Nyheder

Piratfodbold for de yngste

0 anbefalinger
Invitation til alle fodboldpirater. DBU inviterer igen i år dig og dine forældre til en både sjov og sund weekend 16. - 18. maj med masser af leg og fodboldsjov. Billetsalget til DBUs Mikrofodboldskole er netop sparket i gang. Se hvordan du køber billetter her.
Så er billetsalget i gang til fodboldskolen for de yngste. 

I år er temaet på DBUs Mikrofodboldskole 'Pirater', så er du mellem seks og otte år, så tag en tur på sørøverskibet sammen med mor eller far, eller kom med på en spændende skattejagt, når DBU afholder DBUs Mikrofodboldskole i weekenden 16.–18. maj.

I alt 121 klubber rundt om i Danmark byder velkommen til DBUs Mikrofodboldskole, hvilket er det højeste antal klubber nogensinde. Sidste deltog 3309 børn + forældre på mikrofodboldkolerne.
Mikrofodboldskolen er de yngste børns pendant til den "rigtige" DBU Fodboldskole, hvor let teknisk træning kombineres med masser af leg, og er samtidig DBUs oplæg til, hvad god fodboldtræning er for de yngste spillere. Således er øvelserne på DBUs Mikrofodboldskoler også helt i tråd med DBUs holdninger til børnefodbolden illustreret i DBUS Holdningskatalog – Holdninger & handlinger. Igen i år vil weekenden således byde på masser af leg og boldspil, hvor de mange børn havde mulighed for at deltage i Kaptajn Klo Cup, kæmpe mod landkrabberne, være kanonkugler og meget andet.
 
For at børnene ikke skal tabe overblikket og blive utrygge, er de inddelt i grupper á 12 børn, der er sammen gennem hele weekenden. I perioder laver børnene øvelserne alene, mens forældrene i andre tilfælde deltager aktivt.
 
I en meget stor del af legene og træningsøvelserne er forældrene aktivt inddraget som makkere, målstolper, dommer, målmænd m.m.

Billetsalg

Billetter kan du købe på BILLETnet. Se mere om billetsalget, og få listen over, hvilke skoler, der tilbyder DBUs Mikrofodboldskole på www.dbu.dk/mikrofodboldskole, hvor du også kan læse mere om årets tema 'pirater'.

Af: Pia Schou Nielsen

04. marts 2008, 09:39

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



Indtast klubbens navn eller en del af navnet
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: