Nyheder

Danske EM-bronzemedaljer

0 anbefalinger
U/17-pigelandsholdet overvandt en dårligt start og endte med at udspille England med en overbevisende 4-1 sejr. Dermed snuppede pigelandsholdet bronzemedaljerne ved EM-slutrunden i Schweiz


Danmarks målmand Lene Gissel Rasmussen med bronzemedaljen. Foto Steen Klingenberg

Det danske hold kom utroligt dårligt fra start i bronzekampen mod England. 

Nerverne sad tydeligvis helt uden på trøjen, hvilket bevirker, at englænderne allerede efter 2 minutter bragte sig foran med 1-0. Specielt de første 20 minutter havde Danmark svært ved at få pasningsspillet til at glide. Englænderne formåede at holde presset på danskerne, og det var først, da Danmark indskiftede Simone Boye Sørensen efter 25 minutter, at holdet for alvor fik spillet fordelt ud på hele banen.
 
Dette gav bonus allerede efter to minutter efter indskiftningen, da selvsamme Simone Boye Sørensen udligner til 1-1. Resten af halvlegen overtog Danmark mere og mere spil, dog uden at kunne bringe sig til scoring. England havde endnu et par farlige forsøg, inden kampen fløjtes til halvleg, men målmand Lene Gissel Rasmussen parerede sikkert.    
 
I 2. halvleg begyndte danskernes spil at flyde mere og mere, samtidig med at Englændernes boldbesiddelser bliver færre og færre, og i det 66. minut bragte Amanda Hohol Danmark foran med 2-1 på et flot skud fra distancen. Samme Amanda Hohol havde op til dette tidspunkt skabt mange chancer, så det var helt fortjent, at hun for alvor skulle sætte det danske hold i gang. 
Katrine Veje udfordrede gennem hele kampen sin modspiller på venstrekanten og viste prøver på hendes store klasse, da hun tager en dribletur helt nede fra eget felt op til det engelske mål uden at disse anstrengelser dog giver udbytte. I det 75. minut forsøgte Katrine Veje sig igen og denne gang lykkes ”operationen”. Hun kom igennem på venstrekanten, spillede skråt bagud til Anne Rudmose, som sikkert satte bolden i mål til 3-1 føring. I overtiden gentog Katrine Veje kunststykket, Anne Rudmose ”misser” bolden, men en fremstormende Linette Andreasen lavede Danmarks sidste mål til slutresultatet 4-1.
 
Landstræner Bent Eriksen rosede overordnet hele holdet for en fremragende indsats, hvor alle arbejdede og spillede over evne.
”Det var en fantastisk kamp, hvor hele følelsesregistret har været under pres. Vi starter utroligt nervøst og kommer bagud allerede efter få minutter. Egentlig det eneste, som bare ikke måtte ske og som vi havde givet hinanden hånd på. Dette foranlediger min første offensive udskiftning ret tidligt i kampen, da Simone Boye Sørensen skiftes ind og det er hendes scoring kort tid efter skiftet, som for alvor bringer os tilbage i kampen. Herefter æder vi os ind på englænderne, som får færre og færre boldberøringer. Resten af kampen viser det danske hold stort format og spiller præcis efter den taktik, vi havde lagt på forhånd, hvor det primære var at komme over deres kanter efterfulgt af flade indspil,” fortæller en glad Bent Eriksen og fortsætter
 
”Jeg under virkelig spillerne denne bronzemedalje. De har arbejdet så hårdt i lang tid for at opnå dette resultat. Nu venter der et VM forude og jeg spår allerede nu, at holdet kan gå hele vejen.” 
 

Kamprapport
Hold
Danmark vs. England
Resultat
4-1
Tid
23. maj 2008 kl. 15:00
Sted
Le Colovray Stadium, Nyon, Schweiz
Status
EM-slutrunde – 3. / 4. pladsen - Kvinde U/17
Tilskuere
550
Dommer
Laurence Zeien, Luxenburg. Linier: Panagiota Koutsoumpou, Grækenland, Garcia Romano, Spanien
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Lene Gissel Rasmussen
IK Skovbakken
3
Line Sigvardsen Jensen
B52 / Aalborg
4
Pernille Ramlov
B52 / Aalborg
6
Victoria Black
OB
8
Katrine Veje
OB
9
Britta Olsen
Team Viborg
10
Amanda Marie Hohol
Brøndby IF
11
Pernille Harder
Team Viborg
14
Line Østergaard
Team Viborg
15
Anne T. Rudmose
Team Viborg
17
Michelle Madsen
Lemvig GF
Kampforløb
Min
Status
Spiller
2
0 – 1 til England
 
27
1 - 1
Nr. 5 Simone Boye Sørensen, Skovlunde IF
66
2-1 til Danmark
Nr. 10 Amanda Marie Hohol
75
3-1 til Danmark
Nr. 15 Anne T. Rudmose
Overtid
4 -1 til Danmark
Nr. 13 Linette Andreasen
Ind- og udskiftninger Danmark
Min
Ind
Ud
25
Nr. 5 Simone Boye Sørensen, Skovlunde IF
Victoria Black
52
Nr. 2 Liv Nyhegn, OB
Michelle Madsen
73
Nr 13 Linette Andreasen, IK Skovbakken
Pernille Harder
Ikke benyttet
7
Sofie Junge Pedersen - skadet
IK Skovbakken
12
Stina Mikkelsen
B52 / Aalborg
16
Ester Dam Simonsen
Lemvig GF
18
Tenna Kappel Bendtsen
Team Viborg

Af: Steen Klingenberg

23. maj 2008, 09:26

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: