Nyheder

Beckmann, Retov og Jakobsen på landsholdet

0 anbefalinger
Morten Olsen giver genvalg til Mikkel Beckmann og comeback til Martin Retov mod Holland og Polen. Michael Jakobsen udtaget til U/21-landsholdets kamp mod Tyskland og A-landsholdets trup mod Polen. Afbud fra Daniel Jensen. Fire nye på U/21-landsholdet.
Mikkel BeckmannLandstræner Morten Olsen har tirsdag formiddag udtaget de tre sidste spillere til landskampene mod Holland torsdag den 29. maj og Polen søndag den 1. juni.
 
Med det forventede afbud fra Daniel Jensen, der lider af en muskelskade i baglåret, bliver der plads til den ottende, niende og tiende spiller fra SAS Ligaen til de to venskabslandskampe i næste uge i form af Mikkel Beckmann, Lyngby Boldklub, Martin Retov, Brøndby IF, og Michael Jacobsen, AaB.
 
”Mikkel Beckmann ser vi stadig et stort potentiale i, efter vi havde ham med på Ligalandsholdet i januar og på A-landsholdet mod Slovenien og Tjekkiet. Martin Retov har haft et fremragende forår for Brøndby, og han er tilbage i den form, der gjorde ham landsholdsaktuel for et par sæsoner siden, og derfor vil vi gerne se ham tilbage i truppen,” forklarer Morten Olsen.
 
Den tredje nye spiller og truppens anden mulige debutant, Michael Jakobsen, slutter sig først til A-landsholdstruppen som tilskuer til kampen mod Holland torsdag, når han har været med i U/21-landsholdets venskabskamp mod Tyskland dagen inden.
 
”Vi har som bekendt valgt at se bort fra Martin Laursen til disse kampe, og vil derfor gerne teste Michael Jakobsen i truppen til kampen mod Polen. Han kan dække både pladsen i midterforsvaret og venstre back,” forklarer Morten Olsen, og uddyber:
 
”Men først og fremmest har vi valgt at give ham kamptræning og international erfaring i U/21-landsholdets kamp mod et af de stærkeste hold i Europa i øjeblikket.”
 
Michael Jakobsen rejser derfor direkte fra U/21-landsholdets kamp i Lübeck videre til A-landsholdstruppen i Eindhoven, hvor han kommer til at overvære landskampen mod Holland fra tribunen, for derefter at indgå på lige fod med de øvrige spillere i truppen til kampen mod Polen søndag den 1. juni.
 
 
A-landsholdstruppen:
 
 
 
Blandt kandidaterne til landsholdstruppen er Daniel Agger, Jesper Grønkjær, Niki Zimling og Michael Gravgaard alle skadede eller endnu ikke i landsholdsform efter skader.
 
Landsholdstruppen samles søndag den 25. maj klokken 15.00, og træner første gang samme eftermiddag klokken 16.00. Mandag den 26. maj træner holdet klokken 10.00 og klokken 16.00.
 
Holdet vil på grund af det korte ophold i Danmark være indkvarteret på Hotel Hilton Airport. Træningerne vil foregå på Brøndby Stadions bane 3 og 4.
 
Tirsdag morgen rejser truppen til Holland, hvor holdet spiller mod værterne i Eindhoven torsdag den 29. maj klokken 20.00. Fredag den 30. rejser truppen videre til Polen, hvor holdet søndag den 1. juni spiller mod værterne i Chorzow klokken 16.00.
 
Truppen rejser hjem til København med charterfly samme aften.
 
 
Læs mere her:
 
 
 

Fire nye på U/21-landsholdet
 
Bo StormU/21-landsholdet møder onsdag den 28. maj et stærkt tysk U/21-landshold, der stiller op med en række spillere med både Bundesliga, UEFA Cup og Champions League erfaring.
 
Indledningsvis havde U/21-landsholdets træner Keld Bordinggaard udtaget 14 spillere, som han tirsdag morgen valgte at supplere med yderligere fire talenter i form af Bo Storm, FC Nordsjælland, Søren Ulrik Vestergaard, Viborg FF, Martin Spelmann, Brøndby IF og Ken Illsø, SønderjyskE:
 
”Bo Storm er tilbage på banen igen efter en skadesperiode. Han har været en vigtig spiller for os i kvalifikationspuljen, så ham har jeg ville strække mig langt for at få med,” fortæller Keld Bordinggaard og fortsætter:
 
”Søren Ulrik Vestergaard gjorde et fint indhop mod Sverige, hvor han kom frem til en række store chancer, som han dog ikke scorede på, men han viste i den kamp, at han er en spiller, som vi kan regne med. Martin Spelmann har fået en del spilletid i Brøndby og med nogle gode præstationer vist, at han er tilbage igen,” forklarer U/21-landstræneren, der også fandt plads til Ken Ilsø fra SønderjyskE.
 
”Vi så bort fra Ken Illsø mod Sverige, fordi der var en vigtig oprykningskamp for hans klubhold på det tidspunkt. Nu har vi muligheden for at arbejde med Ken i tre træninger, og det er efter min vurdering en bedre chance,” slutter Bordinggaard.
 
 
Læs mere
 

Af: Lars Berendt / Jacob Wadland

20. maj 2008, 10:44

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: