Johanna M. Rasmussen, Maiken Pape og Merete Pedersen stod for de fire danske mål, da det danske kvindelandshold i aften sikrede sig en 4-0 sejr ude mod Portugal og endnu tre vigtige EM-point. Danmark indtager med sejren nu førstepladsen i gruppen med maksimumpoint, dog med en kamp mere end Ukraine.

Det var angribernes aften, da de danske kvinder torsdag aften ude sikkert besejrede Portugal med 4-0 i EM-kvalifikationen.
Johanna M. Rasmussen kickstartede de mange danske scoringer med sit mål til 1-0 i første halvleg, mens Maiken Pape i anden halvleg scorede et enkelt mål og Merete Pedersen med to mål altså sikrede en samlet dansk sejr på 4-0.
Det kan ellers være svært at være storfavorit, som Danmark var i EM-kval kampen i Portugal torsdag. Derfor fortjener det danske kvindelandshold stor ros for en disciplineret indsats. Der var aldrig tvivl om sejren. Lige fra starten havde Danmark fuld kontrol over spillet, og der blev skabt mange chancer.
Portugal gravede sig ned i forsvaret. For det meste med 10 spillere i eget straffesparkfelt, og det var sjældent, at de fik mere end 1 spiller over midtlinien. første halvleg havde de 1 skud på mål, og det var ganske ufarligt. I anden halvleg havde de 2 skud på mål - og stadig ufarlige. Til gengæld havde Danmark et utal af chancer.
Dommeren Gordana Kuzmanovic fra Serbien gjorde det ikke lettere, da hun uddelte fire gule kort - to til hvert hold. De mange frispark betød blandt andet, at Danmark fik underkendt et mål, hvor Maiken Pape headede i mål, men hvor dommeren vurderede, at Maiken rørte en portugisisk forsvarsspiller.
Sejren fuldt fortjent
Danmark sejr over Portugal var fuldt fortjent og set ud fra spil og chancer burde den nok have været betydeligt større. 8-0 til Danmark ville ikke have været ufortjent. Hvis man alene ser på antallet af hjørnespark, så er det en god målestok for styrkeforholdet. Danmark fik otte hjørnespark, mens Portugal ikke fik et eneste.
Johanna Rasmussen bragte Danmark på 1-0 efter 18 minutters spil på et flot flugtskud. Maiken With Pape gjorde det til 2-0 på et fint hovedstødsmål efter 52 minutters spil. Merete Pedersen gjorde det til 3-0 på et hovedstød under et af kampens snesevis af klumpspil foran mål. Og Merete øgede til 4-0 på et flot hovedstødsmål efter et af Danmarks mange hjørnespark.
I pausen blev Cathrine Paaske Sørensen udskiftet med Janne Madsen. Paaske havde i 1. halvleg pådraget sig en mindre fiberskade, og landstræneren ønskede ikke at tage nogen chancer. Et kvarter før tid blev Johanna M. Rasmussen udskiftet med Teresa Nielsen og 10 minutter før tid blev den dobbelte målscorer Merete Pedersen udskiftet med Tanja Mejer Christensen.
Landstræner tilfredsDet var en glad dobbelt målscorer, der udtalte sig efter kampen:
"Efter 1. halvleg stod jeg i gæld til holdet efter et par afbrændere, og derfor er jeg ekstra glad for de 2 mål, som jeg fik scoret i dag. Men jeg er naturligvis først og fremmest glad for sejeren og over de mange mål. Før kampen havde vi sat ekstra fokus på, at der skulle scores mange mål, som kan få betydning i sidste ende. Vi må erkende, at Portugal stod meget kompakt, og derfor var det i starten af kampen svært at spille sig til store chancer. Men efterhånden fik vi løsnet deres spil op, og så kom både chancer og mål," sagde Merete Pedersen efter kampen.
Også landsholdstræner, Kenneth Heiner-Møller, var tilftreds med kampen og lykønskede efter kampen holdet med det flotte resultat:
"Jeg er meget tilfreds med holdets indsats i dag. Jeg var især glad for, at holdet skabte så mange chancer. Min eneste bekymring var i virkeligheden, at spillerne ikke altid var skarpe nok, når chancerne opstod. Og det blev ikke lettere af, at Portugal stod så langt tilbage på banen. Men efterhånden fik vi dem kørt trætte. De løb hele tiden forgæves efter vores kombinationsspil, og det afgjordee i sidste ende kampen til vores fordel," løde det altså fra Kenneth Heiner-Møller.
| Kamprapport |
| Hold |
Kvindelandsholdet |
| Kamp |
Portugal - Danmark |
| Tid |
8. maj 2008 kl. 16.00 (lokal tid) |
| Stadion |
Fão |
| Sted |
Fão, Portugal |
| Status |
EM-kvalifikationskamp |
| Tilskuere |
335 |
| Dommer |
Gordana Kuzmanovic (SRB) |
| Linjedommere |
Ana Jovanovic (SRB) Natasa Kricak (SRB) |
| 4. dommer |
Marcia Monteiro Pejapes (POR) |
| Startopstillingen |
| Nr |
Spiller |
Klub |
| 1 |
Heidi Johansen |
Fortuna Hjørring |
| 2 |
Mia Olsen |
Brøndby IF |
| 3 |
Katrine S. Pedersen |
Asker |
| 4 |
Christina Øyangen Ørntoft |
Brøndby IF |
| 5 |
Bettina Falk Hansen |
Brøndby IF |
| 6 |
Mariann Gajhede Knudsen |
Fortuna Hjørring |
| 7 |
Cathrine Paaske-Sørensen |
Brøndby IF |
| 9 |
Maiken Pape |
Brøndby IF |
| 10 |
Camilla Sand Andersen |
Fortuna Hjørring |
| 11 |
Merete Pedersen |
OB |
| 13 |
Johanna Rasmussen |
Umeå |
| Kampforløb |
| Min |
Status |
Spiller |
| 18 |
0-1 |
Johanna Rasmussen |
| 44 |
Gult kort |
Christina Ørntoft |
| 53 |
0-2 |
Maiken Pape |
| 71 |
0-3 |
Merete Pedersen |
| 78 |
0-4 |
Merete Pedersen |
| 88 |
Gult kort |
Janne Madsen |
| Ind- og udskiftninger |
| Min |
Ind |
Ud |
| 46 |
Janne Madsen, Fortuna Hjørring (8) |
Cathrine Paaske-Sørensen |
| 75 |
Theresa Nielsen Skovlunde IF (18) |
Johanna Rasmussen |
| 81 |
Tanja Mejer Christensen Brøndby IF (17) |
Merete Pedersen |
| Ikke benyttet |
| 12 |
Line Røddik Hansen |
Brøndby IF |
| 14 |
Ditte Larsen |
Brøndby IF |
| 15 |
Marie Bjerg |
IK Skovbakken |
| 16 |
Tine Cederkvist |
Brøndby IF |
| |
|
|