Tirsdag lyder startskuddet til dette års billetsalg til DBUs Fodboldcamps. I 2008 bliver der afholdt Fodboldcamps i 26 klubber over hele landet.

Det er nok de færreste unge, der sætter sommerferie lig med træning. Men selv om der står sommerferie på skemaet vølger over 1000 unge teenagere med fodboldrømme hvert år at benytte sig af muligheden for at prøve og leve som en professionel fodboldspiller i fire dage på en af DBUs fodboldcamps.
I år afholdes der 26 fodboldcamps rundt om i landet, hvilket er rekord.
Deltagerne, der er mellem 13 og 16 år, træner, lever og bor som professionelle fodboldspillere i en "træningslejr" med tre overnatninger over fire dage i sommerferien. Dermed bliver både det sociale med kammeraterne og fodboldtræningen på græsset sat i højsæde på fodboldcampen.
Billetsalg
Billetsalget til DBUs populære Fodboldcamps starter tirsdag den 18. marts kl. 10.00 og foregår via Billetnet enten på posthuse eller på
www.BILLETnet.dk. Prisen er i alt kr. 927 kroner (heraf udgør gebyr kr. 27) for ophold, forplejning, træning og en landsholdstrøje.