalificere Danmark til VM-slutrunden i Sydafrika i 2010, men vil ikke spekulere i holdets chancer ved en VM-slutrunde. Foto Per Kjærbye

Landsholdets assistenttræner Peter Bonde er i et fødselsdagsinterview med en lokal journalist citeret for at udtale sig om landsholdets chancer for at vinde verdensmesterskabet i 2010.
 
”Jeg er noget overrasket over udlægningen af mine udtalelser. Jeg fastholder min tiltro til, at vi med de rette forudsætninger kan kvalificere os til VM-slutrunden i 2010,” udtaler Peter Bonde og uddyber:
 
”Der har været min opfattelse siden lodtrækningen til VM-slutrunden, og det er stadigvæk min opfattelse. Jeg har derimod ingen mening om vores chancer i en slutrunde, der ligger over 2 år ud i fremtiden.”
 
”Vi har et godt fundament, og vi tror på den proces, vi har taget hul på nu. Og vi håber at resultaterne i den kommende periode også vil give vores omgivelser en tro på, at kvalifikationen er en opgave, vi kan løse, men vi har hele tiden haft et realistisk forhold til holdets potentiale,” udtaler Peter Bonde.

Peter Bonde fylder torsdag 50 år.

Læs også:

Peter Bonde fortsætter som assistent

Af: Lars Berendt

12. februar 2008, 05:06

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: