Etisk Udvalg har i forbindelse med dets seneste møde i slutningen af marts måned og i perioden derefter, forholdt sig til specielt to problemstillinger omkring voldelig adfærd. Både på banen og udenfor banen.

 

Dels har udvalget forholdt sig til voldelig adfærd blandt spillerne og rettet mod dommerne på banen, dels den vold, der synes at følge i kølvandet på kampe i de afsluttende runder af DBUs Landspokalturnering og SAS Ligaen.

 

I disse sammenhænge udtaler Etisk Udvalg:

 

 

 

Som det også fremgik af DBU-formandens beretning på repræsentantskabsmødet i Odense, ses der med stor alvor på de overgreb, der i den seneste tid er registreret over for dommerne.

 

I den forbindelse vil udvalget følge de tiltag den af DBU’s dommerudvalg nedsatte arbejdsgruppe kommer frem med på tætteste hold, og vi ser frem til den forventede handlingsplan i relation til vold mod dommere.

 

I kølvandet af landskampen Danmark – Sverige var der en omfattende debat om grænserne for ”voldelig” adfærd på banen.

 

Det blev i den forbindelse igen slået fast, at fodbold (og mange andre holdsport) er en kontaktsport, hvor en vis infight forudsættes, hvilket i praksis betyder, at grænserne for strafferetlig adfærd ligger højere end i samfundet som helhed, derfor blev der trods flere anmeldelser ikke rejst sigtelse mod Christian Poulsen.

 

Det er rigtigt at fastslå, at dette ikke betyder, at aktørerne i fodboldens verden blot kan slappe af og lade tingene ske, tværtimod er det mere aktuelt end nogen sinde såvel hos DBU, lokalunionerne, klubberne, ledere og trænere med spillerne at drøfte den rigtige etiske adfærd.

 

I relation til dommerne er det også vigtigt at fastslå, at dommerne ikke er en del af infighten og derfor beskyttet som enhver anden borger imod overgreb.

Dommerne står ofte i en vanskelig situation, og udvalget opfordrer alle led i fodboldverdenen til at udbrede forståelsen for dommernes særlige vilkår og vise respekt for den indsats, der ydes.

 

Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets bemærkninger til dommen over ”baneløberen” fra landskampen, hvori det bl.a. hedder, at hensynet til, at sportskampe kan gennemføres uden indgriben fra udenforstående overfor deltagerne i kampen, og ikke mindst kampens dommer, må tillægges betydelig vægt ved fastsættelse af straffen. Generalpræventive hensyn taler derfor stærkt for anvendelse af ubetinget straf for voldsudøvelse fra udenforstående over for dommere eller deltagere i sportskampe.

 

 

 

Udvalget fandt det stadig aktuelt at holde en stærk fokus på denne problemstilling, og som tidligere nævnt findes den netop vedtagne lov som et nyttigt værktøj, der kan medvirke til at dæmpe problemet.

 

Det er vigtigt at understøtte den etablerede og dynamiske – men lovlige - fankultur, ligesom det er meget vigtigt med samme styrke at tage afstand fra destruktive og voldelige elementer.

 

Udvalget henstiller i denne forbindelse til DBU, at der overvejes en lovændring således at også udeholdene kan gøres ansvarlige for tilskueruroligheder, i det omfang det kan dokumenteres, at udeholdets tilskuere er ansvarlige for uroligheder eller hærværk på stadion.

 

Klubberne bedes i denne forbindelse overveje at opfordre tilskuerne i almindelighed til at påtage sig et samfundsmæssigt ansvar, således at de, når det kan ske uden risiko for dem selv, medvirker til at stoppe vold og hærværk.

 

I forbindelse med de allerseneste begivenheder hilser udvalget med tilfredshed udspillet fra DBU om umiddelbar reaktion over for tilskuere, der forstyrrer kampene, velkomment, og det henstilles, at man i forbindelse med gennemførelse af lovens bestemmelser om kontrolløruddannelse og stadionsikkerhed i tæt samspil med klubberne og det lokale politi drager omsorg for at gøre det maksimale for at imødegå destruktiv adfærd.

 

 

 

Etisk Udvalg har noteret sig, at der synes at være en udvikling i retning af mere og mere hærværk i tilknytning til fodboldkampe.

 

Det synes generelt at være et udeholds tilskuere, som udøver hærværk på det stadion de gæster. Endvidere har et skuffende resultat i nogle tilfælde udløst hærværk på vej fra stadion. Senest i et nærmest grotesk omfang, da tilskuere efter kampen AGF-Brøndby IF rejste med tog tilbage til Storkøbenhavn fra Århus.

 

Etisk Udvalg har videre noteret sig, at specielt hvad angår hændelser udenfor stadion har selve sportsklubberne eller de til sportsklubberne knyttede fanklubber generelt ikke før her på det allerseneste været villige til andet end at fordømme. Disse opfatter sig ikke som parter, men opfatter det som samfundets problem at identificere og retsligt reagere overfor de som måtte udøve dette hærværk.

 

Etisk Udvalg skal i den forbindelse udtale, at hverken sportsklubberne eller fanklubberne længere kan sidde problemstillingerne overhørige. Det synes generelt at være de klubber med de største sportslige ambitioner, der også fostrer de grupperinger, der udøver dette hærværk. Og selvom sportsklubber og fanklubber i ord tager afstand, savnes i Etisk Udvalg en vilje til i egentlig handling også udenfor stadion at bistå med at komme problemet til livs. Udvalget henstiller derfor til DBU, at man med Divisionsforeningen og klubberne konkret finder ud af, hvorledes man også på denne front aktivt håndterer problemet.

 

I tilslutning hertil vil Etisk Udvalg overveje, om der ifald klubberne ikke deltager aktivt i bekæmpelse af tilskueruroligheder, kan anvendes de magtmidler, der fremgår af DBU’s love. Etisk Udvalg finder, at hvis der ikke kan etableres en markant ændring i tilskuernes opførsel, således at situationer med vold og hærværk før, under eller efter en kamp bliver et særsyn, da har fodbolden som sådan ikke levet op til sit eget, tilkendegivne værdigrundlag, og det vil være endnu mere skadeligt for både sporten og samfundet.

 

Etisk Udvalg vil derfor opfordre både sportsklubber og fanklubber til at gå konkret og aktivt ind i bekæmpelsen af denne dybt kritisable adfærd.”

 

 

På udvalgets vegne,

Per Larsen,

formand