Nyheder

LP-lodtrækning direkte på TV3+

0 anbefalinger
Fodboldforåret indledes med kvartfinalerne i DBUs Landspokalturnering lørdag og søndag. Lodtrækning til semifinalerne foretages direkte på TV3+ søndag aften, efter kampen Brøndby IF-Randers FC.


DBU har tidligere annonceret, at lodtrækningen til LP-semifinalerne foretages mandag den 10. marts. 

Dette meddeles rettet således, at lodtrækningen foretages direkte på TV3+, umiddelbart efter transmissionen af kvartfinalekampen Brøndby IF - Randers FC. Den kamp er den sidste af ialt fire kvartfinaler den kommende week-end. 

Programmet for LP-kvartfinalerne ser således ud: 

Lørdag den 8. marts 
Kl. 17.00, Næstved - FC København

Søndag den 9. marts
Kl. 14.00, Skive - Esbjerg
Kl. 16.00, Vejle - FC Midtjylland
Kl. 18.00, Brøndby - Randers FC

Semifinalerne spilles som dobbeltkampe ude- og hjemme, og er som udgangspunkt programsat til henholdsvis onsdag den 9. april og onsdag den 16. april. Mere præcis information om spilletidspunkter forventes offentliggjort på dbu.dk i næste uge når resultatet af lodtrækningen kendes.   

Landspokalfinalen spilles Kristihimmelfartsdag, torsdag den 1. maj 2008 i Parken.   
   

Af: Peter Ebbesen

07. marts 2008, 01:48

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: