Nyheder

Italien var for stærke

0 anbefalinger
Det danske U/19-kvindelandshold fik onsdag aften armene ned igen efter første sejr mod Holland, da Italien fortjent vandt 3-0 i kvindernes anden kamp i træningsturneringen på La Manga i Spanien.

Kristina Kragh spillede trods nederlaget en flot kamp mod ItalienEfter sejr på 2-0 over Holland i U/19 kvindelandsholdets første kamp i træningsturneringen på La Manga var dagens modstander Italien, som også vandt deres første kamp i turneringen mod England med 2-1 og Italienerne skulle vise sig at være en meget stærk modstander for danskerne.

Danskerne fik en meget stor mulighed for at score det hurtigste mål nogensinde for U/19 landsholdet, da Kristina Kragh, Brøndby IF kommer fri foran det italienske mål efter to afleveringer, men målvogteren redder. Der skal dog ikke gå mange minutter før situationen er vendt og italienerne får scoret på deres første chance til føring på 1-0. Danskerne får ikke ekspederet bolden væk i forsvaret og italienerne er mere konsekvente og udnytter danskernes tøven.

Starten på kampen skulle vise sig at være meget spændende da endnu en stor mulighed opstår fem minutter senere, hvor Cecilie Sandvej, SønderjyskE, efter flot dansk presspil sparker et indlæg ind til Kristina Kragh, som header bolden på overliggeren.
 
Den sidste halve time af halvlegen står i italienernes tegn. De spiller hurtigt aggressivt spil, og danskerne ser ud til at stå lidt på hælene. Det resulterer i flere gode muligheder, hvor Mia Kjærsgaard-Andersen, SønderjyskE, redder flot, men målet til 0-2 kan hun ikke afværge. Målet kommer efter en situation, hvor Louise Bjørklund ligger alvorligt skadet midt på banen, men i stedet for at afbryde spillet, lader dommeren italienerne fortsætte med bolden, som altså udløser 2-0 føringen.
 
I anden halvleg er danskerne mere med i kampen og presser for en reducering og spiller sig til flere afslutninger, men den sidste effektivitet foran mål mangler. 
Danmark har i midten af anden halvleg en stor chance for at reducere, da Elizabet Madjarac  på et indlæg fra højre siden sparker hårdt første gang på mål, men desværre går bolden tæt forbi stolpen. I stedet bliver det 3-0 i det 79.minut, da Italiens nummer 10 presser det danske forsvar, som ikke får sparket bolden væk.
 
Efter kampen udtalte landsholdstræner Henrik Lehm: 
"Vi taber i dag til et italiensk hold som er dygtigere teknisk og  mere effektive end os. De har mange hurtige spillere, så i første halvleg skulle vi først til at vænne os til tempoet. Men jeg synes, at vi i 2.halvleg kommer mere og mere med i spillet og tilspiller os de chancer, som man skal have i en U/19- landskamp, men vi får dem desværre ikke udnyttet. Jeg tror pigerne lærte meget af kampen i dag og om hvor vigtigt det er at være effektive foran mål og hvor hårdt personlige fejl bliver straffet," lød det fra Henrik Lehm, der dog mente, at trods nederlaget er der spillemæssigt fremgang:

"Et af målene med træningsturneringen her i La Manga, var  at få mere lyd på holdet og skabt nogle krigere blandt spillerne og det synes jeg går den rigtige vej," sluttede Henrik Lehm, der efter kampen fremhævede især Brøndbys Kristina Kragh, som spillede en rigtig flot kamp.
 
Sidste kamp for U/19 pigerne i træningsturneringen på La Manga spilles mod Sverige på fredag den 14/3 kl. 13.00. Svenskerne tabte deres første kamp med 2-0 til USA mens de vandt dagens kamp 1-0 over England.
 

Kampreferat

Hold

U/19-kvindelandsholdet

Kamp Danmark – Italien

Resultat

0-3

Tid

12.03.2008 kl. 17.00

Sted

La Manga, Spanien

Status

U/19 Træningsturnering

Tilskuere

63

Dommere

Ivana Zukovski Liner: Tonja Paavola og Minna Niskanen alle Finland

Startopstillingen

Nr

Spiller

Klub

1

Mia Kjærsgaard-Andersen

SønderjyskE

2

Malene Berg Hansen

IK Skovbakken

3

Line Sigvardsen Jensen

B52/Aalborg

4

Cecilie Sandvej

SønderjyskE

7

Josefine Høgh Pedersen

OB

10

Elizabet Madjarac

Brøndby IF

11

Katrine Korsgaard

IK Skovbakken

12

Maria Z. Munk-Madsen

Horsens SIK

14

Katrine Veje

OB

17

Kristina Kragh

Brøndby IF

18

Louise Bjørklund

Vejle BK

Kamprapport

Min.

 

Spiller

3

0-1

5

13

0-2

8

56

Gult kort

13

68

Gult kort

Katrine Korsgaard

73

0-3

10

Ind- og udskiftninger Danmark

Min

Ind

Ud

17

Patricia N. Nielsen, 15. SønderjyskE

Louise Bjørklund, 18

50

Maria Munk Nielsen, 5. OB

Maria Z. Munk-Madsen, 12

57

Mia Andreasen, 6. SønderjyskE

Elizabet Madjarac, 10

77

Charlotte K. Sørensen, 9. Team Viborg

Katrine Veje, 14

81

Nanna Larsen,8. Brøndby IF

Katrine Korsgaard, 11

Ikke benyttet
13
Lise Overgaard Munk
Fortuna Hjørring      -skadet
16
Fie Andreasen
Fortuna Hjørring

Af: Gitte Therkelsen/Diana Andersen

13. marts 2008, 07:10

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: