Nyheder

Klogere end dommeren?

0 anbefalinger
Mener du selv, at du altid er lidt klogere end dommeren, når du spiller eller ser fodbold? Måske dommerfaget er noget for dig! Nu har du mulighed for at teste din fodboldviden og endda få papir på den, når DBU i sommerferien arrangerer fodbolddommerskoler og camps for dig mellem 15 og 20 år.
Vi kender det alle sammen – dommeren må da kunne se, der var frispark, eller…?
 
For dommeren handler det ofte om at tage hurtige beslutninger og have overblik i pressede situationer.
 
Dansk Boldspil-Union tilbyder for tredje år i træk muligheden for fodboldinteresserede unge at prøve kræfter med fodboldreglerne og dommerfløjten i sommerferien på en af DBUs to fodbolddommerskoler. I år afholdes ligeledes to fodbolddommercamps, der tilbyder overnatning og dermed giver de unge mulighed for at deltage på en fodbolddommerskole uanset bopæl. På de to camps vil der være ekstra tid til faglige aktiviteter og social hygge om aftenen. De fem dage afsluttes med en prøve.
 
Camps og fodbolddommerskoler afholdes i år i Holstebro, Odense (fodbolddommerskoler), Storvorde og Nordborg (fodbolddommercamps).
 
Så er du mellem 15 og 20 år, vild med action, udfordringer og fodbold, og et fedt studiejob – så bliv dommer og dermed en del af fodboldfamilien!
 
DBU vil gerne have unge dommere
 
Antallet af fodbolddommere i Danmark har i de senere år har været faldende, og derfor har man i Dansk Boldspil-Union søsat flere projekter, der skal sikre den kommende generation af fodbolddommere. Et af dem er målrettet de unge, nemlig fodbolddommerskolerne og fodbolddommercamps.
 
”Vi mangler dommere i dansk fodbold, og derfor er det vigtigt at vi også formår at målrette dommerfaget til de unge. Det er jo også her, at vi finder de nye talenter! Derfor vil vi fra DBUs og lokalunionernes side gøre en aktiv indsats for at sikre fornyet tilgang af yngre dommere,” lyder det fra tovholder for fodbolddommerskolerne, Poul Johan Christensen, der også er medlem af DBUs Breddedommergruppe.
 
Fodbolddommerskolen er fem dage med masser af oplevelser, udfordringer, udvikling, teori og praksis, samt en afsluttende dommerprøve. På skolen får du desuden mulighed for at lære andre fodboldinteresserede at kende, opnå ledelseserfaring samt at håndtere og løse konflikter og ikke mindst bruge fløjten i praksis!
 
Skolerne gennemføres nemlig parallelt med DBU Fodboldskoler, der sikrer at teorien også bliver afprøvet i praksis på fodboldbanen. Som nævnt vil der i år også være mulighed for at overnatte for dem, der kommer lidt længere væk fra.
 
”Fordelene ved at samle de unge på fem dage er, at de udover at få en dommer-uddannelse også får mulighed for at starte og opbygge netværk, som kan styrke dem i deres videre forløb som fodbolddommere. Det faktum at skolerne gennemføres sideløbende med en DBU Fodboldskole betyder, at der bliver mulighed for spændende samvær med den øvrige ’fodboldfamilie’ slutter Poul Johan Christensen
 
Du kan læse meget mere om fodbolddommerskolerne, tilmelding og pris på www.dbu.dk/fodbolddommerskole.

Af: Pia Schou Nielsen

09. maj 2008, 09:36

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: