Nyheder

Lene Jensen tilbage på landsholdet

0 anbefalinger
Det danske kvindelandshold møder søndag den 22. juni Ukraine i Chernigov i den første af to ’finaler’, der skal afgøre hvem af de to tophold, der slutter på førstepladsen og dermed også opnår direkte kvalifikation til EM. Lene Jensen og Kristine Pedersen tilbage i truppen.
Det er næsten déjà vu.
 
De danske kvinders situation inden de to sidste og afgørende kampe mod Ukraine om direkte EM-kvalifikation minder lidt for meget om den situation kvindelandsholdet stod i for lidt under to år siden mod Finland, hvor det gjaldt kvalifikationen til VM-slutrunden i Kina. Og som de fleste ved lykkedes det jo med en altafgørende 1-0 sejr på hjemmebane.
 
Denne gang gælder det to ’finaler’ mod EM-gruppe 5’s andet tophold fra Ukraine, der ligesom Danmark har maksimumpoint.
 
”Ukraine er en benhård modstander, som vi skal besejre set over to kampe. Det bliver lidt ligesom vores kvalifikation til VM, hvor vi vandt efter hård konkurrence med Finland. Jeg forventer en hård og intens kamp, som vi vil gøre vores allerbedste for at vinde,” lyder det fra kvinders træner, Kenneth Heiner-Møller. 
 
Ukraine har ligesom Danmark vist skræmmende styrke med en sejr i alle kampe, der er indtil nu er spillet i kvalifikationen. Dog har Ukraine før deres kamp mod Danmark spillet en kamp mindre, og har derfor et møde med Portugal til gode inden den sidste og altafgørende kamp mod Ukraine på hjemmebane i Viborg onsdag den 1. oktober.
 
Lene Jensen og Kristine Pedersen tilbage
 
I truppen er der gensyn med Fortuna Hjørrings Kristine Pedersen, der er tilbage efter at hun blev skadet under årets pokalfinale mod SønderjyskE. Ligeledes er Brøndbys Lene R. Jensen tilbage i nationaltrøjen, hun var senest udtaget til kampen mod Portugal, men blev skadet og comebacket blev udskudt.

32-årige Lene Jensen, der spiller i Brøndby IF, er en garvet landsholdsspiller. Hun har 101 landskampe på kontoen og har scoret 26 gange for Danmark. Hun blev i foråret udtaget til landsholdets kamp mod Slovakiet og Skotland, men en skade satte en stopper for et comeback i nationaltrøjen. Nu vurderer landstræner Kenneth Heiner-Møller til gengæld, at Lene Jensen er tilbage som en forstærkning til landsholdstruppen:

”Lene har nogle ufattelige spidskompetencer. Hun er hurtigt, hun er nærkampsstærk, og så har hun forbedret sine tekniske færdigheder væsentligt i sin tid hos Brøndby,” siger Kenneth Heiner-Møller, der til kampen mod Ukraine har valgt at satse på flere muligheder offensivt:

”Det er ikke sikkert, at vi kan spille det pasningsspil mod Ukraine, som vi har gjort mod de tidligere modstandere i kvalifikationsturneringen - derfor skal vi have nogle spillere i truppen, der kan klare hurtigere og længere løb i eksempelvis kontra-spillet, og det kan Lene,” siger landstræneren.

Lene Jensen får pladsen i truppen i stedet for holdkammeraten Tanja Mejer Christensen fra Brøndby, og i forhold til sidste landskamp mod Slovakiet, så er Fortuna-angriber, Kristine Pedersen, kommet med i stedet for Skovbakkens Marianne Pedersen:

”Kristine har gjort det utrolig godt for Fortuna Hjørring i de sidste kampe, og hun har scoret mange mål. Hun er seriøs i sin indstilling, og så har hun et fantastisk spark,” siger Kenneth Heiner-Møller, der samtidig glæder sig over, at Fortuna-spilleren kan dække flere pladser på banen:

”Kristine kan spille helt oppe foran, som hun gør i Fortuna, men hun kan også bruges på kanten - og jeg har flere spillere i truppen, som kan flyttes rundt med, og det gør, at vi har mange muligheder, og bliver svære at lægge taktik efter, siger Kenneth Heiner-Møller, der betragter Danmark som favorit til at gå videre fra puljen, men Ukraine som favorit til de to holds første opgør den 22 juni.

Den danske trup
Spiller Klub
Heidi Elgaard Johansen Fortuna Hjørring
Tine Cederkvist Viskær Brøndby IF
Bettina Falk Hansen Brøndby IF
Camilla Sand Andersen Fortuna Hjørring
Christina Øyangen Ørntoft Brøndby IF
Katrine S. Pedersen Asker Skiklub
Line Røddik Hansen Brøndby IF
Mariann Gajhede Knudsen          Fortuna Hjørring
Marie Bjerg IK Skovbakken
Mia Olsen Brøndby IF
Cathrine Paaske Sørensen Brøndby IF
Ditte L. Larsen Brøndby IF
Janne Madsen Fortuna Hjørring
Johanna B. Rasmussen Umeå IK
Kristine Pedersen Fortuna Hjørring
Lene R. Jensen Brøndby IF
Maiken With Pape Brøndby IF
Merete Pedersen OB

Af: Helle Møller Riis/Pia Schou Nielsen

09. juni 2008, 02:19

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
Udvidet kampsøgning
 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook