Efter en lige og med danske øjne velspillet første halvleg tabte det danske U/17-pigelandshold tirsdag eftermiddag 1-0 til Tyskland, og det betyder Danmark nu er klar til at spille om bronze ved EM-slutrunden i Schweiz.
Danmarks startende 11 mod Tyskland. Foto UEFA
Danmarks U/17 kvindelandshold forlod desværre den første kamp under EM-slutrunden som tabere. Kampens eneste mål blev scoret lige efter pausen i det 44. minut af en af det tyske holds absolut bedste spillere, Dznenifer Marozsan. Denne spiller skabte gennem hele kampen stor uro i det danske forsvar sammen med Tysklands øvrige dygtige offensive spillere.
Danmark kom godt fra start i kampen. Den første halve time blev kampen udkæmpet på midtbanen. Danmark har i denne periode mange boldbesiddelser og spiller rigtigt godt pasningsspil. Ingen af de to hold kommer til store chancer i denne periode, dog viser tyskerne, at de i deres standardsituationer er meget farlige. Desværre underkendes det danske hold på en tvivlsom off side kendelse, som kunne have bragt Danmark foran i kampen. De sidste 10 minutter øges det tyske pres mod det danske mål via høje indlæg og gennemspil på kanterne, men holdene kan gå til 0-0 ved pausen.
Efter pausen er det danske hold ikke helt oppe i gear fra start af halvlegen, hvilket Tyskland udnytter til at komme foran med 1-0. Denne ”dukkert” kommer det det danske hold aldrig rigtigt over, da tyskerne formår at holde presset mod danskerne langt fremme på banen. Det er først de sidste 10 minutter, at danskerne, bl.a. vi to udskiftninger, forsøger et sidste stormløb mod tyskernes mål. Desværre kan det danske hold ikke omsætte dette i mål.
Landstræner Bent Eriksen: ”Lige her efter kampen er hele holdet meget skuffet. Det er utroligt ærgerligt at tabe en så vigtig kamp om Europamesterskabet med mindst mulige margin og de danske piger fortjener stor ros for den kæmpe indsats, der blev lagt for dagen mod et tysk hold, som var præcis så stærkt, som forventet. Den tætte kamp viser, at vores hold har rykket sig utroligt meget det sidste år. Der findes ikke mange hold i Europa, som pt. kan spille så tæt op med tyskerne og sætte dem under det pres, som vi alligevel formåede”
Resultatet betyder, at det danske hold skal spille om bronzemedaljer mod taberen af kampen mellem Frankrig og England.
Bent Eriksen fortsætter: ”Øvelsen de næste dage består i at få rejst holdet igen. Vi har stadig bronzemedaljer at spille om og dem går vi nu benhårdt efter”
Bent Eriksen roser efter kampen hele sit hold, men specielt Line Jensen udmærker sig: ”Line hører absolut til de allerbedste i Europa netop nu på hendes plads. Hendes store overblik og kloge og fremadrettede forsvarsspil er med til at løfte vores hold op på et højt niveau”.
|
Kamprapport |
|
Hold |
Danmark v. Tyskland |
|
Resultat |
0 - 1 |
|
Tid |
20. maj 2008 kl. 15:00 |
|
Sted |
Le Colovray Stadium, Nyon, Schweiz |
|
Status |
EM-slutrunde - Kvinde U/17 |
|
Tilskuere |
249 |
|
Dommer |
Rhona Daly, Irland. Linjer: Maja Dovnik, Slovenien Claudia Iugulescu Petruta, Rumænien. |
|
Startopstillingen |
|
Nr |
Spiller |
Klub |
|
1 |
Lene Gissel Rasmussen |
IK Skovbakken |
|
3 |
Line Sigvardsen Jensen |
B52 / Aalborg |
|
6 |
Victoria Black |
OB |
|
8 |
Katrine Veje |
OB |
|
9 |
Britta Olsen |
Team Viborg |
|
10 |
Amanda Marie Hohol |
Brøndby IF |
|
11 |
Pernille Harder |
Team Viborg |
|
12 |
Stina Mikkelsen |
B52 / Aalborg |
|
13 |
Linette Andreasen |
IK Skovbakken |
|
14 |
Line Østergaard |
Team Viborg |
|
17 |
Michelle Madsen |
Lemvig GF |
|
Kampforløb |
|
Min |
Status |
Spiller |
|
10 |
Gult kort |
Nr. 10 Amanda Marie Hohol |
|
44 |
0 – 1 |
Nr. 10 Dznenifer Marozsan |
|
80 |
Gult kort |
Nr. 16 Lynn Mester |
|
Ind- og udskiftninger Danmark |
|
Min |
Ind |
Ud |
|
48 |
Nr. 15 Anne T. Rudmose, Team Viborg |
Nr. 12 Stina Mikkelsen |
|
67 |
Nr. 5 Simone Boye Sørensen, Skovlunde IF |
Nr. 13 Linette Andreasen |
|
70 |
Nr. 18 Tenna Kappel Bendtsen, Team Viborg |
Nr. 10 Amanda Marie Hohol |
|
Ikke benyttet |
|
2 |
Liv H Nyhegn |
OB |
|
4 |
Pernille Ramlov |
B52 / Aalborg |
|
7 |
Sofie Junge Pedersen -skadet |
IK Skovbakken |
|
16 |
Ester Dam Simonsen |
Lemvig GF |