Danmarks U/21-landshold møder tyskland i venskabskamp i Lübeck d. 28 maj. Landstræner Keld Bordinggaard har udtaget 14 spillere til forberedelseskampen frem mod EM-kvalen til efteråret. De resterende bliver udtaget efter næstsidste spillerunde i SAS Ligaen om en uge.

U/21-landsholdet spiller venskabskamp mod Tysklands U/21 den 28. maj i den nordtyske købstad Lübeck. Til kampen har landstræner Keld Bordingaard i dag udtaget 14 mand indtil videre. De resterende vil blive udtaget efter næstsidste spillerunde i SAS Ligaen i denne weekend.
Landstræner Keld Bordinggaard ser frem til en spændende udfordring, når det går løs i det nordtyske.
”Kampen mod Tyskland forlænger den råde tråd, der har været i valget af modstandere i forberedelseskampene til EM-kvalifikationen. Tyskland er et hold fra den allerøverste hylde i Europa, og de er da også så godt som sikre på at kvalificere sig til EM-play off-kampe fra deres gruppe. Så det bliver en kamp, hvor vi får lov at teste vores koncepts bæredygtighed,” udtaler landstræneren.
De to tidligere forberedelseskampe i år for U/21-holdet mod Holland og Sverige har begge budt på knebne nederlag. Derfor er det også et sejrssultent dansk hold, der tager til Lübeck den 28. maj.
”Vi har været meget fornøjede med de spillemæssige præstationer men har samtidig været en smule ærgerlige over, at vi ikke har kunnet vinde de to kampe vi har spillet i år. Så vi vil gå benhårdt efter at komme tilbage på sejrs-sporet, selvom det bliver en stor udfordring at vinde i Tyskland.”
Og det bliver på papiret en hård kamp for de unge danskere. Tyskernes U/21-hold er præget af nogle meget lovende årgange netop nu, hvor flere af holdets spillere er faste i bundesligaen og har erfaring fra Champions League.
Så der er lagt op til lidt af en styrkeprøve for danskerne, der også er plaget af en del skader her sidst på sæsonen. Wingerne Martin Christensen, Charlton FC og Tobias Mikkelsen, Brøndby IF er begge ude med skader, og det samme er tilfældet for venstrebacken Leon Jessen fra FC Midtjylland.
For de danskere som har den rette TV-antenne, kan det siges, at opgøret fra Lübeck bliver vist direkte på kanalen DSF.
Truppen: