Nyheder

Eksamensdag i Schweiz

0 anbefalinger
Fem af de danske spillere, som deltager i EM slutrunden for U/17-pigelandsholdet i Schweiz, var ude for en oplevelse, som ikke mange andre danske 9.-klasses elever får. De var i går til eksamen i biologi på det hotel, hvor de bor under EM slutrunden, som foregår netop i disse dage.



Skovlundes midtbanespiller Simone Boye Sørensen slider med eksamen under kyndigt opsyn fra skoleleder på Ikast Nordre Skole, Kjeld Kromand. Foto Steen Klingenberg.

Fem af de danske spillere, som deltager i EM slutrunden for U/17-pigelandsholdet i Schweiz, var ude for en oplevelse, som ikke mange andre danske 9.-klasses elever får. De var igår til eksamen i biologi på det hotel, hvor de bor under EM slutrunden, som foregår netop i disse dage.

En af de fem piger, der i går var til eksamen, er Simone Boye Sørensen. Hun spiller til daglig U/17 DM i Skovlunde IF. Inden hun kom til Skovlunde, spillede hun i Jernløse IF og MV 05. 
 
”Det var på den ene side sjovt og anderledes at gå til eksamen på et hotel i Schweiz, men da vi først var kommet i gang, tænkte man egentlig ikke over det. Vi er vant til at skulle præstere under et stort pres, når vi spiller på både klub og landshold. Jeg følte egentlig, at det gik godt, men det må tiden jo vise, når vi får resultatet”
 
Og Simone glæder sig til sommerferien og ikke mindst til fremtiden. ”Efter 9. klasse har jeg planer om at tage på idrætsefterskole, da jeg utroligt gerne vil udvikle mit fodboldspil yderligere, ja måske endda prøve at blive professionel, hvis dette skulle vise sig muligt på et tidspunkt”
 
Det danske undervisningsministerium havde været så venlige at sende en dansk lærer, nemlig skoleleder på Ikast Nordre Skole, Kjeld Kromand, ned til EM-lejren, så de fem kunne få eksamen overstået på samme tid som kammeraterne hjemme i Danmark.
 
”I første omgang var det for at hjælpe Pernille Harder, som går på vores skole i Ikast. Vi er meget stolte over hendes præstationer på fodboldbanen og på U/17 landsholdet, så derfor tog jeg dette initiativ. Da DBU så samtidig gav udtryk for, at andre i EM-truppen havde samme behov, blev det jo bare endnu bedre, hvis jeg tog turen til Schweiz. Jeg er ikke i tvivl om, at alle fem klarede sig godt. Det er tydeligt, at de gennem deres elitefodbold er vant til at ”være på” og præstere gode resultater nærmest på kommando,” fortalte Kjeld smilende. 



Eksaminanterne fra venstre Line Østergaard, Ester Dam Simonsen, Simone Boye Sørensen, Stina Mikkelsen og Sofie Junge Pedersen med skoleleder på Ikast Nordre Skole Kjeld Kromand yderst til højre. Foto Steen Klingenberg

Af: Steen Klingenberg

21. maj 2008, 00:07

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: